Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

En ny valuta er født

Blockchain og internettet har ført til Bitcoins og andre kryptovalutaer. Vi fortæller dig alt du bør vide, inden du kaster dig ud i det store investeringseventyr.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den 3. januar 2009 lancerede en eller flere programmører, der arbejdede under pseudonymet Satoshi Nakamoto, noget nyt: Det var en ny form for penge, en digital kryptovaluta: Bitcoin. Ideen var, at Bitcoin skulle være fuldstændig uafhængig af faktorer udefra – ingen banker, ingen myndigheder. Det skulle være en metode til distribuering af pengemidler, der ikke krævede nogen troværdig tredjepart til at verificere overførsler eller opbevare penge. Med henblik på at begrænse inflation var udbuddet begrænset. En enkel ide, der blev udført med avanceret matematik.

Kryptovalutaer kører på et peer-to-peer-system. Transaktionerne finder sted mellem to parter uden mellemled, og de bliver verificeret ved afsindig komplicerede beregninger. Det hele bygger på offentlig nøgle-kryptografi. Hver transaktion bliver verificeret ved afslutningen af en række kryptografiske puslespil, der bliver føjet til Blockchainen. Denne Blockchain er hovedbogen, der bliver kontrolleret af netværket. De, der kører hovedbogen, bliver belønnet med mønter. Deres arbejde med netværket bliver i Bitcoin-jargonen kaldt minedrift.

[irp posts="3097622"]

Matematikken er kompleks, og konceptet er stort, men i brug er det relativt nemt. Opret en tegnebog (en såkaldt wallet) med offentlige og privat kryptografiske nøgler, så kan du købe og overføre mønter. Ved første øjekast er der et problem: Ingen sikkerhedsstillelse. Bitcoin bygger på sand og tillid, men den virker ...

Entusiastiske tilhængere satte gang i sagerne for Bitcoin, men mønternes oprindelige værdi var diminutiv og til forhandling, og de blev udvekslet mellem venner. Det første registrerede køb fandt sted i maj 2010: To pizzaer kostede 10.000 mønter.

I juli 2010 var værdien af en Bitcoin otte amerikanske cent (i dagens kurs: 67 øre). I begyndelsen af 2011 lå den på niveau med dollaren. Og tidligt i 2017 var den på niveau med guld. Siden da er det kun gået opad. I skrivende stund er værdien af en Bitcoin 26.350 kroner. De to pizzaer ville altså i dag stå i 256 mio. kroner. Mens vi har siddet og lavet denne hurtige beregning, er Bitcoin sprunget til 26.623 kroner og derefter tilbage til 26.166 kroner. Værdifuld, men også skræmmende flygtig. Der har undervejs været nogle gevaldige fald, som har betydet, at værdien er blevet halveret (eller det, der er værre).

Penge kræver tillid, og hvis de skal være noget værd, skal de kunne overføres til varer eller andre valutaer. Til at begynde med skulle man overtale en sælger til at acceptere valutaen; i dag har Bitcoin nået et vendepunkt, afhængig af hvor i verden man er. Valutaen er ikke fuldt integreret i banksystemet, og den er ikke engang gyldigt betalingsmiddel, men man kan bruge den.

USA’s finansministerium klassificerer kryptovalutaer som virtuelle valutaer, og de hører ikke til under ministeriets domæne. Man er imidlertid klar over, at valutaen bliver brugt. Forrige år erklærede en forbundsdommer, at Bitcoins er “midler i dette ords klare betydning”. De er altså penge. I Kina må enkeltpersoner handle i Bitcoins, men det må bankerne ikke.

Andre steder i verden går denne valuta fra at være helt ulovlig til at være bredt accepteret som penge. Den bliver gennemgående betragtet som “private penge” – ikke gyldigt betalingsmiddel, men alligevel rigdom, der er genstand for beskatning. En lakmusprøve for penge består i, om man kan betale sin skat med dem. Fra april 2017 begyndte Japan at betragte Bitcoin som gyldigt betalingsmiddel. Rusland, Tyskland og andre har efter sigende planer om lignende skridt. Bitcoin er på tærsklen til at blive en legitim valuta. I øvrigt fører statslig accept uundgåeligt til regulering på et eller andet tidspunkt.

Finansiel stabilitet

Indtil lovgivningen får indhentet kryptovalutaer, arbejder man i høj grad ved siden af den traditionelle finansielle ramme og dermed den juridiske beskyttelse, som centralbanker og myndigheder giver. Man er temmelig alene, hvis noget går galt. Der er dog ingen grund til panik. Bitcoin har tiltrukket tilstrækkelig mange tilhængere til at være rimelig stabil.

En anden lakmusprøve er, om man kan veksle valutaen til andre former for penge, helst dem med Storebæltsbroen på den ene side og Solvognen fra Trundholm på den anden. Før man kan gøre det, skal man opsøge en Bitcoin-vekselbørs. Dem er der omkring 64 af i denne verden, og graderne af sikkerhed, diskretion og kontrol er forskellige. I årenes løb har nogle af dem været udsat for sikkerhedsbrist, andre er gået fallit, og i mindst et tilfælde er en vekselbørs simpelthen forsvundet samt alle pengene.

Det er her, det demokratiske og spredte – og dermed temmelig uregulerede – aspekt af kryptovalutaer kan virke foruroligende skrøbeligt. Det kan anbefales at praktisere noget research, før man går i gang med store transaktioner. Skræmmende? En smule, men slynglerne er hurtigt ved at blive luget ud.
Disse uregulerede vekslingers dage er måske allerede talte. Hvis Bitcoin bliver gyldigt betalingsmiddel, er der lukket op for, at de traditionelle finanshuse kan begynde at handle med denne valuta.

Den spiller en stigende rolle i den internationale handels mekanik. I sommer føjede den schweiziske bank Falcon Bitcoins til sine konti: Nu kan kunderne købe dem og have dem på deres egne konti. I slutningen af august blev dette udvidet til også at omfatte Ether, Litecoin og Bitcoin Cash. Amazon, Apple og Google arbejder alle på at integrere Bitcoin-tjenester. Anerkendelsen breder sig hurtigt.

I mellemtiden er der en række tekniske problemer, der skal løses. Transaktionernes stigende tekniske kompleksitet er et handicap. I øjeblikket tager det omkring 20 minutter at bearbejde en Bitcoin-transaktion, og det kan sagtens løbe op i en time eller mere. I forbindelse med mindre køb ignorerer forhandlerne ofte ventetiden og stoler på køberen. Men hvis man vil købe et smart nyt ur, kommer man sandsynligvis til at vente.

Denne situation har været med til at udløse noget af en borgerkrig i Bitcoin-lejren, og den har ført til en tvedeling. Der er opstået en klon af Bitcoin – Bitcoin Cash –hvor overførslerne går meget hurtigere. En softwareopdatering – Segwit2x der i skrivende stund er aflyst– skulle have gjort noget ved hastighedsproblemerne.

Det udløser rasende reaktioner, og endnu en opdeling er på vej. Ændringer i den underliggende kode har enorme konsekvenser for hele foretagendet. Bitcoins decentraliserede væsen blev udviklet med henblik på at sikre, at en enkelt fejl ikke ville få den store betydning, og at en enkelt spiller ikke kunne diktere vilkårene. Det er nu blevet udvandet betragteligt, eftersom enorme dele af netværket bliver kørt i store datacentre.

Salcido Enterprises bygger i det nordlige Washington et datacenter, der vil bruge 7,5 MW vandenergi. Og i Xinjiang-provinsen i Kina er et foretagende ved navn Bitmain ved at bygge et datacenter, der skal bruge op til 135 MW strøm, og det skal beskæftige sig med Bitcoin-minedrift. Det er længe siden, at Bitcoin var en hobby-beskæftigelse for de få.

Bitcoin har en indbygget grænse på 21 million mønter, og den regner man med at nå omkring 2140. Det vil dog tage lang tid at indvinde den sidste del. Hvad der derefter sker, kan blive problematisk. På det tidspunkt vil kompleksiteten af Blockchain være anselig, og der vil ikke være nogen nye mønter til at betale for at holde systemet i gang.

Efterhånden som en kryptovaluta bliver “modnet”, bliver den i stigende grad kontrolleret af dem, der har computerkraft nok til at håndtere den. Kontrollen over den formodede demokratiske og fordelte valuta samler sig omkring de store datacentre. Det er en gammel historie: “Ungerne” finder på noget sejt, og “jakkesættene” tager det fra dem, kommercialiserer det og sælger det tilbage til dem. Imidlertid bliver digitale penges fulde integration i mainstream-finansmarkederne hæmmet af deres egen natur. Markederne holder af centraliserede børser og institutioner og bryder sig ikke om flygtige valutaer.

top-kryptovalutaer

bitcoin

Bitcoin var den første og er langt den største kryptovaluta med en markedskapitalisering på over 70 milliarder dollars. Den har ført mange andre med sig, og de her viste er for tiden de største alternativer. Tallene her er som altid så flydende som alt andet.

Ethereum

Lanceret i 2015 og genstand for enorm nylig vækst. Ethereum har i øjeblikket en værdi på omkring 28 millliarder dollars. Den bruger et scripting-sprog, som man kan eksekvere over nettet, hvilket gør den til en platform for andre applikationer.

Bitcoin cash

Bitcoin Cash blev udskilt fra Bitcoin i 2017. Dens mønter ligger i øjeblikket under 10 procent af originalernes værdi, og dens samlede værdi er 4,9 milliarder dollars. Den bruger en større blokstørrelse til at øge hastigheden.

Litecoin

Litecoin har en værdi på 2 milliarder dollars og minder teknisk set meget om Bitcoin, selvom den er gjort hurtigere – med overførsler, der er fire gange hurtigere. Den blev lanceret i 2011 og hører således til de gamle i branchen.

Dash

Dash har en værdi på omkring 1,7 miliarder dollars og minder om Bitcoin, men den bruger en tolags-struktur med en decentraliseret styring.

Ethereum Classic

Denne valuta udsprang af Ethereum, efter at DAO Ethereum-projektet fik stjålet Ether-tokens for 50 dollars. Classic er den oprindelige Ethereum-Blockchain og har en værdi på cirka 1,3 milliarder dollars.

BitConnect

Efter lanceringen i februar 2016 har BitConnect haft enorm vækst med mønter, der sprang 1800 % på seks mdr. Den samlede værdi er 765 mio. dollars. BitConnect omfatter mulighed for at tjene renter på udlånte mønter.

Monero

Monero bygger på en anden teknologi end Bitcoin.Den udspringer af Bytecoin og har haft enorm vækst, til dels på grund af dens brug af darknet-markedet AlphaBay (der nu er nedlagt). Værdi: omkring 765 millioner dollars.

Zcash

Zcashs blokkæde kan skjule beløb og modtagere eller foretage udvalgte rapporteringer til tredjepart – praktisk i forbindelse med efterlevelse af regler om hvidvask og skatteregler.

Bytecoin

Må ikke forveksles med Bitcoin. Den første valuta, der byggede på CryptoNote-protokollen, som står bag en række møntsorter. Den har eksisteret siden 2012 og har i øjeblikket en værdi på 255 millioner dollars.

 

 

Flygtig værdi

Hurtige forandringer betyder ikke så meget, når man bestiller en pizza, men et firma, der skal foretage en stor, international betaling, har ikke lyst til at se udslag i valutaen i det tidsrum, det tager at verificere betalingen. Det kan dreje sig om millioner af dollars.

Blockchainens centrale funktion er dog veletableret. Der er oprettet en række valutaer, som ikke er genstand for minedrift, men som fokuserer på overførsler. De arbejder med et fast antal betalingsmidler. Den største af dem er Ripple, der i øjeblikket har en værdi på over 6,1 milliarder dollars. Formålet er det samme som hos Bitcoin: Uproblematisk og nem overførsel af penge uden afgifter eller indblanding fra tredjepart.

bitcoin Her er grunden til, at du ikke længere kan bedrive effektiv Bitcoin-minedrift: Du konkurrerer med denne minefarm på Island.

Denne valuta placerer sig som et bidrag til Bitcoin, ikke som en rival. Transaktionerne finder sted på få sekunder, hvilket løser problemet med, at valutaens værdi svinger. Den er specifikt udviklet med tanke på banker og firmaer og har angiveligt større sikkerhed og skalerbarhed end Bitcoin og tilsvarende valutaer. Man kan handle med disse forretningsorienterede kryptovalutaer på børserne, men man går glip af spændingen ved minedrift og svingende kurser.

Minedrift omfatter den fristende forestilling om “gratis” penge, og det er dette aspekt ved kryptovalutaer, der har fanget manges opmærksomhed. Nogle af de første, der tog valutaerne til sig, har tjent mange penge, og det har skabt en stor interesse for nye lanceringer.

Det er afgørende at komme tidligt i gang. Slå ned på en møntfod på vej op, og du bliver millionær på få dage. Og så alligevel ikke. Vi er ikke længere i 2012, og alt, hvad der ser ud til at have en chance for at få blot nogenlunde succes, bliver genstand for angreb med seriøs computerkraft på ingen tid. Uanset hvad sælgerne af mineudstyr siger, er det en anstrengende omgang at køre noget i mindre målestok, medmindre man er meget heldig.

Tab af penge

Alt kan stjæles. De første år var præget af store tab. I 2014 blev 650.000 mønter stjålet fra det, der dengang var den største børs – Mt. Gox i Japan – og det førte til foretagendets fallit og en halvering af Bitcoins værdi. Teknologien bliver bedre, men der vil altid være risiko for hacking, som der er i alle elektroniske banksystemer, og den risiko opstår generelt bag firmaets egne vægge. Fundamentet for Bitcoin har dog vist sig at være robust nok til at overleve tidlige svipsere.

Ligesom ved enhver anden digital ejendom er kopiering nem. Hvis der kan være én, kan der også være mange. Der findes i øjeblikket over 600 kryptovalutaer, og der kommer løbende nye til. Deres værdi falder, når man blader ned på listen – fra Bitcoins milliarder til stort set ingenting hos de nye deltagere. Der er Titcoin, som er beregnet til at betale for “tjenester for voksne”. Og PotCoin til dem, der vil ryge sig skæve. Andre er simpelthen svindel. I bunden af markedet føler man sig hensat til det vilde vesten.

Forrige år forlod en af de tidligste Bitcoin-udviklere, Mike Hearn, scenen. Han hævdede, at der var tale om et “fejlslagent eksperiment”. Han begræder, at Bitcoin på trods af frihedsværdier i realiteten bliver styret af fem mennesker, der har bemyndigelse til at ændre kildekoden, og at der har været stor uenighed blandt dem. Han nævnte også et andet problem: 95 procent af netværket bliver styret af en håndfuld mennesker med store datacentre. “De grundlæggende principper er blevet brudt, og uanset hvad der sker med prisen på kort sigt, vil den langsigtede tendens formentlig være nedadgående”.

Hans betragtninger om styringen af Bitcoin er rigtige, mens hans forudsigelse om prisen er rent gætteri. Imidlertid tyder meget på, at Bitcoin i stigende grad ser ud til at være et godt bud på længere sigt. En række af de store spillere har foretaget betydelige investeringer i kryptovalutaer. De omfatter investorer med risikovillig kapital, ledere af hedgefonde og topnavne i teknologiindustrien.

Snapchats Jeremy Liew er gået så langt som til at forudse en Bitcoin-værdi på 500.000 dollars i 2030. Det lyder optimistisk, men han er ikke alene. Facebooks Chamath Palihapitiya har sagt, at “det er den ultimative forsikringspolice mod autokrati, valutabegrænsning og andre former for værdiforringelse”. Den digitale udgave af penge i madrassen, hvis alt andet slår fejl.

Kryptovaluta er populær i lande, der har været udsat for finansielle katastrofer såsom hyperinflation, eller som har lidt under undertrykkende regeringer. Det var ikke lige det, de oprindelige bagmænd havde tænkt sig, men pyt. Store navne virker beroligende, og det er den omstændighed, der holder Bitcoin og dens venner flydende. Bill Gates tror på den, og det er godt nok for de fleste.

