Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Brug din mobil som PlayStation-controller - 6 kan spille sammen

PlayLink er en ny familie af sociale spil fra PlayStation, hvor 2-6 deltagere sammen kan spille alt fra festquizzer til sangkonkurrencer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

PlayLink-spillene åbner op for en helt ny spiloplevelse for venner og familier, der kun skal bruge en smartphone eller en tablet for at være med. PlayLink er en ny og sjov måde at spille PlayStation med venner og familie. PlayLink-spillene er designede til at blive spillet i grupper – og det eneste der kræves er en PlayStation 4, et TV og en smartphone. 

I PlayLink-spillene kan 2-6 deltagere spille mod hinanden og bruge deres smartphone eller tablet som controller. Hvert spil har sin egen app, som deltagerne downloader i App Store – og så er deltagerne klar til at swipe, trykke og tegne sig til førstepladsen. 

PlayStation har indtil videre udgivet fem PlayLink-spil, der alle egner sig både til garvede gamere og nysgerrige nybegyndere. Herunder kan du se, hvilke spil der er tilgængelige. 

1. Planet Of The Apes: Last Fontier er et uundgåelig spil for venner og familie, der elsker den fantastiske fortælling om Abernes Planet. Her bliver du medforfatter til fortællingen og får både abernes og menneskenes skæbner i hånden.

2. Knowledge is Power er et sjovt og underholdende quizspil, hvor det gælder om at være klogere og hurtigere end sine venner. Her kan op til fem venner besvare forskellige spørgsmål og bruge spilfinter til at forsinke modspillerne ved fx at dyppe dem i slim, så de ikke kan nå at svare.

3. SingStar Celebration er en fest af en sangkonkurrence, hvor det handler om at ramme de rigtige toner til dine yndlingshits. Med din smartphone som mikrofon kan du give den fuld gas til 30 store hits, bl.a.  ‘Hello’ (Adele), ‘Dancing Queen’ (ABBA), ’One Way or Another’ (Blondie), ‘Use Somebody’ (Kings of Leon) og mange flere. 

4. Hidden Agenda er en interaktiv thriller, hvor deltagerne selv bestemmer handlingen. I jagten på morderen skal deltagerne holde hovedet koldt, arbejde sammen og bruge smartphonen til at træffe svære beslutninger, der ændrer historiens gang. Men pas på, for hver deltager har sit eget mål at arbejde frem mod!

5. That’s You! er et spil, der handler om – dig! That’s You! er en sjov og underholdende festquiz, hvor op til fem familiemedlemmer eller venner kan finde ud af, hvad de i virkeligheden mener om hinanden. Find fx ud af, hvem der er den værste kok, den bedste til at overleve i vildmarken eller den største svagdrikker. 

6. Frantics består af 15 tossede minispil for op til fire spillere, hvor I dyster i alt fra vild arena-action til turbaseret strategi. Spring ud i en mærkelig verden, hvor alt kan ske, og hvor I bruger jeres smartphone eller tablet til at ryste, dreje, svirpe og trykke jer til sejren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere