Home » Hovedtelefoner og højttalere » B&O Beosound Explore [TEST]: Udholdende højttaler til al slags vejr
B&O Beosound Explore [TEST]: Udholdende højttaler til al slags vejr

B&O Beosound Explore [TEST]: Udholdende højttaler til al slags vejr

Share

En robust og velbygget udendørshøjttaler, der holder musikken kørende på selv de længste sommerdage

Udstyret skal være rustet til lidt af hvert, når man begiver sig på udendørs eventyr i den danske sommer. Det er den nye minihøjttaler fra B&O. Den lille cylinderformede enhed kommer med en fuld IP67-certificering, som garanti for at den tåler en dukkert i badesøen eller en festival fuld af tisstøv.

Det er den første højttaler i type 2 anodiseret aluminium. En massiv lille sag, som ligger fint i hånden, men vejer mere end mange konkurrenter af samme størrelse.

En medfølgende karabinhage gør det muligt at hænge højttaleren i en taske, på cyklen, båden, teltdugen eller hvad man ellers kan finde på.

Se også:  Nu kan gamle B&O-produkter spille sammen med nye
Lang batteritid

På toppen er et betjeningspanel i gummi med fysiske knapper til basale funktioner. Højttaleren tilkobles nemt mobilen via nyeste Bluetooth-standard. Der er Fast Pair, så både Android-mobiler og iPhones automatisk registrere højttaleren og den kan styres via B&Os udmærkede app, som giver mulighed for detaljeret lydstyring, opdateringer m.m.

Højttaleren klarer ikke mindre end 27 timers musik på en opladning. Det er væsentligt mere end de fleste konkurrenter af samme størrelse.

B&O har anvendt 360 graders teknologi, så højttaleren lyder lige godt, uanset hvilken vej den vender. Det også muligt at koble to sammen, så man kan få større stereolyd. Explore er som udgangspunkt en smule lukket i lyden, men det kan rettes op via EQ-funktionen i B&O-appen. Et lille løft i diskanten hjælper en del. Man mister så lidt bas, men det er alligevel ikke her højttaleren har sin styrke.

Se også:  Så er der dømt naboklager! Soundboks klar i mindre og billigere version

Den klarer så rigtig glimrende i konkurrencen med testens mindre højttaleren. Til prisen er det dog muligt at få bedre lyd, hvis det er dit primære fokus. Til gengæld er det svært at finde en højttaler, der i samme grad som Beosound Eplore brillerer på design og batterilevetid. Er det de egenskaber du vægter, vil den være et rigtig godt valgt som sommerens musikalske følgesvend.


TAGS
bang og olufsen
besound
Trådløs højttaler

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S