Guide: Byg din egen drone

Guide: Byg din egen drone

Share

Tidligere krævede droner timers øvelse, før man kunne udføre selv de enkleste manøvrer såsom at lette og lande. Det tog lang tid at lære at flyve dronen – og før man kunne komme så langt, skulle man også lige se at få bygget tingesten. Læs med og se hvordan du bygger din egen drone ved brug af Linux

I dag findes der et stort udvalg af færdiglavede og forprogrammerede droner på markedet, og man kan gå ind i en forretning og købe en uden videre. Droner som 3DR SOLO, Parrot Bebop og DJI Phantom har revolutioneret markedet, og langsomt begynder der at komme droner med avancerede flyvefunktioner, som gør flylivingen og det at styre en drone langt nemmere.

Se også:  Guide: Alt du skal vide om overclocking

Det store vendepunkt indenfor drone-design indtraf, da de blev intelligente. Det vil sige, at de fik små processorer, som kunne stabilisere flyvningen og håndtere avancerede funktioner som automatisk bremsning, start og landing. Det gjorde, at piloten kunne have det sjovt uden at skulle bekymre sig om mekanik og programmering.

Samtidig med at kommercielle droner har bredt sig, har de åbne hardware- og softwaremiljøer fået vind i sejlene. De nyeste open source-droner udfordrer deres dyreste rivaler med avancerede funktioner såsom kollisionssikring og gps-navigation.

Udfordringen til de kommercielle modeller kommer ikke som nogen overraskelse , og man behøver ikke lede længe i dronernes gør det selv-miljø for at konstatere, at mange af de vigtigste producenter er ekstremt aktive i open source-verdenen og regelmæssigt deltager og støtter dem, der selv vil lave droner. Således sælger 3D Robotics autopilotsystemer, som man kan programmere via softwareapplikationer såsom Mission Planner.

Se også:  Første flyvende bil kan købes allerede i år - se videoen
3D Robotics’ engagement i miljøet bliver synligt, når man ser nærmere på en af foretagendets droner.

Hvis man kigger under kølerhjelmen på 3DR SOLO, ser man, at den er baseret på Linux. Firmaet kører også et enormt undervisningsprogram, og der eksisterer et komplet SDk til SOLO. Med udgangspunkt i et nyere open source-projekt – http://bit.ly/LXFdrone – ser vi på konstruktionen af en enkel drone ved hjælp af den seneste Raspberry Pi Zero og Erle Robotics PXFMini.

Kernen i kommercielle droner er Linux.
Alt om DATA viser, hvordan du selv kan lave en

Del denne