Biograflyd er bragende bluf

Biograflyd er bragende bluf

Share

Professionel, amerikansk biograflyd er efterhånden ren fup og effekt, men dansk lydproduktion kan også være med, når det gælder vild og imponerende sound og surround – demonsterer Hans Møller i et af Danmarks største filmlydsstudier, Mainstream

Moderne film indeholder ikke så meget som et pip reallyd, bortset fra skuespillernes stemmer. Alt andet er kunstigt frembragt og møjsommeligt tilføjet i efterproduktionen.

“Dansk film har hidtil været lidt mere afdæmpet, men i kraft af biografernes bedre og bedre lydanlæg også herhjemme er også dansk biograflyd kommet op i gear, for eksempel i filmen ”Flaskepost fra P”. Bragende skud og slag blander sig med dyb og intens stemningsmusik, mens en stor helikopter drøner over dit hoved. Du kan allerede høre den komme uden for dit synsfelt, og pludselig dukker den op på lærredet med dundrende motor og rotor. Men faktisk eksisterer helikopteren slet ikke. Den er tegnet på filmen med computer,” afslører ledende tonemester Hans Møller fra lydstudiet Mainstream, hvor den flotte lyd til den danske kriminalfilm med Nikolaj Lie Kaas som politimanden Carl Mørck er blevet produceret.

Lydstudiet Mainstream

Vi befinder os i Filmbyen i Avedøre, hvor Mainstream har til huse i en 1000 kvadratmeter stor bygning.

Se også:  Denon leverer nem trådløs surround til hjemmebiografen

Mainstream omfatter i alt 11 separate studiefaciliteter. Ud over de to meget store mixbiografer rummer bygningen syv mindre redigeringsrum, et foleyrum til lydeffekter samt et ADR-rum, der bruges til senere eftersynkronisering af dialog.

I dag foregår al lydproduktion digitalt med computere og digitale miksere, og alt udstyr står via et lokalt netværk i forbindelse med en hardwarecentral fyldt fra gulv til loft med avanceret computerudstyr, diske, servere og meget andet.

“Flaskepost-helikopteren er computergrafik af den slags, vi i filmsproget kalder CGI (Computer-Generated Imagery), og den effektfulde lyd af helikoptermotoren og propellens hvislen er sat sammen af mange forskellige lydkilder samt rigtige helikopterlyde fra Mainstreams 150.000 lydklip store digitale effektarkiv”, oplyser Hans Møller.

Alternativt kunne vi naturligvis have lejet en rigtig helikopter og bedt piloten foretage de ønskede manøvrer måske op til flere gange, før lyden var i kassen. Men det har dansk film slet ikke budget til.

Effekterne skal bearbejdes, så klang, varighed og position i lydlandskabet både passer til filmen og fungerer i scenen, men det er ikke noget problem for et moderne og veludstyret lydstudie.

Lydmiksningen foregår på en computer og en fysisk mikser, der kan genspejle alle lydprogrammets knapper og indstillinger. Produceren bestemmer selv.

Mikseren spejler computeren

Hans Møller bruger programmer Protools samt en studiepult, hvor der er indbygget en masse fysiske knapper som i en klassisk mikserpult.

Se også:  Guide: Få bedre lydoptagelser med gratis software

”Jeg kan i princippet foretage alle indstillinger direkte på skærmen, men jeg er af den skole, der foretrækker at dreje på fysiske knapper, og derfor kan jeg overføre skærmbilledet til mikserpulten og få en fysisk udgave af alle skærmens knapper lige til at dreje på med hånden, og det kan jeg bedre lide.”

Mange funktioner i Protools-programmet er automatiserede. Det gælder op- og nedblændinger af lyd og andre indstillinger, der skal ændre sig over tid og helst nøjagtig ens fra gang til gang. Derfor er faderne på pulten også motoriserede, så de kan foretage fysiske indstillinger, uden at nogen behøver at røre ved dem.

”Allerførst måtte vi have lydens længde til at passe til scenens længde.

Det kan vi gøre med digital ”stretching”, dvs. kunstig forlængelse af lyden, uden at klangen bliver påvirket. I modsætning til at spille en grammofonplade på halv hastighed, der nok gør musikken længere men også rungende dyb, kan vi elektronisk forlænge enhver lyd til næsten enhver ønsket varighed,” uddyber Hans Møller.

Del denne