Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Board med miniturboharddisk

Det er Gigabyte, der har lavet det første motherboard med den nye mSATA standard og en indbygget SSD til at sætte fart på harddisken.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er de nye Sandy og Ivy Bridge processorer fra Intel, der skal bruges i dette motherboard. Det er bygget over Intels Z68 chipsæt, der især indeholder en interessant facilitet, kaldet Smart Response Technology.

Chipsættet har indbygget en funktion, så det helt automatisk kan lade en lille 20 GB SSD fungere som en slags cache for den større, almindelige harddisk. På den måde kan man fuldstændig, uden at brugeren skal gøre noget, forøge hastigheden på harddisken 3-4 gange.

Den lille harddisk er forbundet til motherboardet med noget, vi ikke har set før, nemlig et mSATA-stik. M står for mini, og det er virkelig lille. SSD’en kan du se midt i billedet.

Det er dog ikke det eneste interessante ved det nye motherboard. Gigabyte har indbygget LucidLogix Virtu GPU Virtualization – man kan næsten ikke lade være med at klappe i hænderne bare af navnet.

Systemet betyder, at du kan skifte ubesværet mellem indbygget grafik, som de fleste af de nye processorer har, og det eventuelle grafikkort, som du selv har monteret i computeren.

På den måde er det muligt at spare meget energi, når man ikke har brug for supergrafikydelse – hvis man bruger de største grafikkort, kan man også spare støj, når man ikke bruger dem. Desuden har Intel processoren indbygget mediahåndteringsfunktioner, så du i de fleste tilfælde får højere ydelse fra den, end din grafikprocessor, når du arbejder med højopløst video. Det er selvfølgelig interessant i den nære fremtid, hvor du skal til at se 3D-video.

Gigabyte motherboardet er også forsynet med en håndfuld andre praktiske anordninger: For eksempel en touch Bios. Det vil sige, at du ikke længere kun kan betjene BIOS med tastaturet – hvis du har en berøringsfølsom skærm, så kan BIOS’en også drive den.

Og den måske mest blærede, lille detalje: Nu kan du overclocke computeren fra din mobiltelefon, eller rettere enhver browser på mobiltelefon, tavle-pc eller hvad som helst. Ikke bare kan du overclocke, men du kan også se informationer fra systemet.

Det er ret tjekket og et godt stykke på vejen til at frigøre dit system, så du hverken behøver at sidde lige foran det eller behøver igennem boot-proces hele tiden.

Læg dertil en autogreen-funktion, som automatisk forsøger at spare energi samt understøttelse for harddiske over 3 TB til boot.

Supermoderne og interessant motherboard der ikke engang er beregnet til entusiaster, forvent priser omkring 1.500 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere