Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Biograflyd er bragende bluf

Professionel, amerikansk biograflyd er efterhånden ren fup og effekt, men dansk lydproduktion kan også være med, når det gælder vild og imponerende sound og surround – demonsterer Hans Møller i et af Danmarks største filmlydsstudier, Mainstream.

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Moderne film indeholder ikke så meget som et pip reallyd, bortset fra skuespillernes stemmer. Alt andet er kunstigt frembragt og møjsommeligt tilføjet i efterproduktionen.

"Dansk film har hidtil været lidt mere afdæmpet, men i kraft af biografernes bedre og bedre lydanlæg også herhjemme er også dansk biograflyd kommet op i gear, for eksempel i filmen ”Flaskepost fra P”. Bragende skud og slag blander sig med dyb og intens stemningsmusik, mens en stor helikopter drøner over dit hoved. Du kan allerede høre den komme uden for dit synsfelt, og pludselig dukker den op på lærredet med dundrende motor og rotor. Men faktisk eksisterer helikopteren slet ikke. Den er tegnet på filmen med computer," afslører ledende tonemester Hans Møller fra lydstudiet Mainstream, hvor den flotte lyd til den danske kriminalfilm med Nikolaj Lie Kaas som politimanden Carl Mørck er blevet produceret.

Lydstudiet Mainstream

Vi befinder os i Filmbyen i Avedøre, hvor Mainstream har til huse i en 1000 kvadratmeter stor bygning.

Mainstream omfatter i alt 11 separate studiefaciliteter. Ud over de to meget store mixbiografer rummer bygningen syv mindre redigeringsrum, et foleyrum til lydeffekter samt et ADR-rum, der bruges til senere eftersynkronisering af dialog.

I dag foregår al lydproduktion digitalt med computere og digitale miksere, og alt udstyr står via et lokalt netværk i forbindelse med en hardwarecentral fyldt fra gulv til loft med avanceret computerudstyr, diske, servere og meget andet.

"Flaskepost-helikopteren er computergrafik af den slags, vi i filmsproget kalder CGI (Computer-Generated Imagery), og den effektfulde lyd af helikoptermotoren og propellens hvislen er sat sammen af mange forskellige lydkilder samt rigtige helikopterlyde fra Mainstreams 150.000 lydklip store digitale effektarkiv", oplyser Hans Møller.

Alternativt kunne vi naturligvis have lejet en rigtig helikopter og bedt piloten foretage de ønskede manøvrer måske op til flere gange, før lyden var i kassen. Men det har dansk film slet ikke budget til.

Effekterne skal bearbejdes, så klang, varighed og position i lydlandskabet både passer til filmen og fungerer i scenen, men det er ikke noget problem for et moderne og veludstyret lydstudie.

Lydmiksningen foregår på en computer og en fysisk mikser, der kan genspejle alle lydprogrammets knapper og indstillinger. Produceren bestemmer selv.

Mikseren spejler computeren

Hans Møller bruger programmer Protools samt en studiepult, hvor der er indbygget en masse fysiske knapper som i en klassisk mikserpult.

”Jeg kan i princippet foretage alle indstillinger direkte på skærmen, men jeg er af den skole, der foretrækker at dreje på fysiske knapper, og derfor kan jeg overføre skærmbilledet til mikserpulten og få en fysisk udgave af alle skærmens knapper lige til at dreje på med hånden, og det kan jeg bedre lide.”

Mange funktioner i Protools-programmet er automatiserede. Det gælder op- og nedblændinger af lyd og andre indstillinger, der skal ændre sig over tid og helst nøjagtig ens fra gang til gang. Derfor er faderne på pulten også motoriserede, så de kan foretage fysiske indstillinger, uden at nogen behøver at røre ved dem.

”Allerførst måtte vi have lydens længde til at passe til scenens længde.

Det kan vi gøre med digital ”stretching”, dvs. kunstig forlængelse af lyden, uden at klangen bliver påvirket. I modsætning til at spille en grammofonplade på halv hastighed, der nok gør musikken længere men også rungende dyb, kan vi elektronisk forlænge enhver lyd til næsten enhver ønsket varighed,” uddyber Hans Møller.

