Bose Solo gør det nemt at opgradere lyden i dit tv og koster væsentligt mindre, end vi er vant til fra producenten
Vi har fået meget flottere billeder på de moderne fladskærme, men lyden er blevet glemt. Det er der umiddelbart ikke noget nyt i. Det er der til gengæld i Boses måde at løse problemet på.
Bose introducerer nu Bose Solo lydsystem til tv, som ikke bare skaber en ny kategori af lydsystemer til tv, Bose rykker samtidig ind i et prissegment, hvor det ikke tidligere har befundet sig.
Som navnet siger, er der tale om én højttaler, ikke en soundbar, men en specialdesignet højttaler, der passer perfekt under fjernsynet. Man placerer fjernsynet på selve højttaleren, sætter stikket i og forbedrer lyden i alt det, man ser på sit tv, ganske dramatisk. Bose Solo-systemet forbedrer dialog, musik, action og lydeffekter, hvad enten det er nyheder, film eller musik.
Læs også: Test: Markedets bedste lydbar.
Solo-systemet leverer en nuanceret og bredspektret lyd ved hjælp af Boses digitale signalbehandling og Speaker Array-teknologi. Med et Solo-tv-lydsystem kan man høre lyden helt tydeligt og naturligt, selv ved lave lydstyrker.
Bose Solo Sound System er kun 7,1 cm højt, 52,6 cm bredt og godt 30 cm dybt. Det virker til alle fjernsyn, men er designet til tv på en fod, der ikke er bredere end 51 cm og dybere end 26 cm.
Opsætning og brug foregår med ét kabel til tv’et og ét til stikkontakten i væggen. Det er ikke nødvendigt med ekstra udstyr, ledninger eller justeringer. Der følger en fjernbetjening med, men systemet kan også styres med de fleste universelle fjernbetjeninger.
Læs også: Stortest: 3×2 fluer med ét smæk.
»Folk vil glæde sig over Bose Solo-systemet hver dag,« siger Lankford. »Det er ikke et produkt forbeholdt særlige lejligheder eller en filmaften, og det er det, der gør det så interessant. Hver gang du ser fjernsyn, forbedrer Bose Solo-systemet oplevelsen.«
Bose Solo-lydsystemet kan købes nu www.bose.dk og lander i nærmeste fremtid hos forhandlerne. Den anbefalede pris er 3.195 kroner.