Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bliv skrap til at lave musik med Reaper

Reaper koster næsten ingenting, men er et utrolig omfattende musikprogram, med alt hvad du skal bruge for at producere musik af professionel kvalitet. Det er relativt nemt at bruge, når du kender de basale funktioner. Vi hjælper dig i gang ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kan hente Reaper her. Det er en komplet DAW (digital audio workstation), der kører under en ret generøs prøvelicens. Når man er færdig med at prøve den, koster den billige licensversion kun 60 dollar (knap 400 kroner).

Fremstilling af musik i Reaper knytter sig til spor, der rummer audiodata til afspilning. Man kan oprette så mange spor, som ens maskine kan håndtere, og derefter afspille dem samtidig. Hvert spor kan dæmpes, spille solo, veksle fra venstre til højre og ændre volumen.

Reapers hovedbrugerflade er delt op i to dele. I det øverste felt er sporene arrangeret i en spalte til venstre, og de audiodata, de afspiller, rækker fra midten til højre side. Det er her, man redigerer og flytter rundt på musikken. De samme spor bliver vist i det nederste felt, hvor de er anbragt på en vandret række, klar til mixning og bearbejdelse. Betragt det som to forskellige repræsentationer af den samme flok spor.

Det svarer til det gamle system med optagelse af lyd på bånd og bearbejdelse ved hjælp af en mixer. Det øverste felt med dets redigerbare audiodata kan betragtes som båndet, og det nederste felt er stedet, hvor bearbejdelsen finder sted på hver kanal. Husk, at den bearbejdelse i det nederste felt ikke er ‘destruktiv’ – audiodataene er konstant de samme nedenunder, mens effekterne bliver lagt på i realtid ovenpå.

De første trin

Der er masser af forhindringer, når man begynder at arbejde med audio. Det er vigtigt at vælge den rette fremgangsmåde, før man går i gang. Det betyder, at softwaren skal forstå, hvilken hardware der leverer inputtet (uanset om det er en mikrofon eller et digitalt keyboard), og hvortil outputtet skal gå (højttalere eller høretelefoner). Og derefter skal man måske stadig vælge det specifikke input, man bruger på et givet tidspunkt på det spor, man vil optage på. Det viser vi i gennemgangen nederst på siden.

Når man optager lyd på en pc, skal man også overveje en ny audiodriver. En ASIO-driver fjerner meget af forsinkelsen mellem lyd-input og afspilning. Det er naturligvis bedst at skære ned på enhver forsinkelse eller “ekko”. Hvis din audiohardware ikke omfatter en ASIO-driver som standard, og du ikke kan finde en på producentens website, kan du finde en generisk ASIO-driver på www.asio4all.com.

Musikalsk programmering

Hvis du arbejder med ren audio, kan du importere den i Reaper ved at klikke ‘File > Import’ eller ved simpelthen at trække filer ind fra Windows Stifinder. Vi forklarer, hvordan du kan lave nye optagelser i Reaper i gennemgangen på de følgende sider.

Du kan også oprette et instrumentspor, (som navnet angiver) giver mulighed for at programmere et virtuelt instrument i Reaper. Du kan vælge dit instrument fra en liste, der som standard følger med Reaper, eller du kan downloade et nyt (se nedenfor). Det valgte instruments spor håndterer midi i stedet for audiodata.

Midi er en brugervenlig måde til programmering af noder på en tidslinje, og det valgte instrument spiller så det, du har skrevet, for dig. Du kommer i gang ved at trække et midi-element ind med blyanten på dit virtuelle instrument i det øverste felt. Dobbeltklik på værktøjet. Nu ser du midi-nodeeditoren, og her kan du trække noder ind i overensstemmelse med keyboard-visualiseringen til venstre og svarende til musikkens takter, der bliver vist øverst.

Slut dem til

Det er nemt at udvide sin audioopsætning. Reaper omfatter en masse fine plugin-effekter og instrumenter, som man kan lægge på sine spor ved at klikke på et FX-slot og vælge det ønskede element fra listen. Disse VST-plugins kan man finde online (se “Få flere instrumenter og effekter”) og downloade dem til brug for Reaper eller et andet DAW, der bruger det samme plugin-format.

Igen er den bearbejdelse, der finder sted med effekter-plugins, ikke destruktiv, og man kan derfor gemme og justere sine ændringer i bevidstheden om, at lyden forbliver den samme forneden. Vi kommer senere ind på insert-effekter, men der er også send-effekter. Disse effekter (som du kan se i den nederste af de to rækker slots i bundfeltet) videresender en vis mængde af dit signal til et nyt spor.

Det er nyttigt, når man vil kombinere flere spor med henblik på at udføre FX-bearbejdelse på dem alle samtidig. Send blot de spor, du ønsker, til den samme placering (også kaldet bud), så vil deres lyd også være til stede på en ny mixerkanal i det nederste felt. Hvis du placerer en insert-effekt på denne nye kanal, bearbejder du alle disse spor sammen, og det enkeltes spors indhold vil afhænge af, hvor meget du har videresendt.

Få lyden ud igen

Når du er færdig med dine justeringer, er tiden inde til at få lyden frem igen. Reaper omfatter alle de professionelle codecs, som andre programmer ofte afstår fra at bruge, og der er et væld af muligheder, når det gælder om at finde ud af, hvad man skal eksportere, og ved hvilken kvalitet.

Hvis du er glad for Reaper, må du ikke glemme at anskaffe den ikkekommercielle licens til 60 dollar. Den giver dig ikke ekstra funktionalitet, men det vil give dig den indre varme og hjælpe med til at holde Reaper i live.

Vi starter Reaper og anbringer alt på rette sted

1 Det grundlæggende

Hvis du bruger hardware som et midi-keyboard eller audiointerface, kan du tilslutte den i ‘Options > Preferences > Audio > Device’. Hvis du kører en ASIO-driver, vælger du den som dit Audio System og din ASIO Driver. Vælg din input- og output-audiohardware, og kilk ‘Preferences > Audio > MIDI’ for at vælge et keyboard, hvis du bruger sådan et.

Kom i gang ved at trykke [Ctrl]+[T] og oprette et nyt spor. Det kommer frem i det nederste felt. Klik på dette spors ‘FX’-knap, vælg ‘Instruments’ fra menuen, og vælg ‘VSTi: ReaSynth’. Klik nu på sporets ‘Record arm’-knap (en rød cirkel), så bør ReaSynth-instrumentet kunne spilles via keyboard. Find andre instrumenter på de næste sider.

Gå nu til ‘Insert’-menuen, og vælg ‘New MIDI item’. Det kommer frem i det øverste felt. Dobbeltklik på det, og du får et keyboard-display. Hvis du ikke ejer et midi-keyboard, kan du klikke på klavernoderne her og afprøve lyden. Hvis det ikke virker ordentligt, skal du tjekke dine In/Out-indstillinger som beskrevet i 1. trin.

Det er her, musikken bliver til

1 Opret noder

Man kan bruge penne-værktøjet til at klikke noder ind og ud. Det kan hjælpe at klikke ‘Snap to grid’ og vælge tidsbasen for dette grid fra den nederste menu, nemlig ‘1/64’. Tilbage i hovedvinduet kan du udvide hele midi-elementet ved at trække i dets kanter, men kun efter at du har været i ‘Item > Item settings’ og fravælge ‘Loop item source’.

Vælg din playhead-position ved at klikke på tidsmarkørerne foroven. Den fremstår nu over dine nodedata som en rød, lodret linje. Vælg, hvad du vil afspille, med de grå markører, og tryk [Space] eller klik ‘Play’ for at spille det mønster. Du kan få afspilningen til at køre konstant mellen disse grå flag ved at aktivere den grønne ‘Loop’-knap ved siden af ‘Play’-knappen.

Hvis du bruger et midi-keyboard (du kan finde et godt udvalg på www.gear4music.com/midi-keyboards.html), kan du gemme et nummer ved at trykke på keyboardets ‘Record’-knap. Du skal sikre dig, at sporet er indstillet til at modtage dit keyboard som input, før du be-gynder. Det kan du gøre ved hjælp af den menu, der bør være kommet frem under dens fader i det øverste felt.

Ingen er fuldkommen, og dit keyboards ydelse vil ikke være helt på linje med dit grid. Vælg alle noderne i mønstret (du kan klikke og [Shift]-klikke) og tryk derefter [Q]-tasten (eller ‘Q’-knappen) for at fremkalde Kvantiserings-menuen. Glem ikke at vælge en grid-opløsning i bunden af nodevinduet (1/8 kan være bedst), før du bekræfter.

Lad os få noget audio med i historien. Du kan gå til ‘File > Import’ for at inddrage audiofiler eller eksempler i projektet eller blot trække filer fra skrivebordet eller Windows Stifinder. Lav om på størrelsen ved at trække i kanterne, [Shift]-klik og træk for at lave en kopi og [Alt]-klik for at få lyden til at udfylde et større eller mindre område.

Du kan også optage din egen audio. Aktiver sporet med den lille ‘Record’-knap, og sørg for, at ingen andre spor er aktiverede. Vælg dit mic-input i menuen som vist på billedet. Hvis det input, du ønsker, ikke er tilgængeligt, skal du måske forberede det i Reapers audio-indstillinger. Tryk på den store ‘Record’-knap, og lav din optagelse.

Lav bedre audio, juster, og læg sidste hånd på værket

1 Mixeren

Når du er tilfreds med din musik, er tiden inde til noget mixning.Forøg størrelsen på det nederste felt. Hvert af dine spor var knapper til dæmpning, sluk og solo. Der er panoreringsknapper forneden, og over dem er der slots til insert-effekter og kreativ bearbejdelse. Hvis nogle tal bliver røde, når man afspiller sangen, skruer man ned for kanalen og klikker på de røde områder, før man prøver igen.

Man har adgang til to slags effekter i Master Reaper – send og insert. Den øverste søjle ved hvert spor er til insert-effekter. Klik blot på en celle, så kan du knytte den til sporet. Her ser vi Here’s Cockos’ ReaEQ-insert over et spor, men der er mange andre, der følger med Reaper, og som kan fås online. Effekter er kumulative, og man skal derfor vælge omhyggeligt og trække dem rundt om nødvendigt.

Du finder din master-fader til venstre. Alle andre kanaler går ind i den. Her kan du også bruge effekter – som vi gør her med denne VST--kompressions-plugin. Husk, at du kan fjerne eller ændre eksisterende effekter. Processen er ikkedestruktiv, og disse effekter bliver tilknyttet “oven over” audioen i realtid. De aktuelle filer bliver ikke erstattet.

Nu skal vi eksportere audio. Et klik på ‘File > Render’ giver en masse muligheder. Du vælger at rendere dit Master Mix (det, din master-fader hører) og inddrage hele projektet eller tidsudvalget (der følger dine hvide tidsmarkører). Vælg dit output-format og destination, og tryk på ‘Render’. Hvis du har installeret en ASIO-driver, skal du måske ud af Reaper, før du afspiller filen fra Windows.

Dit bundkort eller diskrete lydkort har sikkert et par inputs og outputs i form af 3,5 mm jackstik, men du skal bruge noget bedre, hvis du er parat til at tage dit musikarbejde mere seriøst. Et eksternt audiointerface fungerer i høj grad ligesom et lydkort, men et lydkort, der er specifikt beregnet til at arbejde på digitale audio-workstations. Hvis du har planer om seriøs lydeoptagelse med en mikrofon af studiekvalitet, vil et godt interface være pengene værd.

Fordelen ved et audiointerface ligger gerne i dets evne til at håndtere input og output via XLR eller ¼”-jackstik, og – afhængig af modellen – midi-kabler til at tilslutte visse digitale instrumenter.

Installer dit interfaces driver, og vælg dit nye interface som input og output ved at vælge ‘Preferences > Audio > Device’ i Reaper. Nu kan du overvåge Reapers output via interfacets høretelefonstik, og du kan optage flere kanaler eller instrumenter (så mange, som din enhed har plads til) i realtid, før lyden når din computer i stedet for bagefter.

Reaper rummer en anselig samling af VST-plugin-effekter, der kan give ny lyd til dine audiospor, men det bugner ikke med instrumenter. Heldigvis findes der mange, hvis man ved, hvor man skal lede. Der er både et marked for professionelle plugins op til flere tusinde kroner og en masse freewaremuligheder.

Der findes også processorer til analyse, bearbejdelse og midi-effekter, som kan gøre sære og herlige ting ved ens dodedata.Du skal specifikt lede efter VST-plugins. De er som regel dll-filer, som man kan lægge i en mappe med andre plugins, men sommetider bruger de også en installer. VSTPlugins-mappen er gerne placeret blandt dine programfiler, men du kan oprette din egen mappe, hvor du vil, blot du peger Reaper i retning af den via Preferences. Installation af plugins kræver som regel en genstart af programmet, så Reaper kan se, hvad der er nyt i samlingen. Også det kan lade sig gøre i Preferences.

Der findes adskillige skatkamre fulde af plugins. På www.vst4free.com er der en flot samling, der består af mange kategorier, og hver plugin bliver bedømt af andre brugere. En anden mulighed er www.bit.ly/MRfreeVST.
Betalings-plugins rummer gerne flere funktioner og bliver hyppigere opdateret. Der er store prisforskelle, men man får ikke altid, hvad man betaler for. Find den bedste (eller billigste) plugin til opgaven på www.kvraudio.com.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Krav

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Jargonen pakket ud

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Toptip

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Toptip

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]