Home » Hovedtelefoner og højttalere » Bose Portable Home Speaker [TEST]: Kompakt højttaler med det hele
Bose Portable Home Speaker [TEST]: Kompakt højttaler med det hele

Bose Portable Home Speaker [TEST]: Kompakt højttaler med det hele

Share

Boses højttaler rammer en ret perfekt balance mellem mobilitet, vellyd og smarte funktioner

Der er grænser for, hvor stor en højttaler man orker at slæbe med på tur, og omvendt er der grænser for, hvor lille en højttaler man gider at lytte på derhjemme. Med Portable Home Speaker rammer Bose det helt rigtige punkt midt mellem de to poler.

Højttaleren vejer lidt over 2 kilo og er udstyret med en praktisk gummihank, så den er nem at transportere. Den er robust bygget og har en IPX4-certificering, som betyder, at den er vandafvisende (ikke vandtæt). Den er således oplagt at tage med på tur, men har samtidig pondus nok til, at den er værd at fyre op i hjemme i dagligstuen. 

På toppen er der fysiske gummiknapper og LED-belysning, som gør betjeningen ligetil. Højttaleren kan endda levere talerespons på tilslutningsstatus, batteriniveau m.m. Men slå det fra. Det kan måske lyde lidt ude af trit med tiden, men en højttaler skal ikke tale, med mindre den bliver talt til.

Det vil du forstå, når du blot én gang har prøvet at hele husstanden vækkes ved en ligegyldig advarsel om lavt batteri kl. 06:08 en søndag morgen, hvor ungerne ellers for en gangs skyld har valgt at sove længe. 

Stemmestyring – hvor det er dig, der fører ordet – kan være nyttigt. Bose-højttaleren kan indgå som stemme-assistent i dit Alexa- eller Google Home-setup. Du skal blot koble den på dit hjemmenetværk. Når det er gjort, er der også mulighed for at streame musik over WI-Fi, via AirPlay 2 eller Spotify Connect.

Er du væk fra hjemmets Wi-Fi-netværk, kan Portable Home Speaker fungere som en almindelig Bluetooth-højttaler. 

Imponerende fylde

Den relativ kompakte størrelse taget i betragtning er højttaleren i stand til at levere imponerende stor lyd. 

I sin lydprofil minder den en del om JBL-højttaleren, men der er mere bund. En flot og velkontrolleret bund, som giver god plads til detaljerne i det øvre frekvensspektrum. Der er bedre balance end i den bastunge Harman Kardon-højttaler, men den matcher ikke det fuldspektrede lydbillede i den dyre B&O.

I den tilhørende app er det nemt at justere lydindstillinger, samle sine musiktjenester, tilslutte andre Bose-produkter og foretage opdateringer.

Højttaleren klarer cirka 12 timers musik på en opladning. Det er fint, men ikke overvældende. Vi er langt fra JBL-højttalerens 20 timer. Især med stemmestyring slået til skal du holde et vågent øje med batteriet.

Selv når højttaleren blot står i standby, ryger batteriet nemlig hurtigt, når assistenten er aktiveret. På blot et par døgn er den flad, selv hvis du ikke har spillet én tone musik. Og det er bare rigtig surt at stå med en højttaler uden batteri, når man troede, man skulle i parken og høre musik eller følge en sportsudsendelse.   

En stærk allrounder

På batteri kan den således ikke måle sig med JBL-højttaleren, som ellers på mange måder er dens tætteste match her i testen. 

Bose har dog et lille forspring i lydkvalitet og i særdeleshed i funktioner. Så har man behovet for både en smart hjemmehøjttaler og en bærbar Bluetooth-højttaler, er den relativ høje pris for Portable Home Speaker godt givet ud. Er det blot en god bærbar Bluetooth-højttaler, man søger, så spar hellere nogle penge og gå efter Charge 5.  


TAGS
bluetooth-højttaler
bose

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S