Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Spotify, WiMP og flere andre tjenester har haft succes med at tilbyde streaming af et nærmest ubegrænset lager musik til et fast beløb om måneden.
Samme koncept gælder for danske Mofibo, som dog i stedet giver adgang til et stort bibliotek af bøger. For at læse de mere end 5000 bøger, der lige nu er tilgængelige må du slippe 99 kroner om måneden, men for at fejre åbningen får alle danskere en måneds gratis adgang til Mofibo, så du kan læse ubegrænset i ferien.
På Mofibo findes alt fra populære nyheder til bestsellere og klassikere for alle aldre og tjenesten opdateres dagligt med nye titler. Ligesom Spotify og Netflix, er det på Mofibo også muligt at dele sin Læseliste og Bogreol samt lade sig inspirere af venner, anmelde og anbefale bøger via Facebook. Mofibo fungerer også offline, så du kan læse bøgerne, når du ikke er på nettet.
Alle kan prøve Mofibo gratis i 30 dage. Du opretter dig på www.mofibo.com