Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Byg selv: Et sandt kabinetspørgsmål

En Coffee Lake-maskine i et tower-kabinet og alt for mange penge.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da vi var ganske unge, savlede vi over kostbar hardware og lagde detaljerede planer for hypotetiske projekter i alle mulige prisklasser og med alle mulige specifikationer. Bortset fra de æstetisk tilfredsstillende kabinetter fra BitFenix Prodigy og Corsairs Obsidian-serie kom det kabinet, der tiltrak sig størst opmærksomhed, fra den legendariske producent Cooler Master, og firmaets Cosmos II lå aller-øverst på listen over “fænomenale sager, som jeg kunne tænke mig at lege med.” Teknologiskribenter verden over lovsang dets kvaliteter med den solide konstruktion og det intuitive design, som var med til at bevare dets særstilling siden lanceringen.

Da vi første gang faldt i svime over Cosmos II’s nye slægtning, C700P, var trangen til at bygge en maskine med det overvældende. Planen var at skabe noget lidt mere behersket, end vi som regel gør, dels fordi der trods alt er tale om et Cosmos, dels fordi markedet er, som det er. Prisen på gpu’er og hukommelse er i øjeblikket sådan, at standardmaskiner er nået op på et leje, der før var forbeholdt drømmemaskiner – blot uden den tilsvarende ydelse.

Vi er kede af at måtte sige det, men sådan ligger landet desværre for tiden. I hvert fald indtil Samsung & Co. tager sig sammen til at forestille sig en rimelig maskine med rimelige priser, fordi verden ikke lider under hardwaremangel. Derfor har vi bygget en maskine, der illustrerer Coffee Lakes overlegenhed, uden at spare på bundkort, hukommelse, processor og kabinet.

når vi nu har pungen oppe af lommen

Skal vi bruge for mange penge på et bundkort og sige, at det er nok? Det er vores tankegang bag dette projekt. Bundkortet er virkelig dyrt, men det er der en grund til. Vi ville bruge Coffee Lake til denne maskine af flere grunde. Seks kerner og 12 threads er nok til at håndtere en hvilken som helst applikation, vi kan finde på. Uanset om det gælder rendering, streaming, gaming eller to af disse på én gang er denne maskine mere end rede til at levere en anselig mængde materiale hurtigt og effektivt. Hertil kommer, at Coffee Lake har bevist, at Intel stadig dominerer feltet, når det gælder enkeltkerne-ydelse, og eftersom de fleste gamere typisk forlader sig mere på clockhastighed end på flere kerner, er Intel stadig det foretrukne chipvalg til de fleste AAA-titler.

Hvis man kombinerer det med et bundkort, der rager langt op, når det drejer sig om forbindelsesmuligheder og kvalitetslyd, begynder det at ligne noget. Godlike understøtter op til fem M.2 pci-e-ssd’er, et sjette via U.2 plus seks SATA-drev alene til lager. Hertil kommer fire separate pci-e-x16-slots, tredobbelt Gigabit-ethernet og trådløs AC. MSI har vredet stort set det hele ovenpå dette anselige stykke printkort. Og det hele ser forrygende ud.

Vi besluttede os for at satse på seriøst lager til dette projekt – for en gangs skyld med mindre vægt på ssd, sådan da. Vi taler om et Intel 760p pci-e-ssd på 512 GB til bootdrevet med hele 12 TB roterende plader fra Seagates BarraCuda Pro-harddisk. Til vores gpu-kraftværk har vi satset på vores altid trofaste PNY GeForce GTX 1080 Ti – et kort uden dikkedarer. Og det er så det.

1 Bundkort-Installation

Godlike Gaming er et monstrøst bundkort i forbindelse med Coffee Lake. Og det passer i Cosmos C700P som en drøm. Det er stort, meget stort – E-ATX, for at være nøjagtig. Det er ganske imponerende for en mainstream-platform, men audio-komponenterne i kombination med den effektive overclocking-hardware og afsindige I/O-tal gør det endnu bedre. Bemærk dog: Cosmos C700P har ikke alle de nødvendige ATX-afstandsskruer installeret som standard, og dem må man derfor selv putte i ved hjælp af Cooler Masters medfølgende værktøj.

2 Valg af køling

vi har talt meget med Cooler Master om valget af køling til dette projekt, og det endte med, at valget stod mellem disse to små skønheder. Til venstre har vi alt-i-en-systemet ML240L RGB; til højre er det Master Air MA610P med RGB-controller (betragt den som en lidt mere avanceret variant af Hyper 212 Evo). De er begge smarte, men vores bekymring for, at Core i7-8700K måske ville blive lidt overophedet, når den blev clocket over standard, førte os til valget af en alt-i-en-løsning. Det skal dog ikke forhindre os i snart at lave en elegant luftkølet maskine. De ser så godt ud, når man gør det rigtigt.

3 Bagpladens bedrifter

Cooler Master er ikke faldet i Aseteks patentfælde. Det har sin egen specielle monteringsløsning. Den er ret intuitiv, men man skal bruge manualen til at finde ud af, hvor de enkelte skruer skal sidde. Og det er nyttigt at have tre hænder: Den ene holder det hele på plads, mens man med de to andre prøver at skrue sagerne på plads på den anden side af kortet.

4 Al den lagerplads

til dette projekt har vi satset på at bruge et enkelt BarraCuda Pro-drev på 12 TB fra Seagate. Det har måske ikke den samme prestigiøse ydelse som sin Ironwolf-tvilling, men det er bestemt ikke langsomt, og det giver mere end nok lager til alle de former for medier, vi vil lege med. Ideelt set havde vi nok foretrukket at have fire 3 TB-drev i RAID 1, så vi havde muligheden for at erstatte et eller flere f.eks. et 6 TB-drev for på den måde at opnå større fleksibilitet, men Seagate var ond og sendte os dette her i stedet.

5 VentilatorDomination

en af de største overraskelser ved Cosmos C700P var denne lille perle, der er omhyggeligt skjult under ssd-stikket bagtil. Det er et solidt printkort, der kan trække op til 10 PWM-ventilatorer og tre RGB-strips. Det bliver styret af en kontakt ovenpå kabinettet eller via et link op til bundkortet. To ting, man skal bemærke: Hvis man også vil installere et ssd her, er der ingen grund til panik, for der er forborede huller, som går igennem til den anden side, og man kan sagtens skrue det fast. Den anden er, at man skal huske at tilslutte den SATA-strøm, der er gemt listigt i bunden af gevaldighederne.

6 PSU-krav

De af jer, der har gode øjne, kan måske ane den 650 W-strømfordybning, der fodrer al den varmeskabende hardware. Forbløffende nok forventer vi ikke at se denne maskine ramme mere end 520 W under fuld belastning, og det giver os mere end 130 W loftshøjde at lege med. Vi kommer næppe til at justere meget på denne maskine, og derfor er denne lille besparelse helt berettiget. Tro det eller ej: Selv med 4 x 8 GB blokke ddr4, et GTX 1080 Ti og Intels mest strømslugende forbrugerprocessor til dato ligger vi med en 650 W-psu lunt i svinget ved 80 procent af den generelle kapacitet, og det er det smørhul, vi skal bruge til at opnå maksimal effektivitet.

kosmisk enhed

Nu, da det hele er overstået, spørger du nok: Hvordan var det at bygge med Cosmos’ efterfølger? Det var en svir. Det er et af de kabinetter, som man kan skrælle næsten helt ned til skelettet. Da vi kørte den første test, var der ikke meget tilbage af det, og det gjorde opbygningen af maskinen langt nemmere, end vi oprindelig havde forventet. ATX-afstandsskruerne, der kræver forud-installation, kom lidt bag på os. Oprigtig talt: Hvem drømmer om at sætte et ITX-bundkort i et fuldt towerkabinet? Men bortset fra det havde vi meget få problemer med det.

Vi vil dog nævne én ting: Når man først har bygget maskinen, er det ret kompliceret at rode rundt med indholdet. Hvis man fjerner psu- og harddisk-skuffernes dækplader, bliver systeminstallationen nem, men det var lidt af et mareridt at få styr på sagerne, efter at de var geninstalleret. Kort sagt kunne vi først ikke helt afgøre, hvordan RGB-ventilatorcontrolleren fik strøm, og vi deducerede, at der var tale om en form for trolddom og intern USB-magi. Det var først efter nærmere undersøgelse, da systemet var færdigt, at vi lagde mærke til en ikke helt synlig SATA-strøm i bunden af ventilatorcontrolleren.

Vi smed straks et ekstra SATA-strømkabel ind i psu’en, og det var mildt sagt frustrerende. Vi fik det dog sluttet til, så vores LED-strips lyste op med en forrygende purpurviolet farve. Det er en skam, at I aldrig får lov til at se, hvor sjovt vi har det hos fotografen. De fleste af vores endelige fotos (især med LED’er) består af to billeder: Det ene er godt oplyst; det andet er et LED-foto, der er taget i ravnesort mørke. De to fotos bliver så omhyggeligt svejset sammen, således at alt er belyst i en grad, så vi kan se det. I totalt mørke skinner disse lysstriber virkelig, og det er smukt.

Ydelsen var givet på forhånd. Men det skulle den også gerne være – vores Core i7-8700K, der pumpede afsted i hjertet af maskinen, er en fremragende konstrueret enhed. Gang det med 12, og vi kan se en meget appetitlig renderingsydelse. Der er ikke meget, som dette system ikke kan gøre, navnlig ikke når det gælder gaming. Der er dog nogle småting, vi gerne ville justere for bedre at retfærdiggøre prisen.

For eksempel ville en større psu og et sæt båndkabler være fremragende. Hvis man hertil føjede ekstra færdiglavet køling og intern belysning, ville maskinen virkelig være et gesamtkunstwerk. En metode til at reducere gpu-latensen ville også være god. Alt i alt var det en fornøjelse at arbejde med vores Cosmos, og den løfter arven fra forgængeren smukt. Vi ved endnu ikke, om den tåler tidens tand. Med det vil vise sig.