Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Business-tablet har styr på forbindelserne

Denne tablet er til livet på farten fra møde til møde. Specielt til forretningsmanden, der har brug for en enhed, der kan udfylde flere roller.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er ingen tvivl om, at man må slippe mere for en Windows-tablet, end hvad man må slippe for en tilsvarende Android.

Lenovo ThinkPad Tablet 2 er beregnet til businessbrug og anvender derfor Windows 8 Pro, hvilket blot forstærker prisforskellene. Til gengæld får virksomheden en tablet, der gnidningsløst kan integreres i virksomhedens it-infrastruktur.

Der er tale om en tablet med mange glimrende egenskaber i sig selv. Med en dock som er tilbehør, kan tabletten forvandles til en stationær computer med yderligere tilslutningsmuligheder.

Det er selvfølgelig også muligt at købe et tilhørende Bluetooth- tastatur, for det er nu engang lettere og mere behageligt at skrive med et fysisk tastatur.

Velbygget og tilgængelig

Den udgave af Lenovo ThinkPad Tablet 2, vi har haft til test, mestrer kommunikation med omverdenen til fulde. Der er 802.11n Wi-Fi, 3G-modem, Bluetooth 4.0 og NFC for enkel opkobling via berøring af understøttede enheder.

Det er ikke let at sætte en finger på samlingskvaliteten og finish af denne tablet. Den 565 gram tunge tablet fremstår flot med en tykkelse på 9,8 mm og en bagside med en behagelig fløjlsagtig overflade.

Tabletten er lettere asymmetrisk med en afrunding af venstre side, hvor den medfølgende stylus kan opbevares, når den ikke er i brug. Man skulle tro, at det påvirker håndteringen af ThinkPad Tablet 2. Men den er behagelig at holde såvel i landskabsorientering samt i portræt-orientering.

Surf, noter og skriv

Sammenligner man Lenovo ThinkPad Tablet 2 med en Windows-baseret bærbar, vil tabletten tage sig noget svag ud. Selvom det kan virke nærliggende, er det lidt ligesom at sammenligne æbler og pærer.
Processoren er en dual core Intel Atom Z2760 på 1,80 GHz, selv om den har Hyper-Threading har den ikke de kræfter en Intel Core-processor har. Det vises i SiSoftware Sandra, hvor den aggregerede aritmetiske score aritmetisk blot er på 8,2 GOPS.

Men det er som udgangspunkt også en tablet med 2 GB ddr3- ram og 64 GB eMCC-flash hukommelse og ikke en bærbar, selv om den kan forvandles til en sådan.

Det kan også aflæses af PCMark 7, hvor den samlede score er på 1403 PCMarks. Til normalt brug hvor man surfer, e-mailer eller skriver noter føles denne tablet hurtig og kvik.

Det skyldes heller ikke mindst at den 10,1"-multitouchskærm reagerer prompte på input fra såvel fingre og stylus. Sidste er en stor hjælp, når man er på Windows skrivebord.

Ips-skærm har en skærm med en opløsning på 1366 x768 pixel, den er virkelig klar med flotte farver og gode betragtningsvinkler. Det skulle vist være en antirefektiv skærm, men det er skærmen på vores testeksemplar i hvert fald ikke.

Lenovo ThinkPad har andet at byde på, herunder en USB 2.0- port, microHDMI-port, microSD-kortlæser, der kan tage SDHC- kort op til 32 GB. Derudover er der et dockingstik og et kombi mikrofon/hovedtelefon-stik.

USB og kortlæser samt simkort befinder sig under gummilåg. Det gør tabletten strømlinet, men det kan være en smule irriterende at skulle rode med. Det er også let ved et uheld at komme til at slå skærmrotation fra på knappen i højre side.

Batterilevetiden er flot med 7 timer 50 minutter målt med PowerMark i balanceret modus.