Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Byg din egen Google Chromebook

Vi får det nyeste og flotteste Google-operativsystem op at køre på en netbook, vi havde tilovers.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med den nylige lancering af Googles Chromebook spørger du måske dig selv, om du virkelig vil bruge dine surt tjente skillinger på sådan en. Tag det roligt – vi viser dig, hvordan du kan afprøve alle aspekterne ved en Chromebook uden at skulle hælde nogen kontanter i hardwaren.

Den gode nyhed er, at Chrome OS-projektet er open source. Derfor kan enhver med inter-esse og tid nok gå online, hente kildekoden og kompilere en personlig udgave af operativsystemet. Den endnu bedre nyhed er, at nogen allerede har gjort det for os.

En hjælpsom karl ved navn Hexxeh har kværnet automatiserede natteudgaver af Chrome OS i et stykke tid, og han har gjort dem tilgængelige for download på sin hjemmeside.

Det gør det nemt at afprøve Chrome OS i forskellige former, fra at køre det på en virtuel maskine til at boote det på rigtig hardware. Den sidstnævnte mulighed rækker fra at boote et usb-drev til for alvor at installere det på en passende netbook, sågar i et dualboot-system.

Hårdt arbejde?

Adskillige store producenter har lanceret Chromebooks, men når man kan få en eksisterende og stærkere netbook billigere og simpelthen installere Chrome OS på den, giver det ingen mening at købe en specifik Chromebook – i hvert fald ikke for os.

Vores erfaring er, at de nyeste x86-netbooks og laptops burde kunne køre Chrome OS i en vis udstrækning uden større vanskelighed. Den nøjagtige succesrate varierer lidt, fra en installation med komplet funktionalitet til en, der mangler trådløse funktioner og lydfunktioner, eller som nægter at vågne fra dvaletilstande.

Ethvert Atom-system burde være et ret sikkert bud, og Intel Centrino-bærbare synes også at give god kompatibilitet. Som hovedregel kan man sige, at netbooks fra Samsung, HP og Acer ser ud til at virke.

Man kan finde en lang liste over bærbare her. Vi har prøvet Chrome OS på en billig Advent 4211 Atom-netbook og på en Lenovo X200 Intel Centrino 2-bærbar uden synderlige komplikationer.

Skriv et image

Til installationen skal du bruge et tomt usb-drev på mindst 2GB. Det kan rumme det Chrome OS-drev, som du har downloadet fra Hexxeh. Windows-brugere skal hente et eksemplar af Image Writer. Det er en enkel imagewriter, der kan skrive den udpakkede Chrome OS-fil til usb-nøglen. Linux-brugere kan bruge kommandoen apt-get til den usb-imagewriter, der ligger i Ubuntu-lageret.

Mac-brugere kan også være med, men de skal bruge Unix-kommandoen ”DD”. For at få den til at virke på en Mac skal du udpakke disk-imaget på din desktop, indsætte dit usb-drev og bruge Disk Utility til at tjekke dis-kens id-nummer – som regel ”Disk1”. Åbn en terminal, og skriv sudo diskutil unountdisk diskX.

Skriv cd desktop. Skriv imaget ved at indtaste sudo dd if=ChromeOS.img og=/dev/Xbs=4m, idet du erstatter ”X” med drevets id-nummer.

Når dette image er skrevet til din usb-nøgle, sætter du den i din netbook og starter den. Du skal muligvis justere bios’ boot-indstillinger, afhængig af enheden. Mange leverer en boot-menu, i andre tilfælde skal du justere prioriteringen af boot-enheder for at give usb-drevet forrang frem for eventuelle interne enheder.

Det er du forhåbentlig færdig med på få sekunder, og du har Chrome OS kørende. Hvis Chrome OS ikke starter efter det, er der en lille chance for, at operativsystemet er i stykker. Derfor er det umagen værd at prøve en anden udgave.

Nettet er nede

Et element, du skal bruge, er en netforbindelse af en eller anden art. Der er en god chance for, at en ethernetport vil virke, mens der er en lidt mindre chance for, at et indbygget trådløst net fungerer.

Chrome OS er beregnet til at være konstant online. Derfor er det at logge på operativsystemet det samme som at logge på din Google-konto – hvad man ikke kan uden at være online. Med en tilknyttet Google-konto kan du fyre op under din pseudo-Chromebook og begynde at evaluere, hvor meget af hardwaren der virker, og om du vil beholde operativsystemet.

