Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Børn overtræder regler på sociale medier – forældre synes det er ok

Danske børn overholder ikke aldersgrænser på de store sociale medier, viser ny undersøgelse. Forældrene har ikke noget imod det.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er adgang forbudt for børn under 13 år på sociale medier som Facebook. Men det er mange børn ligeglad med – de hopper på i alderen 10-12 år. Forældrene har ikke noget mod regelbruddet. Hovedparten af forældrene har godkendt børnenes brug af de sociale medier og af en række onlinespil med aldersbegrænsninger. Det afslører en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke for Telenor.

Selvom aldersgrænsen på de fleste sociale medier er 13 år, og aldersanbefalingen på de mest brugte online spil er 12 år, så får danske børn adgang i en meget tidligere alder.

94 procent af de adspurgte forældre har godkendt, hvilke sociale medier barnet er på, og 80 procent har godkendt, hvilke online spil barnet spiller. Samtidig viser svarene, at en stor del af børnene får adgang til de digitale medier langt før, de reelt er gamle nok. Man skal for eksempel være 13 år for at oprette sig på de fleste sociale medier (fx Facebook, Snapchat, Instagram og TikTok) og have sine forældres godkendelse eller samtykke ifølge EU’s persondataforordning (GDPR), mens anbefalingen på spilsiden Pan European Game Information (PEGI) er, at man skal være over 12 år for at spille Roblox og Fortnite.

”Danske børn har nem adgang til den digitale verden – både fordi vi er et velstående og digitalt veludviklet land, hvor mange børn har iPads og mobiler, men også fordi danske forældre giver børnene ret fri adgang til at udfolde sig online, som undersøgelsen viser. Der er rigtig mange gode oplevelser forbundet med at være online for børnene, men den udbredte adgang betyder også, at vores børn er mere eksponerede for digitale faldgruber,” siger Lise Kirkegaard, CSR- og kommunikationschef i Telenor, der står bag undersøgelsen, og som siden 2016 har arbejdet med at gøre det mere sikkert for børn at færdes digitalt gennem programmet #digitalpænt.

Undersøgelsen viser, at fem ud af 10 børn er på sociale medier hver dag, og at fire ud af 10 børn spiller online hver dag. Børnene bruger i gennemsnit 2 timer om dagen på sociale medier og 2,4 timer om dagen på online spil.

Ikke styr på sikkerheden

Forældrene har ikke meget styr på sikkerheden og på, hvem deres børn er venner med online. Kun 46 procent af børnene har lukkede profiler, mens 28 procent har både åbne og lukkede profiler, 12 procent har åbne og 14 procent ved det ikke. Samtidig angiver 42 procent af børnene, at de er venner online med nogen, de faktisk ikke kender – og heraf angiver 58 procent af børnene, at de skriver med personer, de ikke kender.

Lise Kirkegaard, Telenor. Lise Kirkegaard, CSR- og kommunikationschef i Telenor, står bag undersøgelsen.

”Forældrenes fokus er meget på, hvilke platforme børnene bruger, og hvor meget tid de bruger online, mens der er få forældre, der har indsigt i og lavet aftaler med deres børn omkring, hvem de omgås, chatter med og deler indhold med online,” siger Lise Kirkegaard, der opfordrer til, at man som forældre også interesserer sig for dette og aftaler med sit barn, at man kun deler indhold og chatter med personer, som man kender fra den virkelige verden.

”Undersøgelsen viser, at forældrene synes, det er svært at balancere mellem at blande sig i dét, barnet laver online, og så barnets ret til et privatliv. Det er helt forståeligt. Men når vi slipper børnene fri på de sociale medier, så bør vi også sikre, at privatlivsindstillingerne er sat rigtigt op fra start, og lærer dem nogle digitale trafikregler, så de kan passe godt på sig selv – og løbende blive ved med at spørge ind til og være interesseret i, hvad barnet laver digitalt,” opfordrer Lise Kirkegaard, CSR- og kommunikationschef i Telenor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere