Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Billigt lydkort i lommeformat

Creative lover ægte 7.1 surround sound lyd i HD-kvalitet fra det nye Sound BlasterX G1, der er så lille at det kan ligge i lommen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det nye lydkort fra Creative Sound BlasterX G1 er udviklet til seriøse gamere på farten. Det giver mulighed for nemt – og til en overkommelig pris – at opgradere lyden på computeren, så man kan nyde lyd af høj kvalitet, uanset om man gamer hjemme i stuen, til en turnering eller på farten. USB-lydkortet er ikke meget større end en tommelfinger og understøtter 7.1-kanals lyd på computeren, som sikrer realistiske lydeffekter i spillet med nærmest perfekt nøjagtighed og positionering.

Sound BlasterX G1 er kompatibelt med analoge headsets og in-ear-modeller, og lydkortets hovedtelefon-forstærker understøtter lydafspilning i høj opløsning på op til 24-bit/96kHz på alle 7.1 kanaler.

Skræddersy lyden 

Til Sound BlasterX G1 medfølger softwaren BlasterX Acoustic Engine Pro til PC, der gør det muligt for lydkræsne gamere at optimere lydprofilerne og skræddersy lyden til deres foretrukne spilgenre.

G1 er særligt udviklet med gameres behov for øje. Med hele 17 forudindstillede lydprofiler til spil er der rig mulighed for med intens surround sound at præcisere spillets lyd, booste bassen og forbedre klarheden.

Lydkortet er også udstyret med såkaldt Scout Mode-teknologi, der forstærker forsigtige lyde som eksempelvis fodtrin, så du kan høre fjenden, før fjenden hører dig. Ud over softwareforbedringer kan brugere også programmere lydsignaturen på hardware-niveau til såkaldt X-Plus Signature, som på intelligent vis minimerer distraktioner og fremhæver de essentielle detaljer, der kan gøre en afgørende forskel i spillet. Parrer man G1 med Creatives populære Sound BlasterX H5-headset, er man altid sikret den samme lydsignatur, uanset hvor en turnering finder sted - uden at man behøver bekymre sig om softwareinstalleringer.

Sound BlasterX G1 fungerer med PC, Mac og PlayStation 4 og giver på nemmeste plug-and-play-vis en væsentlig opgradering af den ofte kedelige lydkvalitet, som de indbyggede lydkort i diverse bundkort og konsoller kan præstere. Med Sound BlasterX G1 lover Creative virkelighedstro 3D surround sound, hvad enten man spiller eller ser film på sin computer – og uanset hvor man befinder sig.

Creatives Sound BlasterX G1 koster 399 kroner og er i butikkerne nu. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere