Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Se din bil i augmented reality, inden du køber den

Som det første bilmærke tilbyder BMW nu i samarbejde med Accenture, at kunder på mobilen kan opleve deres nye bil med skræddersyede designvalg i fuld størrelse gennem Augmented Reality.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fremtidige købere af BMWi, der er BMWs produktlinje for el- og hybridbiler, kan nu få en interaktiv 3D Augmented Reality-oplevelse af forskellige farve- og interiørvalg inden et køb. Løsningen er baseret på Googles Augmented Reality-platform kaldet Tango. Selve løsningen og app’en BMWi Visualiser er udviklet af konsulent- og teknologivirksomheden Accenture og kører foreløbig som et pilotprojekt hos udvalgte forhandlere på større markeder.

Foreløbig kan kunderne bruge løsningen på Tango-parate mobile enheder til at finde deres ideelle farve-, interiør- og designkombinationer for henholdsvis i3- og i8-modellerne.

”Augmented Reality sætter BMW i stand til at nytænke den måde, bilkøbere kan opleve og vælge specifikationerne på deres nye bil gennem den nyeste teknologi for at skabe en positiv og underholdende oplevelse, der kan foregå hvor som helst og deles med andre. BMWs brug af Augemnted Reality og dens integrering med forhandlerne og eksisterende konfigurationsværkstøjer hjælper med at skabe den multikanal-oplevelse, som forbrugerne i stigende grad efterspørger,” forklarer Christian Dam, der er Managing Director for Accenture Interactive i Danmark.

BMWi Visualiser giver kunderne en helt ny og interaktiv mulighed for at opleve bilen. Ved hjælp af fx en mobiltelefon eller tablet kan kunden eller forhandleren se bilen, gå rundt om den – og vælge mellem forskellige farve- og designmuligheder. Dørene kan åbnes, lyset tændes – og kunden kan endda gå ind i bilen og fx tænde for radioen og skifte mellem forskellige muligheder for interiør og instrumentpanel.

Idéen bag Googles Tango-teknologi er at kombinere 3D-kortlægning af omgivelser og registrering af objekter i en virtuel verden og at gøre teknologien og oplevelsen bredt tilgængelig.

Deling af oplevelsen

BMWi Visualiser er baseret på den nyeste teknologi inden for blandt andet gengivelse af rumlighed, billedbehandling og sensorer, og det været et mål at gøre brugeroplevelsen så enkel og intuitiv som mulig. Og når kunden er færdig med visualiseringen af sin nye bil, kan resultatet let gemmes og deles med andre, inklusive BMW-forhandlere via sociale medier, e-mail eller QR-kode.

”Vores biler vækker følelser og for at opnå den oplevelse, er man nødt til at se og røre bilerne. I situationer, hvor den ønskede bil ikke er tilgængelig på stedet, så er visualiseringen den bedste løsning. I vores indledende test af løsningen oplevede vi, at testpersonerne dukkede sig, når de skulle stige ind i bilen, som om der faktisk var et tag, som de kunne støde hovedet ind i. Præcis denne virkelighedsnære oplevelse giver vores kunder en ekstra værdi,” fortæller Andrea Castronovo, BMW Group Vice President, Sales Strategy and Future Retail.

Når pilotprojektet er gennemført, er planen at tilbyde app’en via Google Play, så kunder med Tango-parate telefoner eller tablets kan downloade den og benytte den, præcis hvor og hvornår de ønsker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere