Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bredbånd i hele Danmark

Den samlede bredbåndsdækning ligger et stykke over 99 procent, og der er nu kun meget få husstande og virksomheder i Danmark, der ikke har mulighed for adgang til en bredbåndsforbindelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danskerne anvender stadig flere forskellige typer bredbåndsteknologier. Derfor har IT- og Telestyrelsen udarbejdet en ny opgørelsesmetode, der inddrager dækningen af samtlige landsdækkende teknologier. Bredbåndskortlægningen tegner et billede af, at der nu er under 9.000 husstande og virksomheder i Danmark, der i dag ikke har mulighed for adgang til en bredbåndsforbindelse.

Særligt tilgængeligheden af fiber er vundet frem inden for det seneste år, og det vurderes, at omkring 28 procent af alle husstande og virksomheder kan få adgang til en fiberforbindelse. I 2008 var dette tal på omkring 18 procent.

I takt med at fiber vinder frem, bliver det også muligt for stadig flere at få adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 10 Mbit/s. Således har hele 77 procent nu mulighed for adgang til en 10 Mbit/s forbindelse.

- Godt tre ud af fire danskere har nu adgang til de mest avancerede bredbåndstjenester på internettet gennem en højhastighedsforbindelse. Det er et vigtigt skridt på vej mod regeringens mål om Danmark som et egentligt højhastighedssamfund, siger videnskabsminister Helge Sander.

- Samtidig er vi nu kun et mulehår fra målet om, at alle skal have mulighed for bredbånd inden udgangen af 2010. Det er tilfredsstillende, men samtidig er de sidste borgere og virksomheder næppe de nemmeste at etablere forbindelse til, så der er stadig et stykke arbejde at gøre, siger Helge Sander.

Disse og andre udviklingstendenser er beskrevet i IT- og Telestyrelsens publikation ”Bredbåndskortlægning 2009”, som styrelsen offentliggør i dag på www.itst.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere