Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Brugervenligt og med fin lyd

Boses testdeltager er både let, kompakt og intelligent.

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kan relativ problemfrit foretage opkald indendørs og udendørs i vind og støj. Headsettet sættes fast i øret med en silikoneøreprop, der gør headsettet til en behagelig oplevelse selv efter et par timer.

Du kan nemt betjene lydstyrke og opkaldsfunktioner, da knapperne er placeret på toppen af mikrofonstangen. Du skal blot sørge for at holde fast i stangen, når du trykker, da du ellers kommer til at pille headsettet ud af øret.

Bose Headset Series 2 har en fin lydkvalitet. Du vil opleve god fylde i stemmer, mens den gode mikrofon sikrer, at personen i den anden ende får en klar fornemmelse af, hvad du siger. Støjreduktionen fungerer rigtig godt indendørs, hvor langt det meste baggrundsstøj frasorteres. Men ude på gaden slipper både vind og høje lyde igennem filteret – dog ikke i så høj en grad, at det ødelægger samtalen.

Headsettet justerer automatisk lydstyrken ud fra støjen i omgivelserne. Da vi forlader kontoret med en samtale i gang, oplever vi, at det ikke er nødvendigt at skrue op for lyden, i det øjeblik gadens larm rammer os. En vellykket funktion, der gør samtaleoplevelsen bedre.