En ny valuta er født

En ny valuta er født

Share

Blockchain og internettet har ført til Bitcoins og andre kryptovalutaer. Vi fortæller dig alt du bør vide, inden du kaster dig ud i det store investeringseventyr

Den 3. januar 2009 lancerede en eller flere programmører, der arbejdede under pseudonymet Satoshi Nakamoto, noget nyt: Det var en ny form for penge, en digital kryptovaluta: Bitcoin. Ideen var, at Bitcoin skulle være fuldstændig uafhængig af faktorer udefra – ingen banker, ingen myndigheder. Det skulle være en metode til distribuering af pengemidler, der ikke krævede nogen troværdig tredjepart til at verificere overførsler eller opbevare penge. Med henblik på at begrænse inflation var udbuddet begrænset. En enkel ide, der blev udført med avanceret matematik.

Kryptovalutaer kører på et peer-to-peer-system. Transaktionerne finder sted mellem to parter uden mellemled, og de bliver verificeret ved afsindig komplicerede beregninger. Det hele bygger på offentlig nøgle-kryptografi. Hver transaktion bliver verificeret ved afslutningen af en række kryptografiske puslespil, der bliver føjet til Blockchainen. Denne Blockchain er hovedbogen, der bliver kontrolleret af netværket. De, der kører hovedbogen, bliver belønnet med mønter. Deres arbejde med netværket bliver i Bitcoin-jargonen kaldt minedrift.

Se også:  Sådan køber du Bitcoins

Matematikken er kompleks, og konceptet er stort, men i brug er det relativt nemt. Opret en tegnebog (en såkaldt wallet) med offentlige og privat kryptografiske nøgler, så kan du købe og overføre mønter. Ved første øjekast er der et problem: Ingen sikkerhedsstillelse. Bitcoin bygger på sand og tillid, men den virker …

Entusiastiske tilhængere satte gang i sagerne for Bitcoin, men mønternes oprindelige værdi var diminutiv og til forhandling, og de blev udvekslet mellem venner. Det første registrerede køb fandt sted i maj 2010: To pizzaer kostede 10.000 mønter.

I juli 2010 var værdien af en Bitcoin otte amerikanske cent (i dagens kurs: 67 øre). I begyndelsen af 2011 lå den på niveau med dollaren. Og tidligt i 2017 var den på niveau med guld. Siden da er det kun gået opad. I skrivende stund er værdien af en Bitcoin 26.350 kroner. De to pizzaer ville altså i dag stå i 256 mio. kroner. Mens vi har siddet og lavet denne hurtige beregning, er Bitcoin sprunget til 26.623 kroner og derefter tilbage til 26.166 kroner. Værdifuld, men også skræmmende flygtig. Der har undervejs været nogle gevaldige fald, som har betydet, at værdien er blevet halveret (eller det, der er værre).

Penge kræver tillid, og hvis de skal være noget værd, skal de kunne overføres til varer eller andre valutaer. Til at begynde med skulle man overtale en sælger til at acceptere valutaen; i dag har Bitcoin nået et vendepunkt, afhængig af hvor i verden man er. Valutaen er ikke fuldt integreret i banksystemet, og den er ikke engang gyldigt betalingsmiddel, men man kan bruge den.

USA’s finansministerium klassificerer kryptovalutaer som virtuelle valutaer, og de hører ikke til under ministeriets domæne. Man er imidlertid klar over, at valutaen bliver brugt. Forrige år erklærede en forbundsdommer, at Bitcoins er “midler i dette ords klare betydning”. De er altså penge. I Kina må enkeltpersoner handle i Bitcoins, men det må bankerne ikke.

Andre steder i verden går denne valuta fra at være helt ulovlig til at være bredt accepteret som penge. Den bliver gennemgående betragtet som “private penge” – ikke gyldigt betalingsmiddel, men alligevel rigdom, der er genstand for beskatning. En lakmusprøve for penge består i, om man kan betale sin skat med dem. Fra april 2017 begyndte Japan at betragte Bitcoin som gyldigt betalingsmiddel. Rusland, Tyskland og andre har efter sigende planer om lignende skridt. Bitcoin er på tærsklen til at blive en legitim valuta. I øvrigt fører statslig accept uundgåeligt til regulering på et eller andet tidspunkt.


Del denne