Et full frame-systemkamera til 10.000 kroner – hvorfor er det interessant? Jo, af to grunde. For det første er der det med full frame. Betegnelsen dækker en billedsensor, som er langt større end på almindelige digitalkameraer af spejlreflekstypen. Den ”fulde ramme” henviser til, at sensoren har samme størrelse som fortidens analoge 24 x 36 mm-film, hvilket giver bedre muligheder for at indfange det perfekte motiv.
For det andet er der det med prisen. Full frame-teknologien har tidligere været forbeholdt professionelt udstyr. Og ”storebroderen” til Canon EOS RP – den hedder Canon EOS R – koster næsten det dobbelte. En pris på 10.000 kroner (du kan måske finde det en snert billigere) er opsigtsvækkende. Du får godt nok ikke et objektiv med, men alligevel.
Der følger dog en adapter med, så du kan benytte Canons eksisterende EF-objektiver, hvis du skulle have sådan et liggende. Ellers sælges kameraet flere steder som et kit med et 24-105mm f/4 L USM-objektiv. Prisen for EOS RP og objektivet ligger på samlet 17.000 kroner.
Når man tager i betragtning, at EOS RP har en full frame-billedsensor, er det faktisk ganske kompakt udført – der er også en touchskærm i fuld størrelse bagpå. Med en vægt på 440 gram for huset er det mindre og lettere end EOS R. For de mere garvede fotografer vil det gøre EOS RP til et fint backup- eller rejsekamera. Nye fotografer vil nyde, at kameraet er håndterbart og nemt at overskue. Du skal dog huske på, at objektiverne stadig er ganske store. De har den størrelse, som den slags har.
Det ret fyldige greb gør det behageligt at bruge kameraet. Knapdesignet bagpå er ganske fornuftigt. Oven på kameraet er der en drejeknap, hvor man kan vælge de forskellige programmer og en knap mere, hvor man kan justere forskellige parametre afhængigt af, hvilket program du har valgt. Til gengæld må du undvære blandt andet den ekstra lille LCD-skærm oven på kameraet, hvor du i EOS R hurtigt kan få overblik over dine indstillinger.
Den elektroniske søger er også mindre og har lavere opløsning. I EOS RP er opløsningen 2,36 millioner pixel (mod 3,69 millioner) på OLED-skærmen, som er 0,39” stor (mod 0,5”), men det betyder ikke det helt store.
Summary
Canon EOS RP er det første full frame-kamera, der
passerer 10.000 kroners-grænsen i nedadgående retning. Det tager fine bille-der, giver adgang til Canons objektiver og er nemt og behageligt at bruge. Video er dog ikke kernekompetencen.
Canon EOS RP
Billedsensor: 26,5 MP, full frame
Tilslutninger:
Wi-Fi, Bluetooth, USB-C
Skærm:
2,95” (7,5 cm), Clear View LCD II
Processor: Digic 8
Indbygget flash: Nej
Vægt: 440 g