Home » Internet » Blog: Det frie valg er en illusion
Blog: Det frie valg er en illusion

Blog: Det frie valg er en illusion

Share

Når man køber noget på nettet, møder man uvægerlig et krav om, at man ”accepterer handelsbetingelserne”. Det lyder ideelt, ikke? Vi er med, hvor det sker. Problemet er blot, at disse handelsbetingelser som regel er så omfattende, at ingen djævel orker at læse dem. Side op og side ned. Men man kommer ingen vegne uden at klikke på accepten. Hvor er Alexander den Store, når vi har brug for ham (det var som bekendt ham, der huggede den gordiske knude over)?

Kravet om accept af handelsbetingelserne er i øvrigt ikke noget, de enkelte virksomheder har fundet på. Det stammer fra Nets, der følger de nordiske Forbrugerombudsmænds meninger om handel på internettet, og af dem fremgår det, at man skal acceptere aftalevilkårene.

Ikke for vores blå øjnes skyld

En ting er handelsbetingelser. Noget andet er cookies. Dem accepterer de fleste formentlig lige så ureflekteret, som de accepterer handelsbetingelser. Har vi noget valg? Det almindeligste er vel, at der står noget i retning af ”Ved at fortsætte med at bruge dette site accepterer du vores brug af cookies”.

En anden standardbemærkning på talløse sites er ”Denne hjemmeside bruger cookies, for at vi kan forbedre brugeroplevelsen”, og den er der naturligvis ikke mange, der tror på. Det er ikke for vores blå øjnes skyld, at de registrerer vores færden. Men derfor kunne firmaerne jo godt finde på noget kvikt. Enkelte gør det. Jeg har før nævnt Arlas brillante ”Ingen mælk uden cookies!”

Her som med handelsbetingelserne: Vi har ikke noget valg. Hvor tit er vi i den situation? Ganske tit, når vi er online. Tænk blot på reklamer.

Med eller uden adblocker?

Det er forståeligt, at websites, der lever af reklamer, ikke bryder sig om min brug af adblocker. Derfor beder de mig slå den fra – i det mindste for deres specielle website (det, der kaldes whitelisting). Det indebærer et paradoks: På den ene side er jeg glad for gratis information, på den anden side bliver jeg overvældet af useriøse reklamer, der vælter ind over skærmen, og som minder mig om generalerne, der altid har forberedt sig på den forrige krig: Annoncørerne prøver at sælge mig noget, jeg lige har købt.

Man kan forholde sig forskelligt til problemet. Selv har jeg en browser, jeg kun bruger til sites, der forsager adblockere. Det forekommer mig i øvrigt, at de bliver færre og færre. For få år siden bremsede flere danske dagblade for adgang, hvis man brugte adblocker. Men nu er der stort set ingen restriktioner. Til gengæld bliver de stadig mere karrige med at forære deres information væk. Fair nok.

Ingen vej udenom

Her som i mange andre af livets aspekter må det gode råd være: Tænk dig om. Den gratis frokost findes ikke. Men hvis man træder varsomt, kan man orientere sig i informations-mylderet uden at sætte for meget over styr. Hvis man ikke vil udsættes for, at andre træffer valgene for en, må man flytte ud i skoven. Det er der nogle få, der gør. Men jeg vil ikke med. Jeg må tage det sure med søde. Og drikke mælk til småkagerne.


TAGS
cookies

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S