Minedrift

bitcoin Asus’ kommende B250 Mining Expert-kort vil rumme hele 19 udvidelsesslots, der giver plads til så mange gpu’er som muligt i et enkelt system.

Minedrift på Bitcoins indebærer, at man kører en SHA256-verifikationsproces, altså den matematik, der verificerer hver blok i kæden. Når man har færdiggjort en blok, bliver man belønnet med en mønt. I realiteten bliver ens processorkraft omsat i mønter. Den største udgift skyldes den elektricitet, der bliver brugt på at køre hardwaren. Hvis man vil undgå den vilkårlighed, der udspringer af at sende løsninger til hver blok, er det bedst at slutte sig til en minedriftpulje, hvor anstrengelser og belønninger bliver spredt.

Tidligere kunne en gennemsnitlig pc klare opgaven. De tider er slut. I dag skal man bruge ASIC-maskiner (Application-Specific Integrated Circuits). Disse systemer har den krævede matematiske kraft, men er i øvrigt reduceret til det minimale. Man måler minedrift-kraft i hashes pr. sekund (kryptografiens grundlæggende handling). Nu om dage taler vi her om billioner af hashes pr. sekund (TH/s – “billion” hedder “trillion” i USA). Endnu vigtigere er energieffektiviteten; watt pr. gigahash (W/GH). Kraftige maskiner er ikke billige – en 14 TH/s -maskine kan løbe op i 18.000 kr. Ældre og mindre maskiner er langt billigere – omkring 1500 kr. – men de er forfærdelig ineffektive. margenerne er snævre , og balancen mellem profit og tab er flydende.

bitcoin Kryptovaluta-minedrift har på det seneste ført til mangel på visse grafikkort, for eksempel AMD’s Radeon RX480.

Det er kun den nyeste og mest effektive hardware, der har en chance for at køre med overskud. Vil du stadig praktisere minedrift? Hvis du mener det alvorligt, skal du have et lokale med aircondition, anselige rækker af de nyeste ASIC-maskiner og et venligsindet elselskab. Er det at gå for vidt? Du kan køre en maskine eller to derhjemme eller sammenkoble maskiner med grafikkort i den dyre ende. Du behøver ikke selv eje hardwaren; man kan leje kapaciteten hos en cloudminer.

Man betaler et beløb pr. TH/s og håber, at det giver overskud. Nye kryptovalutaer er gambling. Beskeden hardware kan give masser af mønter, hvorefter markedet kan beslutte, at de er så godt som værdiløse. Der verserer mange beskyldninger om svindel. Kloner af eksisterende blockchain kommer frem, og mange af dem falder til jorden.

bitcoin ASIC-maskiner klarer hovedparten af minedrift i øjeblikket. Dette er en Antminer S9, der kan klare 13,5 TH/sek. Et biprodukt er varme. Seriøse farme kræver aircondition – eller også skal de ligge ved Polarcirklen.

Jo, du kan ramme en vinder tidligt og score en formue, men minearbejderne ved, hvad de gør, og konkurrencen er hård. Du kan også satse på en af de etablerede mønter og konstatere, at du har omsat for 500 dollars elektricitet i mønter for 300 dollars. Det sker.

Pålidelige forudsigelser om markedet for kryptovalutaer på kort sigt er næsten umulige. Dette marked er ungt og flygtigt, og vi kan forvente flere udsving og nedbrud med tiden. Efterhånden som markederne modnes, er de tilbøjelige til at vokse sammen. Mange mindre valutaer glider ud. Kan Bitcoin klare sig? Ja, formentlig i den ene eller den anden form. Det mest sandsynlige er, at den bliver en investeringsenhed, men i øjeblikket er den for langsom til dagligdags pengeoverførsler. Den bliver måske ikke ved med at være den vigtigste, men den har tiltrukket så mange investeringer, at den kan modstå en storm.

Der findes nogle vældig entusiastiske tilhængere af Bitcoin. De taler om en revolution, om værdier på 250.000 dollars for en mønt i 2020. Det lyder tillokkende. Når man tager det begrænsede udbud i betragtning, vil det kræve megen investeringskapital, der skal gå fra guld eller aktier til Bitcoin, hvis kurserne skal sendes i vejret. Den har nået et punkt, hvor en mønt eller to i en balanceret portefølje er værd at overveje.

Myndighederne kan ikke manipulere Bitcoin; man kan ikke blot skabe flere af dem. Valutaen kan snart omsættes i varer eller tjenester og vil være en del af det monetære system. Og så vil man være glad for at have en. Der er problemer, som Mike Hearn har været inde på. Valutaen er nok fri for myndighedernes kontrol, men den er alligevel under kontrol – i øjeblikket af en ret lille gruppe. Vi går en interessant fremtid i møde. Bevares, Bitcoin kan bryde sammen, men det gælder ethvert monetært system.

Det er givet, at digital valuta er kommet for at blive. For dem, der er vokset op med kolde kontanter og checkhæfter, virker kryptovalutaer sære. Der er ingen sikkerhed, intet nedenunder. Men de er her, og vores børn vil ikke komme til at leve i en verden uden dem. Foreløbig er der én klar vinder: Satoshi Nakamoto. Han/hun/de høstede mange af de tidlige mønter – en million eller deromkring.

Blockchain

Det er lidt kompliceret. Og det bør det også være – det er kryptografi. Hver bestilt transaktion bliver pakket i en blok med et tidsstempel og sendt til hver maskine på netværket for at blive verificeret. Når det er sket, bliver transaktionen gennemført, blokken bliver føjet til kæden, og alle noder bliver opdateret med den nye og længere kæde. Denne Blockchain er i realiteten en liste over transaktioner. Når kæden skal verificere transaktionen, skal den tjekkes for at sikre, at der er blevet føjet tilstrækkeligt med mønter til kontoen, således at der er dækning for outputtet.

Herefter er de ikke anvendelige til fremtidige transaktioner. Mønterne bliver opbevaret i en tegnebog-applikation, hvor de er beskyttet af kryptografiske nøgler – en offentlig og en privat. Transaktionen bliver signeret ved hjælp af brugerens private nøgle og modtagerens offentlige nøgle. Herved sikrer man, at kun denne person kan modtage valutaen, og personen ved ikke, hvem den kommer fra. Før en blok kan blive føjet til kæden, skal den indeholde svaret på en kompliceret matematisk ligning, der bliver skabt med en kryptografisk hash-funktion, som omdanner input til en mængde blandede data.

Når de skal låses op, skal netværket gætte et tal, der i kombination med den forrige blok giver det korrekte svar. Hver blok er kryptografisk låst fast til den forrige. Det kræver anselige mængder kraft at løse disse puslespil. Som belønning til dem, der udfører det hårde arbejde, modtager man Bitcoins. Hver blok kan rumme flere transaktioner, og antallet er begrænset af blokstørrelsen: I øjeblikket er tallet 1 MB med typisk 1700 transaktioner for en Bitcoin.

Sværhedsgraden bliver regelmæsigt justeret af hensyn til sikkerheden, således at det tager omkring 10 minutter at behandle hver blok. Hvert fjerde år bliver blokbelønningen halveret – i øjeblikket er den 12,5 mønter. Sikkerhedsniveauet er højt. Noder accepterer kun den længste verificerede kæde, og eventuelle fejlbehæftede blokke forsvinder hurtigt. Hvis man ville tvinge systemet til at acceptere en modificeret transaktion, måtte man forholde sig til alle nodernes kombinerede matematiske kraft.

Blockchain-teknologi er ikke begrænset til kryptovalutaer – mønter kan repræsentere alting såsom aktier, copyright-registreringer, digitale identiteter, kontrakter, stemmer eller andet, som man vil placere på en sikker og verificerbar hovedbog. Mønterne kan også udgøre selve dataene. Distribueret cloudlager er på vej. Vi kommer til at høre meget mere om Blockchain-apps.