Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Når man skal bygge en pc, må man tage mange hensyn. Men den støj, den laver, står sjældent øverst på listen. Den evige higen efter mere kraft kan ofte resultere i en stor kasse med støjende dele, og den lyd, der kommer fra ens skræddersyede maskine, er måske først et problem, efter at man har prøvet at tænde den for første gang.
Enten kan man planlægge en maskine med stilhed som en eftertanke, eller også giver man fred og ro højeste prioritet. Uanset hvad man vælger, er stilhed en vigtig faktor, når man bygger et system, der skal fungere som kerne i en hjemmebiograf, en server eller en maskine, der skal stå og summe, mens man lever eller sover i det samme værelse. Uanset ens bevæggrunde er det muligt at få sig en fredelig maskine.
Konstruktion af en stille pc kræver en lidt anderledes tilgang end andre former for selvbyggeri. I stedet for at satse på mest mulig kraft er tiden inde til at skrue ned og gå efter de laveste lydniveauer. Støjende komponenter bliver som regel opregnet efter den mængde lyd, de producerer.
Der findes egentlige standarder, som akustikere bruger til at måle støj, men i betragtning af, at lyd-output normalt kun spiller en vigtig rolle, når man skal vælge lydkort, er de målinger, der bliver foretaget i producenternes laboratorier, måske ikke den bedste indikator. De oplysninger, man kan finde, bør omfatte et mål i dB (decibel), og hvis man lægger tallene for alle komponenterne sammen, får man hele systemets samlede lydniveau. 30 dB burde være stille nok.
Lad os altså komme i gang med at få has på støjen, reducere vibrationer og slippe for den irriterende hvinen. Kan du ikke høre dig selv tænke, og vil du have, at din eksisterende maskine klapper i? Eller skal du bygge en ny pc, der laver mindre spektakel end en bladlus? Her kan du finde anvisninger på, hvordan du slipper for lydmuren. Og vi viser også, hvordan man kan slippe af sted med det uden at blive flået.
Computerne får flere og flere kræfter, og det betyder, at man skal gøre noget ved den varme, de laver. Det er ligesom med os andre: Den enkleste og billigste løsning er en ventilator. I de seneste år er vi gået fra at have én ventilator siddende i maskinen til at have en masse af dem. Der er en ventilator på grafikkortet, en over cpu’en, en ekstra til at lede overskydende luft ud af kabinettet – og måske flere endnu. For ikke at tale om strømforsyningens ventilator. Vi er blevet slaver af termodynamik.
Med henblik på at løse støjproblemet har man arbejdet på at gøre livet køligere og mere stille for brugerne. Pc’er til hjemmebiografer, såkaldte htpc’er, omfatter små maskiner til folk, der blot vil have tilstrækkelig processorkraft til afspilning af video og audio.
Takket være mindre bundkorttyper som Mini-ITX bruger disse enheder langt mindre strøm, og det kræver en mindre indsats at køle dem. Deres små, lette kabinetter og komponenter udgør en fordel i kampen mod støj.
Tag det køligt
Det første skridt frem mod din nye, tyste pc består i at afskaffe ventilatorerne. Eller de skal i det mindste udgøre et mindre problem. Det afhænger af, hvor mange penge man har at gøre godt med. Har man mange penge, kan man vælge og vrage; hvis man skal spare, må man gå på kompromis.
Hvis man vil helt af med ventilatorerne, findes der alternative systemer såsom vandkøling. Afledning af varme ved hjælp af vands ledeevne i stedet for luftstrøm er en effektiv – men kostbar – løsning. Vandkølere er ikke så risikable, som man tidligere mente, men de er ingenlunde det dominerende valg inden for varmereduktion.
Den teknologiske udvikling har også givet os mulighed for at købe mere effektive og mindre støjende udgaver af den traditionelle ventilator. Specielle antivibrations-modeller kan koste lidt ekstra, men de kan være et godt kompromis, når det gælder støj.
Tag styringen
Visse former for ventilatorer kan styres, så man selv kan skrue op eller ned for deres rotation, eller så man med softwarestyring kan sætte top- og bundgrænser. Ventilatorhastigheden har en direkte indflydelse på den støj, der bliver dannet af ventilatoren, og af den luft, den flytter rundt på. Et hurtigt kig på ventilatorens bundkortforbindelse viser, om den bruger to pins eller fire. To-pin-modellen bruger udelukkende ledningerne til strøm, mens de ekstra ledninger i fire-pin-modellen giver mulighed for at styre hastigheden.
Hvis du kører en fire-pin-ventilator, kan du downloade software, der kan overtage styringen. Valget af den rigtige software til dine komponenter hænger som regel sammen med bundkortet – Fan Xpert arbejder for eksempel sammen med Asus-bundkort, mens Almicos SpeedFan fungerer med et bredere udvalg af hardware. Med software kan man indstille ventilatorens minimums- og maksimumshastigheder og vælge en lukketemperatur, der slår fra, hvis det hele bliver for hedt. Man kan også vælge minimums- og maksimumsniveauer i pc’ens BIOS-opsætning.
Dette kan begrænse larmen noget af tiden, når der ikke er brug for ventilatorerne, men de vil stadig virke forstyrrende, når belastningen af systemet stiger. Man skal dog huske, at kontrolsystemet kun er så godt som temperatursensorerne på bundkortet – gamle eller fejlbehæftede termometre kan give forkerte målinger, og det kan føre til, at komponenter bryder sammen.
En kold skulder
Kølere er faktisk det væsentligste forsvar mod overophedning af komponenter. De er store metalblokke, men der findes effektive udgaver, som kan give de larmende og varme komponenter et hvil. Det kan være en god ide at investere i bedre kølere – afhængigt af dem, man har i forvejen, og de penge, man har til rådighed – for at lette trykket på de ventilatorer, man monterer oven på dem.
En reduktion af antallet af ventilatorer i maskinen er muligvis ikke den eneste løsning på problemet med støj. Kabinettets formgivning spiller en stor rolle for kølingens effektivitet, og placeringen af delene i kabinettet er også vigtig. Med det rigtige kabinet får delene mulighed for bedre køling, og luftstrømmen bliver ledt derhen, hvor den skal være. Det kan også reducere støjende turbulens.
Dårlige vibrationer
Roterende drev og visse kredsløb bidrager også til den lave, summende hvide støj, som man kan høre, når man tænder for en pc. Laptopbrugere kender den forskel, en disk kan gøre – hvis man starter en laptop med en cd i drevet, kan man ofte høre en mærkbar forskel i summelyden. En klassisk harddisk består af roterende plader, som også bidrager til den samlede støj, der kommer fra maskinen. Man kan få støjsvage harddiske, men du bør overveje en ssd-løsning, hvis formålet er stilhed.
Hvis målet er total støjreduktion, kan du kaste et blik på maskinens små dele. En bevægelig komponent, der er monteret direkte på kabinettet, overfører sine vibrationer gennem det. Jo længere disse vibrationer bevæger sig – måske til gulvet og videre derfra – desto højere lyder maskinen, og støjen kan nå ind i andre rum.
Ved at anbringe gummipakninger mellem komponenterne og kabinettet kan man reducere uønskede vibrationer som disse. Tilsvarende kan harddiskkabinetter give et ekstra isolerende lag. Når man pakker drevet ind, dæmper man ikke blot lyden; man kan indsætte en buffer mellem drevet og kabinettet. Gummifødder på kabinettet kan også forhindre, at lyden bliver overført til gulvet, men effekten er trods alt begrænset.
Total isolation
Blokke af akustisk skum kan være med i kampen om den fredelige maskine, men man bør tage denne løsning med et gran salt. Nogle mener, at de kan isolere støj, men de er næppe den rette løsning, navnlig ikke inden i computere. Nogle tager springet og indhyller kabinettet i akustisk skum, men medmindre hele maskinen er isoleret, er der stadig masser af muligheder for, at lyden kan slippe ud gennem sprækkerne. Desuden øger isoleringsskum blot varmeproblemerne inden i maskinen.
Ud af boksen
Det er ikke kun towerkabinettet, der forstyrrer freden. Der er andre muligheder for at dæmpe spektaklet. Man kan få specielle tyste tastaturer, og en trådløs mus med den rette musemåtte kan gøre en forskel for andre på kontoret. Men det bliver næppe den højeste prioritet på din hitliste.
Ville den bedste løsning i virkeligheden være at bruge længere kabler eller trådløse løsninger og flytte pc’en ind i et andet rum?
Billig, hurtig og stille – man kan kun få to af tingene
Man står over for de sædvanlige kompromiser, når man skal konstruere en stille pc. Vi har samlet noget af en drømmemaskine, der arbejder stille og giver en gedigen ydelse, men hvis man vil passe på pengene, er tiden inde til at træffe nogle kloge valg.
Vi søger altså en alternativ og billig løsning. Vi begynder med Zalmans Z12 Plus-kabinet (650 kroner) med dets trådgitter, der lukker luften ind og ud, og med god plads til nogle billige kølekomponenter. Hvad med Silverstones SST-ST30SF som strømforsyning? Den er bestemt ikke fuldstændig lydløs, men den er afgjort mere stilfærdig end en almindelig strømforsyning.
Zalmans FX70 Fanless CPU Cooler koster 500 kroner. Det store kølemodul er ikke nogen pryd, men man slipper for at høre på hvinen. En “stille” harddisk fra Western Digital står i 5-600 kroner – ssd’er er måske for kostbare, men hybriddrev kan være et godt bud, og man kan altid satse mere på eksterne ssd-lagerløsninger. Hvad gpu’en angår kan Gigabyte’s store GT610 levere ventilatorløs grafik for 400 kroner.
Når vi lægger et bundkort oveni, ender vi på en hæderlig pris for en enkel, stilfærdig maskine. Den ser måske ikke køn ud indeni, men man kan høre sig selv tænke det meste af tiden.
Vores anbefalinger til en tyst drømme-pc
Kabinet: Nofan CS-80
Et støjsvagt kabinet behøver ikke at betyde kompromiser, når det gælder pladsen. Nofans CS-80 består i høj grad af trådgitter, der giver ekstra ventilation til systemet og leder luften bedre videre. Udvikling af specialiserede støjreducerende kabinetter er en kunstart, der inddrager vibration, luftstrømme og varmereduktion.
De, der laver pc’er til hjemmebiografer, vil måske foretrække noget mindre, der er lavet med henblik på et Mini-ITX-bundkort, men er du til mindre støj er dette specialdesig-nede kabinet værd at lede efter på internettet.
Hvis målet er at minimere støjen, kan denne køler være sagen. FX 100 er en stor køleblok, der kører meget tæt på 0 dB. Ulempen er, at den er svær at installere, og den køler ikke så effektivt som mange ventilator- og vandbaserede systemer.
Derfor er den ikke egnet til at håndtere ekstreme belastninger. Til gengæld er der plads til en ventilator på 92 mm i FX 100’s kerne. Men den medfø-rer naturligvis mere støj. Den er ikke egnet til overclocking, intensiv gaming eller små kabinetter, men den er en stille løsning, når det gælder køling af pc’ens varmeste del.
Pc-brugere, der ikke er til gaming, eller som laver hjemmebiograf, vil måske satse på noget billigere, men denne semi-ventilatorfri komponent har muskler nok til at levere kraft uden at sprænge ens trommehinder. Man kan få grafikprocessorer med forskellige kølemetoder, fra flere ventilatorer til enorme køleblokke.
Hvis man har brug for stærk grafikydelse, er det urealistisk at tro, at man kan holde støj og omkostninger nede, men denne semi-ventilatorfri gpu bruger en avanceret kombination af ventilator og køleblok, der kan slå koldt vand i blodet. Den kan leve op til de fleste rimelige gamingkrav.
Strømforsyningen var en af de første computerkomponenter, der fik en ventilator. Dens transformatorer og spoler kræver køling, og den kan være en af de mest støjende komponenter i en stille pc. Men med 21 dB vil en Aurummodel være langt mere tyst end en almindelig psu.
Der findes også versioner på 550 og 750 watt, men 650 watt-modellen burde kunne klare det meste af det, man udsætter den for. Hvis man laver en kompakt pc, kan man måske slippe af sted med at bruge en superstille, ventilator-fri nano-psu.
Når det gælder kabinetkøling eller udskiftning af ventilator, kan man måske klare sig med noget, der arbejder ved lavere hastighed. Noctuas NF-A14-ventilatorer kan fås i alle de nødvendige størrelser og i forskellige versioner: standard, støjsvag og ultrastøjsvag.
Naturligvis producerer høje ventilatorhastigheder mere støj og større vibrationer. Man kan også skifte kølere ud med bedre modeller, og det kræver lave-re hastigheder. Man kan også prøve at dæmpe vibrationerne med gummipakninger og overveje støvfiltre for at undgå overophedning på grund af svagere kølekomponenter.
Et ssd er hurtigt ved at blive det bedste valg til datalagring. 840 Evos ssd-teknologi er mere stille og hurtigere end en klassisk harddisk. Dette drev kan fås i flere udgaver, men 120 GB-modellen står i cirka 600 kroner. Hvis du har brug for terabytes, kan du overveje Samsungs 850 Pro-serie – hvis prisen er ligegyldig, altså.
Intel i5 cpu/bundkort/ram www.intel.dk 3000 kr.
Nofan CS-80-kabinet www.nofancomputer.com 1000 kr.
Zalman FX100-cpu-køler www.zalman.com 700 kr.
Asus GeForce STRIX GTX 750-grafikkort www.asus.com 1300 kr.
FSP Aurum CM 650-strømforsyning www.fsp-europe.com 940 kr.
Samsung 840 Evo-lager www.samsung.dk 600 kr.
Noctua NF-A14 ULN-ventilator www.noctua.at 240 kr.
Total 7780 kr.