Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: B&W Panorama 3: Flot soundbar med behersket surround

Den er velbygget og lækker, men begrænset i sine smarte muligheder og lettere skuffende i sine surround-egenskaber.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dolby Atmos har gjort det nemt at få overbevisende surround i stuen, uden besvær med at trække kabler rundt i rummet til et væld af højttalere.

Panorama 3 er B&Ws første bud på en Atmos-soundbar, skabt efter rette foreskrifter med en konfiguration af i alt 13 højttalere, heraf to opadvendte Elevation-højttalere og 2 subwoofere. Det hele gemt væk i en stilfuld sort soundbar, der passer fint ind under et 55” tv eller større.

Tilslutning sker via HDMI eArc og der er simpel touch-bejtening på toppen.

Flere indstillinger kan ske via B&W-appen. Her er også mulighed for at forbinde et lille udvalg af streamingtjenester, med vægt på hi-fi-tjenester som Tidal og Qobuz. Alt hvad der ikke kan streanes den vej, kan streames via Bluetooth eller AirPlay 2.

Som musikhøjttaler er Panorama 3 okay, dog vil du få bedre lyd, hvis du bruger dine 7.499 kroner på et klassisk stereosæt. Til filmlyd gør den sig bedre, om end vi er lidt skuffede over Atmos-effekten. Du får unægtelig et stort lydbillede, blot ikke i samme skala, som vi oplever hos indbyggede lydsystemer i nyere tv’er.

 

Når der heller ikke er mulighed for at udvide med hverken sub eller satellit-højttalere og udvalget af smarte funktioner er ret beskedent, kommer Panaroma 3, trods lækkert design, til at står lidt svagt i feltet af tilsvarende løsninger.

Samlet vurdering: 4/6