Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bring kan snart levere pakker samme dag til det meste af Danmark

Bring investerer nu i en helt ny fuldautomatiseret lagerløsning uden for København. Når den nye lagerløsning er på plads, vil 2 millioner dansker kunne modtage grønnere leveringer samme dag, som købet handles online.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Brings fuldautomatiske lagerløsning, Shelfless, er allerede tilgængelig i Oslo, og den svenske version i det nordlige Stockholm åbner i marts 2022. Shelfless i Danmark forventes klar i løbet af første kvartal af 2023.

For at imødekomme den stigende vækst inden for e-handlen samt forbrugernes forventninger til hurtigere og grønnere pakkeleveringer, har Bring besluttet at bygge et nyt automatiseret lager med Autostore uden for København. Det nye lager kommer til at ligge i Køge.

"Vi har haft en stor vækst i pakkevolumer det seneste år. På vores nye fuldautomatiske lager vil vi benytte robotteknologi og digitale løsninger. Størstedelen af leveringerne vil ske med CO2-neutrale køretøjer, kun få timer efter, at kunden har bestilt deres varer online. Dette er en stærk nordisk satsning, der muliggør både hurtigere og grønnere leveringer til slutmodtagere," siger Per Öhagen, koncerndirektør for division E-handel og Logistik hos Bring.

Ingen hylder hos butikken

Navnet, Shelfless, indebærer, at kunden ikke længere har brug for egne lagre eller hylder, men bruger Brings autostore-løsning.

Med Shelfless kan netbutikken fokusere på at sælge, mens Bring og Shelfless sørger for alt det logistiske samt levering til slutkunden. Lageret uden for København bliver det tredje af sin slags, som Bring etablerer i Norden. Brings digitale og fysiske løsninger samt processer er harmoniseret, så kunden møder én og samme løsning, uanset hvilket land de anvender Shelfless i.

Med Shelfless kommer netbutikkernes fysiske varelager til at ligge på Brings lager. Netbutikkernes bestillingssystem integreres med Brings og automatiserede processer tager sig af alt fra opbevaring, til plukning og pakning, levering og eventuel returnering. Det betyder væsentligt kortere leveringstider. Den nye digitale kundeportal giver netbutikkerne fuldt overblik og kontrol over deres lager og kundernes ordrer og returneringer – lige fra kunden har handlet online til levering.

"Dette er en vigtig investering for vores ambition om at være førende inden for e-handel i Norden. De kunder, som kommer til at benytte Shelfless, får også adgang til en digital løsning, hvor de nemt kan se hele købsrejsen," slutter Rickard Slettmyr, ansvarlig for etableringen af Shelfless i Norden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere