Home » Printer » Blækprint i kæmpeformat
Blækprint i kæmpeformat

Blækprint i kæmpeformat

Share

På den store, grafiske messe Ipex i Birmingham kalder man det digitalt print. I praksis er der ”blot” tale om en avanceret blækprinter. Og det byder på mange spændende løsninger – blandt andet at få sit eget navn på æsken med Lego klodser!

Normalt summer hallerne i Birmingham med larmen fra store såkaldte rotationstrykmaskiner, men i år var der mere stille.

De kæmpe trykmaskiner findes naturligvis stadig, men der var en klar trend mod digitaltryk – det er groft sagt at printe fra en computer til en printer, som ofte er blækbaseret.

Disse printere er blevet så hurtige, økonomiske og ikke mindst håndterbare, at de nu truer den ”gammeldags” offsettryk-teknologi, når vi taler print, som ikke er i hundredtusindvis.

[pt id=’2009417′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Storformat-printer i en størrelse som kræver et kæmpe rum. Alligevel er teknologien blækbaseret – men printhovedet alene er på størrelse med en multifunktionsprinter til hjemmebrug!”‘]

Storformat-printer i en størrelse som kræver et kæmpe rum. Alligevel er teknologien blækbaseret – men printhovedet alene er på størrelse med en multifunktionsprinter til hjemmebrug!

Print på alt!

Når vi siger alt, så mener vi det – så længe materialet er rimeligt fladt. For en af fordelene ved nogle af de nyere blækbaserede printere er, at de kan printe på alt – nærmest fra et voksdug til et kæmpebanner man kan hænge på et stillads som reklame.

Se også:  Canon EOS RP [TEST]: Professionelt kamera til spotpris

Outdoor printing er det helt hotte – det betyder naturligvis ikke, at du stiller printeren ud på terrassen sammen med Webergrillen, men at printet kan tåle vand i en grad, så det kan hænge udendørs, du kan gå på det og så videre.

Det er en teknologi, hvor man har udviklet særlige medier og blæk for at få det til at lykkedes. Printerleverandører over en bred kam var i stand til at tilbyde sådanne løsninger.

Og mon ikke vi andre også får det på et tidspunkt. Vi tror det – sådan plejer det jo at gå.

[pt id=’2009418′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Morten Toksværd fra Canon fortæller om de mange nye muligheder for digitalprint – og ikke mindst samarbejdet med Lego.”‘]

Morten Toksværd fra Canon fortæller om de mange nye muligheder for digitalprint – og ikke mindst samarbejdet med Lego.

Få dit navn på Lego-æsken

En ting, som vi næsten med garanti kan vente i fremtiden, er at få vores navn på Lego-æsken – hvis vi altså ønsker det.

Se også:  Canon PIXMA TS8350 [TEST]: Kreativ multimedieprinter med scanner

Lego har lavet et samarbejde med Canon for at udvikle teknologien. Meningen er, at når du alligevel bygger og bestiller din Lego-model online, kan du samtidig få dit navn på æsken.

Der er tale om digitale bogstaver – men de er udviklet i samarbejde med et firma, der har lavet alle bogstaver, der findes i de europæiske lande med rigtige legoklodser.

Fremtiden bliver hjemmetrykkeri

Fremtiden for blækbaseret print er altså stor, og perspektivet er, at vi i fremtiden kan lave små foldere i farve forholdsvist billigt og enkelt hjemme. Måske ikke lige i din stue, men priser og kvalitet er på vej i et leje, hvor mindre virksomheder kan være med.

Vi tror på sigt, at mindre foreninger og lignende vil kunne drage stor nytte af disse teknologier.


TAGS
blækprint
Canon
digital printer
ipex

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S