Home » Hardware » Black Friday: Nu går tilbudsjagten ind!
Black Friday: Nu går tilbudsjagten ind!

Black Friday: Nu går tilbudsjagten ind!

Share

Også i år er der masser af virkelig attraktive tilbud på Black Friday – trods forsyningsproblemerne. Her giver vi dig inspiration med nogle spændende produkter. Måske kan du gå ud og finde et uimodståeligt tilbud. God jagt!

Fredag 26. november går det løs: Det er Black Friday, og du har igen i år chancen for at finde et brandgodt tilbud – også selvom de internationale forsyningskædeproblemer måske reducerer antallet af varer en smule i forhold til tidligere år. Så du skal holde ekstra godt øje med mulighederne i år, ikke kun på selve fredagen, men også i dagene derefter, hvor mange butikker fortsætter med knaldtilbuddene. Ja, nogle tyvstarter endda med en ”Black Week”, en ”Cyber Monday”, eller hvad de kalder det. Så hold antennerne ude!

Det er snart 10 år, siden de første danske webbutikker introducerede den amerikanske butikstradition herhjemme. At det er en sort fredag, har intet med noget mørkt eller mystisk at gøre. Formentlig skyldes navnet, at da traditionen opstod, var den med til at sikre butikkerne overskud, dvs. en sort bundlinje.

Sådan kan du også se på det – at der er god økonomi i Black Friday; i hvert fald, hvis du finder et eller flere produkter, som du rent faktisk har brug for og måske ville have købt alligevel. Det er også en god mulighed for at finde en attraktiv julegave til en fornuftig pris.

Det skal du holde øje med

Black Friday-tilbuddene annonceres som regel med en førpris for at dokumentere, hvor mange penge der er at spare. Det er svært at vide, hvad denne førpris dækker over. Var det prisen, da varen blev introduceret på markedet, er det prisen lige forud for Black Friday, eller er det sådan, at butikken har ladet sig friste til en falsk førpris (det har man desværre hørt om) – det er svært at vide.

Derfor er det en god idé at sammenligne de lokkende tilbud med, hvad markedet ellers tilbyder et lignende produkt til. Især skal du være på vagt, hvis besparelsen målt i procent er voldsomt stor. Brug en prisportal, for eksempel PriceRunner, til din undersøgelse.

Rabatten kan dog sagtens være god nok. Butikkerne kan have et behov for at få ryddet op på lageret, så der bliver plads til nye produkter. Eller de vil lokke kunder ind i butikken, hvor de måske kan finde på at købe andre varer. Og så ser man ind imellem nogle stærkt attraktive priser på Black Friday.

Vær også opmærksom på, at du ikke nødvendigvis har returret på varer købt i butikker under Black Friday. På nettet er det anderledes. Her gælder de sædvanlige regler om 14 dages fortrydelsesret fra den dag, hvor du modtager varen.

Udvalgte produkter

Her er nogle udvalgte kvalitetsprodukter, som du med fordel kan tage et pristjek på under Black Friday – to virkelig gode skærme og en bomstærk bærbar pc. God jagt!

Gamingskærm: MSI Optix MAG274QRF-QD

Gamingskærm: MSI Optix G273QF

Bærbar workstation: MSI CREATOR Z16


DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S