På dette stade er der blot nogle få trin, du kan foretage for permanent at installere Chrome OS på den interne harddisk i din bærbare
eller netbook.

Vær opmærksom på, at installationen simpelthen skriver hen over drevet uden
at forsøge at oprette partitioner. Derfor skal du naturligvis kun gøre det, hvis du er indstillet på at miste dit eksisterende operativsystem og dine data.

I Chrome OS trykker du [Ctrl]+[Alt]+[T] for at åbne diagnosticeringsterminalen. Skriv Shell. Start installationen ved at skrive /Usr/sbin/chromeos-install. Du bliver bedt om at indtaste et login og kodeord. De er begge to ”facepunch”. Du får advarsler, der beskriver det, du foretager dig.

Duel mellem operativsystemer

Den sidste mulighed (og den mest komplekse, idet vi taler om at få Windows til at arbejde med et ikke-Windows-produkt) er at dualboote Chrome OS sammen med Windows. Det er i princippet ret ligetil, men i praksis er det tidsrøvende og akavet. Det skyldes især, at man er nødt til at flytte og oprette forskellige nye partitioner, som Chrome OS kan bo på, konfigurere en frisk bootloader og kopiere drev-images over – og det hele skal gøres manuelt.

Det er en ordentlig omgang. Prøv at gøre det hele så enkelt som muligt: Vi anbefaler, at du skaffer en live-cd-udgave af en Linux-distribution. Vi satser på den pålidelige Ubuntu. Både cd- og usb-udgaverne fungerer, men uanset hvad du vælger, skal du konfigurere den og boote den snarligt kommende Chromebook med den.

Blandt mylderet af partitioner, der måske allerede eksisterer på dit drev, skal du have to til. Du er nødt til at reducere, slette og flytte de eksisterende partitioner for at oprette de to nye, der hver bør have en størrelse på 1GB.

Den ene skal hedde ”ext2”, den anden ”ext3”. De kommer til at rumme den vigtigste arbejdspartition til Chrome OS og standard-swap-partitionen. I Ubuntu bruger vi Gparted, men hvis du foretrækker at føre det i Windows, anbefaler vi EASEUS Partition Master.

En anden mulighed er at prøve Disk Management-snap-in, der er indbygget i Windows 7. Husk, at mbr-diske kun kan have fire primære partitioner. Det er derfor bedre at oprette en udvidet partition med to logiske partitioner indeni, som Chrome OS kan bo på.

Brug en usb-nøgle

Hvis du ikke allerede har sat din Chrome OS-usb-nøgle i, så gør det nu. Vi går ud fra, at du stadig bruger Gparted fra en Ubuntu-live-cd eller usb-nøgle. Hvis det er nødvendigt, skal du opfriske enhederne og vælge Chrome OS-enheden, således at du kan se dens partitioner. Du bør kunne se temmelig mange af dem, men du er kun interesseret i to: C-State og C_Root.

Som tidligere nævnt skal den første hedde ext3 og den anden ext2, og de skal begge have en størrelse på omkring 1GB. Med Gparted er det nemt nok at kopiere disse partitioner til de ventende tomme partitioner på det interne drev. Glem ikke at klikke på ’Apply’-knappen for at sikre dig, at dine ændringer træder i kraft.

Når det gælder boot-loaderen, er det vores erfaring, at den mest enkle løsning til installation af GRUB er blot at installere en Ubuntu-installation uden en swap-partition – især fordi den automatisk genkender Chrome OS og tilføjer boot-funktioner for det hele inden i GRUB. Det sparer dig for bøvlet med at gendanne indstillingerne med en manuel GRUB-konfiguration.

Hvis du vælger det, når maskinen er genstartet, ser du ”Unknown Linux
distro” i listen over mulige operativsystemer. Det er dit Chrome OS. Vælg det, og start dit nyinstallerede Google-operativsystem. Du kommer måske ud for, at Chrome OS vil køre en reparationsprocedure ved den første boot. Det skete ikke for os, men hvis det sker for dig, skal den kun køre en gang. Og så har du en velfungerende Chrome OS-Chromebook.