”Når helikopterlydens længde er tilpasset, og helikopterens flyveretning er fastlagt i lydbilledet kommer turen til klangen, som naturligvis skal ændres alt efter, hvor helikopteren svirrer hen. ”En helikopters motorlyd ændrer sig en hel del alt efter om den nærmer sig eller fjerner sig, øger eller sænker hastigheden, stiger eller går ned osv. Disse ændringer kan vi efterligne med tonekontrol og rumvirkning,” pointerer Hans Møller.

Han forklarer, at det i dag næsten kun er skuespillernes replikker, der bliver optaget samtidig med filmen. Al anden lyd lægges på bagefter. Derfor er Carl Mørcks gamle kælderkontor i afdeling Q-filmene opbygget som en kulisse af træ og pap, hvor lydfolkene kan indfange skuespillernes stemmer så rent som muligt.

”Alligevel får vi ofte hug for manglende klarhed og tydelighed af dialogen,” erkender Hans Møller, ”men her gør der sig flere ting gældende. Nutidens instruktører ønsker nutidens talesprog, og det er jo ofte både lidt mumlende og afsnuppet. Det vil jo heller ikke være særlig troværdigt, hvis alle i filmen talte som Poul Reumert!”

Hvis dialogen ikke er tydelig nok, eller bliver forstyrret af uvedkommende baggrundslyde, må lydfolkene gribe til eftersynkronisering, men det er tidskrævende og dermed også dyrt.

”Vi har eksempelvis flere gange måttet eftersynkronisere afdeling Q-karakteren Assad (spillet af den libanesisk-svenske skuespiller Fares Fares),” afslører Hans Møller, ”da hans accent nogle gange kan virke vanskelig at forstå i farten.”

Mainstream råder over et særligt ADR-speak-studie (Automated Dialogue Replacement) specielt til eftersynkronisering, men det er en krævende opgave, for ofte skal det jo foregå et godt stykke tid efter filmindspilningen, hvor skuespillerne sandsynligvis er i gang med noget helt andet. Samtidig skal vi undgå den ”bokslyd”, der er så karakteristisk for lyddøde studieomgivelser, men ikke for en vindfyldt strand, hvis handlingen foregår her,” pointerer Hans Møller.

Det nye Dolby Atmos-surround-system arbejder også med højttalere i loftet og med lyd, der kan placeres præcist hvor som helst i biografsalen.

Eksperter i fup-lyd

Et af de elementer, der altid bliver eftersynkroniseret i filmproduktion, er stemningslyd og lydeffekter. Men mens stemningslydene, som i et politikontor kan bestå af telefoner, tastaturklapren, dørsmæk osv., ofte kan fremstilles med arkivlyde, er det en anden sag med effektlydene.

De fremstilles nemlig ofte af en ”foley-artist”. Der er tale om folk med specielt talent for at lave skridt og støj, der passer til skuespillernes bevægelser og handlinger såsom at stille en kop kaffe fra sig eller rasle med nøgler. Desuden skal en foley-artist også producere lyde, der ikke optræder i den virkelige verden. Biograftilskuere har jo efterhånden en fast opfattelse af, hvordan en drukne- eller slagsmålsscene skal lyde. Med de rigtige effektlyde kan man forbedre virkeligheden.

”Det tager tid at producere en lydside til en spillefilm,” forklarer Hans Møller, ”og ofte arbejder vi to-tre folk på en dansk spillefilm, hvor hver lydmand lægger bestemte dele af den samlede lyd til rette.”

Det gælder både dialogen altså skuespillernes replikker og baggrundslyde og stemningslyde (atmosfærelyde), der skal understrege filmens forskellige locations (dvs. hvor scenerne foregår). Dertil kommer foley-lydeffekterne og endelig filmmusikken, og det hele skal passe med hinanden både indbyrdes og med den historie, filmen gerne vil fortælle.

Derpå foretager tonemesteren eller ”lyddesigneren” den endelige udformning og sammenmiksning. På en god dag kan teknikken måske producere et minuts lydside, så hele produktionen kan let tage hen ved tre måneder at færdiggøre.”

Hans Møller er dog ikke tilhænger af bare at sidde på sin flade og mikse det hele bag pulten. Den gode lydmand går omkring på opdagelse i verden. Efter netop de rigtige lyde, der fuldender filmen og får billeder, lyde og underlægningsmusik til at støtte hinanden og samlet gå op i en højere enhed.