Home » Software » Guide: Rediger video som en prof
Guide: Rediger video som en prof

Guide: Rediger video som en prof

Share
9 Farvelægning

Vi må reducere farven, før vores grønne skærm fungerer. Højreklik på den anden node i øverste højre rude, og vælg ”Create serial node before”. I denne node, som er forbundet i kæden forud for vores grønne skærm, justerer vi klippets farvelægning.

Klik på den for at redigere. Hvis vi bare trækker en masse grønt ud af klippet, ser det lilla ud. I stedet kan vi være mere selektive. Nederst til venstre klikker du på ikonet, der ligner en prik i en cirkel for at åbne de såkaldte farvehjul. Åbn den tredje side, og træk i skyderen under hjulet ”Highlight” for at dæmpe baggrundens lysstyrke uden at påvirke det primære billede.

Klik på den oprindelige node, og træk samme skyder lidt tilbage, hvilket bør rette forstyrrelser i det oprindelige billede. Men du kan ikke tilføre kvalitet til en ringe optagelse, og klippet her med den grønne skærm bruges, fordi den er udfordrende.

Bruger du dine egne optagelser, er det næppe lige så svært. Du må dog gøre det så godt, du kan, med en masse manuel justering.

Heldigvis har stort set hvert eneste redskab i Resolves Colour-sektion en knap til nulstilling, så du kan prøve forskellige justeringer og fortryde dem.

Se også:  Adobe lancerer opdateringer til Premiere Pro og Premiere Rush
10 Kvalifikation

Klik på noden med den grønne skærm, husk at pipette-værktøjet er valgt. Træk i sløringens radius for at øge værdien en anelse. Brug små værdier, som bid for bid vil udligne de rå linjer omkring kanten på et billede med grøn baggrund. Tjek dit resultat ved i nodepanelet at højreklikke og vælge ”Add Alpha Output”.

Klik, og træk en linje mellem det trekantede output i noden længst til højre i forhold til det blå emne, som dukker op. Sluk for ”high-light”-modus ved at klikke på tryllestaven, og det blandede billede vises.

Vil du flytte det overlejrede element, så find kalibreringsværktøjet i den centrale menu (tredje fra højre), og træk i værdierne for at flytte, rotere eller vride. Kanterne på det overlejrede billede dækker for baggrunden, så gå til værktøjsvinduet (tredje fra venstre), og klik på ”Linear” for at tegne en boks rundt om dit billede.

Brug det til at klippe kanterne.

Har du en dårlig baggrund, måske med en ujævn grøn skærm eller andre elementer, du ikke ønsker skal med, så er vinduesværktøjet perfekt til at slippe af med det. Du har nu fået et glimt af, hvad Resolve kan. Brug menuen ”Help” for at åbne en hjælpemanual. 

Se også:  Stor Adobe-opdatering: Nye værktøjer til videoredigering
Tid til rendering

Er din video færdig? Så er det tid til at bruge Resolves ”Deliver”-sektion. Du starter med at åbne sektionen eller arbejdsområdet ved at trykke på knapperne Skift + 8. Du ser nu din tidslinje, en forhåndsvisning af den komplette video og en række indstillinger.

Når du er tilfreds med redigeringen af din video, skal du vælge indstillinger i øverste venstre panel – der er nyttige forud-indstillinger til for eksempel YouTube – klik på ”Browse”-knappen for vælge, hvor videoen gemmes.

Klik derefter på ”Add To Render Queue” og tryk ”Start Render” i højre side.

Bruger du Resolve til klip, som skal bruges i en anden editor, så klik på knappen ”Individual Clips” i venstre rude for at behandle hvert element for sig. Har du (fornuftigt nok) efterladt små huller i starten og slutningen af din video, kan du sikre, at den beholder den rette længde ved at ændre renderingen til ”In/Out Range” (øverst på tidslinjen) samt i den grå bjælke ovenover angive det nøjagtige punkt, hvor du gerne vil have, at din video bliver skåret.

TAGS
DaVinci
film
Video
videoredigering

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S