Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi skal helst blinke mindst hvert femte sekund, hvis vores øjne skal være passende fugtige. Det er noget, som især kontaktlinsebrugere har problemer med, når de sidder ved en computer. Hvis de ikke blinker tit nok, bliver deres øjne tørre og røde. Men ikkebrugere kan også få problemet.
De små, smarte briller fra firmaet Masunaga forsøger at løse problemet. De måler, hvor ofte du blinker, og så snart du blinker med mere end fem sekunders mellemrum, bliver denne lille ugennemsigtige klap smækket for det ene øje. Når klappen svinger op, skulle det uklare billede få øjet til at blinke.
Faktisk er brillen konstrueret til folk, der bliver uopmærksomme – klappen vil nemlig også få folk til vågne op, hvis de er ved falde hen. Her blinker man nemlig også langsommere.
Systemet kan i øvrigt monteres på dine egne briller. Prisen er små tusinde kroner. Se mere på www.masunaga1905.jp/brand/winkglasses.