Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bliv ikke fuppet

Der er mange samvittighedsløse mennesker online, og mange af dem er efter dine penge. Alt om DATA undersøger internetsvindlernes dystre verden.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du tror måske, at internetsvindel er sjælden, men sandheden er en helt anden. Dets tentakler spreder sig verden over og påvirker mange menneskers liv, hvis eneste forbrydelse var, at de var en smule naive.

»Det er meget trist, fordi nogle gange, når folk kommer ind, så er det første, vi fortæller dem, at de skal gå direkte til politiet,« fortæller en anonym kilde i en større bank til Alt om DATA.

Han bad om at forblive anonym af sikkerhedsgrunde men opsøgte os for at tale om den effekt, internet-kriminalitet har på folks liv. Han har ofte ulykkelige ofre siddende og græde på sit kontor, når sandheden går op for dem, og hvad han ser, er kun en lillebitte del af, hvad der foregår. Rundt om i verden taber folk, takket være internetkriminalitet, deres opsparinger, hjem og værdighed.

Det allermest almindelige angreb er stadig phishing – kunsten at narre de uforsigtige til at tro, at de modtager emails er fra deres bank eller en anden institution.

Når de prøver at logge på via det opgivne link, er det eneste, de ser, en fejlbesked, der undskylder for meget trafik på serveren, og som beder dem prøve igen senere. I virkeligheden er deres log-in detaljer blevet gemt, og de kriminelle har nu adgang til deres bankkonto.

Snyd systemet

»Jeg kalder phishing ’fra-narring’,« siger økonom doktor Darrin Baines. »Du skal i en eller anden grad stole på den, der narrer dig. Så nogen sender dig for eksempel en email, der siger ’Jeg er i Afrika, hvorfor sender du mig ikke nogle penge?’. Der skal være noget i den historie, der udløser følelsen, at personen er værd at stole på.«

Lykkeligvis har folk, der handler på nettet, fået mere viden om det, de bruger mere tid online og bliver snydt mindre. »Der skønnes at være sket kortsvindel over internettet for over halvanden milliard kroner sidste år – et fald på 16 procent fra 2008, da tab på handel med e-handelskort var på omkring 1,8 milliard kroner,« siger Mark Bowerman, talsmand for UK Cards Association.

I den samme periode blev kredit- og debetkort brugt til at købe varer og tjenester for et rekordstort beløb på næsten 500 milliarder kroner, hvilket er 15 procent mere end i 2008. Så procentdelen af luskede internethandler falder – men det betyder ikke, at du skal føle dig sikker.

Bowerman rådgiver forbrugere til at gøre sig bekendt med de seneste råd i Kortholderens afsnit i Card Watch website på www.cardwatch.org.uk. Du kan finde en række danske råd på http://handelsikkert.dk/handel_sikkert.htm, som dækker de samme områder som det engelske link.

Nøglen til at færdes sikkert på nettet er at kende de svindelnumre, der er gang i. I nogle tilfælde er numrene gamle kendinge, der er migreret til internettet. Men hvad er det så for nogen? Lad os kigge på svindelnumrene, hvordan man opdager dem, og hvordan man undgår dem.

I de næste dage opdaterer vi med nye guides herunder:

1. De er efter dine penge

2. Undgå en katastrofal online-handel

3. Værn dig mod social svindel

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Guides i denne serie:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]