Home » Hi-Fi » Trådløse pladespillere [TEST]: Bløde vinyldrømme i trådløse tider
Trådløse pladespillere [TEST]: Bløde vinyldrømme i trådløse tider

Trådløse pladespillere [TEST]: Bløde vinyldrømme i trådløse tider

Share

Ikke blot har grammofonen de seneste år oplevet et forbavsende comeback – den har også omfavnet nutiden. Disse to pladespillere kan levere musikken via Bluetooth til en moderne streaming-højttaler

Jublen blandt vinylentusiasterne er stor, for det gode gamle afspillemedie har i de senere år været i forbavsende fremgang. Væksten i salget af grammofonplader er godt nok næsten usynlig sammenlignet med den eksplosive interesse for at streame musik. Vinylpladen har dog overhalet cd’en, fortæller de seneste statistikker.

Fabrikker, der producerer plader og tilbehør genåbner eller får helt nyt liv. Danske Ortofon – pickup’ernes mestre – er et eksempel på det sidste. Det er ikke kun gamle hippier og jazz-swingere, der genopdager deres ungdoms kærlighed. Man ser helt unge mennesker flokkes i vinylpladebutikkerne. De køber sågar pladespillere med indbyggede højttalere som i 1950’erne.

Men også pladespillerne ændrer sig. De er begyndt at omfavne nutiden, og i et par år har du kunnet få pladespillere, der kan sende musiksignalet trådløst via Bluetooth. Det er da et kæmpe fremskridt, selv om (vil du se i denne test) det ikke altid er lige let at få det til at fungere. Bluetooth er og bliver en utro teknologi. Nogle gange virker den, andre gange ikke.

Se også:  Sony klar med trådløs pladespiller

Men når den så ”spiller”, er den som sendt fra Harald Blåtands guder. For en trådløs pladespiller kan du stille næsten, som du lyster i din bolig. Den har ikke behov for at have forforstærker i nærheden eller stå i nærheden af en integreret forstærker eller højttalere.

Mange leverandører kan i dag tilbyde Bluetooth-pladespillere. Her kigger vi på to modeller – fra de legendariske grammofonmærker Audio-Technica og Project.

Derfor elsker vi vinyl

Hvorfor er vinylpladen blevet så populær igen? Måske er det hele ritualet omkring at lægge en plade på en pladespiller og sætte den i gang. Måske er det de flotte, store covers. Eller også skyldes det, at vinyllyden efter manges mening er mere ørevenlig end lyden fra streaming eller cd. Et godt bud: Det er alle tre fordele på én gang.

Bluetooth eller ej

Men lad os komme i gang med de to herlige pladespillere. Når der er Bluetooth involveret, skal du ikke kun betale lidt ekstra for plade-spilleren. Der skal der gøres noget ekstra under opsætningen. Det er formentlig ikke noget, du er vant til. For en pladespiller har ingen skærm, sådan som en smartphone eller en bærbar pc har.

Se også:  Vildt comeback: Vinylplader er ved at overhale CD’en

Du skal slå parring til på de enheder, som du ønsker at parre trådløst, derefter aktivere parring på pladespilleren og vente i spænding på, at de to enheder opdager hinanden og bliver gode venner. Du kan kun vente og vente, for der er ingen indikation nogen steder af, at parringen er i gang eller vel overstået.

Du skifter nemt mellem de to gængse pladestørrelser på Audio-Technica AT-LP60XBT.

Hvis du så også vil parre med en anden enhed, for eksempel en hovedtelefon, skal du slå den enhed fra, som du allerede har parret pladespilleren med (hvis det lykkedes) – og herefter gentage processen. Det er faktisk en anelse stressende.

Husk endvidere, når du skifter afspilleenhed at slukke helt for den lydgiver, du ikke længere vil bruge. For ellers vil pladespilleren ikke skifte partner, men bliver hos den først udkårne. Der mangler simpelt hen en mobilapp til at lette denne proces.

TAGS
pladespiller
trådløs pladespiller
vinyl

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S