Få hurtigt og nemt Googles operativsystem på din maskine

1. Find natversionerne
Gå til Hexxeh, og se på listen over de natlige udgaver, der er blevet kompileret automatisk, og som er klar til at køre for VMWare, Virtualbox eller en usb-installation. Den sidstnævnte virker som regel fint, men hvis du har problemer, kan du normalt løse dem ved at vælge en lidt ældre version i stedet.

2. Hent Image Writer
Når du har skaffet usb-versionen, skal du også hente Image Writer. Det er et lille program, der kan skrive et image til usb-drevet. Chrome OS fylder mindre end 2GB, og man kan derfor vælge at installere det på et sd-kort, forudsat at din netbook eller bærbare understøtter boot-funktionerne.

3. Genstart maskineriet
De fleste moderne bærbare og netbooks har meget fleksible bootfunktioner gemt i bios. Det betyder derfor ikke noget, om du bruger en almindelig usb-nøgle eller et sd-kort. Så snart du har tændt for din kommende Chromebook, skal du trykke på tasten for bios eller boot-menuen (ofte [Delete], [F2] eller [F12]) og derefter vælge det indsatte medie.

4. Få forbindelse
Selvom du ikke altid behøver en internetforbindelse for at bruge en Chromebook, skal du bruge en til den første boot. Den fører dig nemlig gennem en setup-procedure, der kræver enten kabelbaseret ethernet eller en trådløs netforbindelse for at oprette et link mellem din Chromebook og din Google-konto.

5. Flotte Chrome
De enkle udgaver, der bliver lavet af Hexxeh, rummer intet interessant ekstraudstyr. Derfor vil dit første indtryk af Chrome OS være kedsommeligt. Operativsystemet kører alle udvidelsesprogrammer til Chrome-browseren. Derfor skal du gå til http://chrome.google.com/webstore og hente de extensions, du kan få brug for, såsom Google Cloud Print.

6. Evigt sammen
Hvis du vælger at beholde Chrome OS permanent på din maskine, er der en installationsprocedure i selve operativsystemet. Tryk [Ctrl]+[Alt]+[T], skriv Shell, skriv /Usr/sbin/chromeos-install. Du bliver afkrævet et administrator-kodeord, som er ”facepunch”. Vær opmærksom på, at det sletter det interne drev. Men du kan også vælge en dual boot-udgave.

Langt den nemmeste og mindst påtrængende måde at køre Chrome OS på består i at gøre det på en virtuel maskine. Hexxeh har været så venlig at producere udgaver til den gratis VMWare Player og Oracle VirtualBox. Vi er tilbøjelige til at foretrække VirtualBox.

Det kræver kun nogle få klik at få en virtuel Chromebook op at køre foruden installationen af VirtualBox-softwaren, download af Chromium-billedet plus lidt konfiguration. Det sidste klarer VirtualBox selv: Klik på ’New’, og giv den nye virtuelle maskine navnet ’Chromebook’. Vælg så ’Linux’ i OS Type-menuen, og klik ’Next’.

Hovedhukommelsen kan blive ved med at være 512MB, men til den virtuelle harddisk skal du klikke ’Use existing hard disk’. Klik på det gule mappeikon, find Chromium-billedet, og gør wizarden færdig.

Dobbeltklik på Chromebooks liste over virtuelle maskiner for at starte den. Det eneste mulige problem er en aktiv netforbindelse. VirtualBox vælger som standard en nat, der kører fra den aktuelle host-adaptor. Hvis du har problemer med det, kan du få brug for at højreklikke på Chromebook, vælge ’Network’ og prøve ’Bridge adaptor’ eller tjekke, om den bruger den korrekte adaptor under ’Advanced’-indstillingerne.

a Google lancerede Chrome OS i 2009, kørte de fleste Android-telefoner stadig på den knap brugbare Android 1.6. Ingen talte om tablets eller bærbare, og en desktopudgave virkede lige så realistisk som streaming af video gjorde i 1990’erne.

To strategier for operativsystem lød lige så logisk, som at Apple havde OS X og iOS. Gå to år frem i tiden, og Chrome OS kan have mistet noget af sin glans, mens Android-enheder har erobret verden.

Det er dog ikke slut for Chrome. Det er et komplet desktop-operativsystem, hvor Android kun er beregnet til mobile brugere. Chrome OS begrænser nok det, man kan køre, men det gør dets browser ikke, og en komplet web-oplevelse er stadig afgørende.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]