Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bliv sund med gadgets

Brug teknologi til at få en sundere livsstil.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan være svært at finde motivation til at holde den sunde livsstil – især i den mørkeste tid på året, når vi hellere vil hygge os indenfor med stearinlys og varmen fra tv-apparatet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne mennesker bevæger sig minimum 30 minutter hver dag, mens børn og unge helst skal op på hele 60 minutters aktivitet.

Kniber det med at finde lysten og motivationen frem til at få rørt sig den vigtige halve time hver dag, så eksisterer der heldigvis en lang række gadgets, der kan hjælpe dig, og visse kan afsløre, om du egentlig er så aktiv i din hverdag, som du går og tror.

Familiens spillekonsol er et godt eksempel på, hvordan man kan få svedperler frem på panden især med det bevægelsesfølsomme tilbehør såsom Kinect til Xbox, PlayStation Move til PlayStation og Nintendo Wii.

Her får du brug for hele kroppen, når der skal danses, løbes gennem forhindringsbaner, dystes i tennis, bokse eller dyrke fuldblods træningsspil. Også særligt tilbehør som Wii Fit U kan være en genvej til sjov motion i dagligdagen.

En ny trend på gadget-sundhedsmarkedet er dog skræddersyede sundhedsgadgets, der kan tale sammen med din smartphone og/eller computer, og som derved både kan give dig fornyet motivation samt overblik over dit trænings- og levemønster.

iHealth er et af de firmaer, der har specialiseret sig i produkter, der kan tale sammen med iOS-enheder, og det har de gjort med en række produkter som blodtryksmåler, en vægt der kan analysere din krop og lave statistik samt et armbånd, du bærer døgnet rundt, og som derved holder øje med din livsstil.

Et andet firma, der fokuserer på den nye trend, er FitBit. Dette firma har også en lang række produkter, der udover at tale med en app på din iPhone eller iPad også kan synkroniseres med en lang række Android-enheder samt din pc eller Mac.

FitBit har også en smart vægt, der kan holde øje med din krop samt flere forskellige enheder, du kan bære om armen eller i dit bælte, og som registrerer dit aktivitetsniveau.

Du kan derefter på din mobil eller via computeren se, hvor meget du egentlig får bevæget dig i løbet af en dag, og om udviklingen går i den rigtige retning. Både flere produkter fra FitBit og iHealth kan endvidere holde øje med dit søvnmønster, som også er en vigtig del af et sundt liv.

Trenden med armbånd, der registrerer din færden, kan også ses ved produktet Jawbone, der er et meget diskret armbånd, der ligeledes kan være en god motivator i dit sunde liv samt give et godt og måske overraskende overblik over dit aktivitetsniveau eller mangel på samme.

Familiens konsol kan udover spil også bruges til at øge sundheden i hjemmet, og det kan gøres på en sjov måde med Wii Fit U-software til Nintendos Wii U-konsol.

Ved hjælp af Wii Balance Board og Wii Fit U-programmet, kan du og familien dykke ned i 77 forskellige aktiviteter såsom dans, der kan få varme i kroppen og sved på panden på en underholdende måde.

Et nyt Fit Meter måler din daglige aktivitet samt kalorieforbrug og synkroniserer informationerne til Wii Fit U, så du kan holde øje med, om du bevæger dig så meget, som du tror og hvor meget, du har forbrændt.

Mangler du motivation, kan du dele dine mål med andre Wii Fit U-brugere med funktionen New Gym Communities.

Også Fitbit er et relativt nyt firma i Danmark, der vil tage hånd om din sundhed. Fitbit-enhederne kan synkroniseres til iOS-enheder udvalgte Android-smartphones samt pc og Mac-computere.

• Flex Wireless Activity & Sleep Wristband er et armbånd, der måler både din aktivitet såsom, hvor langt du har gået og kalorieforbrænding samt registrerer din søvn og vækker dig blidt om morgenen. Du kan sætte mål for dig selv og se fremskridt på armbåndet. Data kan synkronisere til pc og Mac, iOS-enheder og visse Android-enheder.

• SmartScale er endnu en smart vægt, der kan give dig et online overblik over din vægt og fremskridt. Aria Wi-Fi Smart Scale måler din vægt, fedtprocent og BMI. Fitbit virker endda med flere andre sundhedsapps såsom Endomondo.

• The One Wireless Activity & Sleep Tracker er en lille clips, du kan sætte i bæltet eller tøjet. Ligesom armbåndet måler den dit aktivitetsniveau med skridt, distance, kalorieforbrænding m.m. samt måler din nattesøvn.

Et smart armbånd der skjult registrerer, hvor meget du bevæger dig i løbet af dagen. Via en app til Android og iOS-enheder kan du kombinere disse data med dine egne input vedrørende dine kostvaner m.m. og derved lægge en plan for at forbedre din fysiske form. Du kan også holde øje med, hvor godt du er på vej til at nå dine mål.

Firmaet bag iHealth har lavet en lang række produkter indenfor sundhed, som kan synkronisere informationerne til iHealth MyVitals-app på din iOS-enhed såsom din iPhone eller iPad.

• Med iHealth Blodtryksmåler kan du nemt måle dit blodtryk, og måler du det regelmæssigt, kan du derved hurtigt få et overblik over, om dit blodtryk f.eks. er forhøjet. Informationerne bliver trådløst synkroniseret til den gratis iHealth app.

• En vægt kan mere end bare vise vægten – se bare på iHealth vægt. Denne vægt kan analysere din vægt, muskelmasse, knoglemasse, kalorieindtag og meget andet, som du kan se på appen. Du kan også sætte mål for dig selv og få sendt resultater til venner eller familie.

• iHealth Sporttracker sættes på din arm og kan være en stor hjælp i din daglige sundhed, da det kan måle din daglige aktivitet samt endda dine søvnmønstre. Den måler dine skridt, kalorieforbrænding, antal timer du sover og meget mere. Du kan sætte mål for dig selv og dele resultaterne med venner.

• Er du urolig for din babys ve og vel, så kan du bruge iHealt iBaby Monitor til at følge dit barn via din iPhone, iPad, Mac m.m. Flytter din baby sig fra kameraets synsvinkel, kan du bruge din iOS-enhed eller Mac til at ændre kameraets position. Du kan både høre barnet og tale til det.