• Home »
  • Hi-Fi »
  • Blue Raspberry [TEST]: Lav gode optagelser med din smartphone
Blue Raspberry [TEST]: Lav gode optagelser med din smartphone

Blue Raspberry [TEST]: Lav gode optagelser med din smartphone

Share

Det er nemt at lave lydoptagelser på farten med sin iPhone, men skal lydkvaliteten være i orden, rækker den indbyggede mikrofon ikke. Derfor har Blue skabt Raspberry

Raspberry er en lille transportabel kondensatormikrofon, der kan kobles i smartphones og bærbare computere. Som vi har lært at forvente af Blue, er byggekvaliteten gennemført god. Mikrofonen føles solid og lækker at have med at gøre. Den sidder i en stander, som gør det muligt at stille mikrofonen på stort set hvilken som helst måde, du ønsker, og har absorberende fødder, så vibrationer fra underlaget minimeres.

Standeren kan tages af, så du kan udskifte den med en anden eller bruge mikrofonen håndholdt. Der er ikke behov for installation for at komme i gang. Der er hul igennem, så snart du plugger den i mobilen, og der er stik både til iPhone/iPad samt Android-enheder og computere. Lydkvaliteten er upåklagelig. Uanset om du optager stemmer eller instrumenter, står lyden klart og sprødt med en god tilstedeværelse og flot balance.

Se også:  Test: Her får du designerlyd der er til at betale

Mikrofonen er god til at fokusere på det væsentlige og lukke omkringværende støj ude. Der følger et lille fløjlsetui med til mikrofonen, så den er beskyttet, når du transporterer den. Raspberry er det bedste bud på en mobil mikrofon, vi indtil videre har prøvet.

Blue Raspberry

Sammenfatning

1499 kr.

4.5
Her er den bedste dagspris på:
Fidget Spinner Original priser
Del denne