Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Større ydelse til færre penge. Det er den normale procedure for pc-brugere. År efter år vrider de store chipproducenter transistorerne ned til endnu mere nanoskopiske størrelsesforhold. Samtidig kan de proppe flere funktioner og mere styrke ind i de mindre og billigere chips. De sælger mere hardware, og vi får flere kræfter for pengene. Alle er glade.
Det gælder navnlig for grafikkort i øjeblikket. Der kom for alvor gang i sagerne med lanceringen af AMD’s gpu-serie Radeon HD 4800 sidste sommer. I stedet for at gøre det sædvanlige, nemlig at prøve at producere verdens hurtigste gpu, satsede AMD på at levere mest for pengene. Radeon HD 4870 var måske ikke så hurtig som NVIDIAs monstrøse GeForce GTX 280. Men det var ikke meget galt. Og til en pris på omkring 2.000 kroner på daværende tidspunkt var den meget billigere.
Faktisk så meget billigere, at det var som at kaste en bombe på hele markedet for grafikkort. Ikke blot smadrede 4800 alt andet i prisklassen. Dønningerne fra nedslaget spredte sig vidt omkring: Stort set ethvert kort på markedet måtte sættes ned i pris. Det har nok ikke gjort meget ved NVIDIAs indtjening, men det betyder, at der aldrig har været et bedre tidspunkt at købe grafikkort. Det har vi naturligvis sagt før. Men lige nu er det ganske særlig sandt.
Lave priser
Det seneste medlem af den nye billigbølge er AMS’s nye serie Radeon 4600. Det er en mellemklasse-gpu, der lægger sig mellem de transistortunge flagskibe og alle de irrelevante (hvis man er til spil) billige chips. Lige nu kæmper mellemklassesegmentet for at holde på spilentusiasterne. AMD’s egen 4800-serie har lavet rav i priserne på den øverste del af mellemklassekortene. Nu kan man få et glimrende grafikkort for omkring 800 kroner, og det ville være skørt at satse på mindre.
Hertil kommer, at NVIDIA med GeForce 9600 GT har produceret en fremragende mellemklassechip. Der har altid været noget overnaturligt hurtigt ved 9600 GT. Det har en evne til at gå over sine 64 shaders. Ikke fordi man skal kimse ad 64 shaders, men 9600 GT kommer meget tættere på sine storebrødre med over 100 shaders, end man skulle tro.
En del af forklaringen er, at NVIDIA har valgt at give 9600 GT en ordentlig 256bit-hukommelsesbus. Tidligere har mellemklassechipsæt haft svare problemer med båndbredden på grund af en 128bit-bus. Men med en busbredde på 256bit har 9600 GT hukommelsespipes som en langt dyrere chip. Den nye Radeon 4600 har ikke færre end 320 streamprocessing-enheder. Det er tre gange så mange som dens forfader, det skuffende Radeon HD 3600.
Nok så vigtigt er det, at den processormæssigt lever op til det nu hedengangne Radeon HD 3800. Det var AMD’s hurtigste gpu helt frem til maj 2008. Den nye 4600 svarer også til 3800-serien med i alt 16 teksturenheder.
Den omstændighed, at Radeon HD 4600 kan fås med 512MB GDDR3 til lidt over 650 kroner, lyder helt utrolig. Naturligvis må der ryge noget, når man laver et billigt chipsæt. Således har AMD fjernet 3800’erens 16 renderoutput-enheder. Man har også halveret hukommelsesbussen. Det kunne være fatalt for chippen i en tid, da filtrering af høj kvalitet og antialiasing er blevet standard. Kan 4600 virkelig hamle op med GeForce 9600 GT på 256bit med en bus på blot 128bit?
Valuta for pengene
Det nye Radeon 4600 er imponerende, men den ideelle balance mellem ydelse og pris ligger lidt højere oppe på skalaen. Hvis man kan får råd til det, bliver man rigt belønnet af AMD’s Radeon HD 4850 og NVIDIAs GeForce 9800 GT. Det førstnævnte kort er et monster med 800 streamshaders til en uhørt lav pris. Med 40 teksturenheder lever det op til det dyrere Radeon HF 4870, hvad angår funktioner. Man skal kun gå på kompromis med clockhastigheden. Det er en fabelagtig gpu, der snildt klarer ethvert spil, med den uundgåelige undtagelse: den smukke, men brutale grafikudfordring Crysis.
Hvad angår 9800 GT, er der blot tale om den nyeste 55nm-udgave af den utroligt populære G92-gpu. På trods af 9-tallet er der ikke den store forskel på det og det ældre 8800 GT-chipsæt. Det har de samme funktioner, inklusive 112 streamshaders, og det kører ved de samme frekvenser, når det gælder kerne og hukommelse.
Mestrene
Så mangler vi blot at nævne sværvægtsmestrene inden for grafikteknologien, AMD’s Radeon HD 4870 X2 og GeForce GTX 280 fra NVIDIA. Ikke blot er de verdens hurtigste grafikkort, de lægger også op til en fascinerende sammenligning. Konsekvensen af AMD’s strategiske beslutning om at satse på pris i stedet for ydelse er, at firmaet ikke længere har en enkelt grafikchip, der kan konkurrere med GTX 280 og dens 1,4 milliarder transistorer.
Derfor er AMD nødt til at tage kampen op med to chips på kortet og køre dualrendering CrossFire. Tidligere har grafikkort med to gpu’er klaret sig skidt, og det gælder også AMD’s eget Radeon HD 3870. Problemet drejer sig om et veltilpasset sæt af driverprofiler.
Ligesom CrossFire- og SLI-løsninger med flere kort afhænger fremtiden for 4870 X2 af, hvor god AMD’s driversupport er. Det kan bekymre enhver, når man tænker på AMD’s erfaringer med CrossFire-support. Disse problemer vedrører selvfølgelig ikke GeForce GTX 280. Det er et klassisk singlechip-skrummel, der satser på rå kraft. Isoleret set er det en enormt imponerende bedrift, men det virker lidt bastant sammenlignet med den kompakte og fikse Radeon HD-serie.
Pixel giver præmier
Det sammenfatter kort, hvordan testens seks pixelbaskere ligger i grafiklandskabet. Tiden er derfor inde til at uddele præmierne. I den billige ende er der point til Sapphires bud på Radeon HD 4670. I betragtning af, at chippen kun har en bus på 128bit, yder det fremragende. Hvis man kun ser på pris i forhold til ydelse, er det meget svært at slå. Men hvis vi skulle ud og bruge vores egne penge, ville vi lægge de ekstra 250 kroner og satse på Gigabytes fascinerende GeForce 9600 GT,
9600 GT’s hukommelsesbus på 256bit giver kortet en stor fordel, når man skruer op for opløsningen og billedkvaliteten. Man får også nogle labre fabriksindstillinger for overclocking og en imponerende køleløsning. Det er et oplagt valgt til en hjemmebiograf, der af og til pusler med saftige myrderier. Man får også, hvad man betaler for med Zotacs GeForce 9800 GT og HIS Radeon HD 4850 ICEQ4. Begge kort bliver leveret overclocket fra fabrikken. Radeon HD 4850’s overlegenhed og HIS’ tyste, men meget effektive køleløsning er lige akkurat nok til at retfærdiggøre prisforskellen på omkring 300 kroner.
Valget mellem uhyrerne i toppen er langt sværere. Når det gælder rå ydelse, giver Radeon HD 4870 X2 GeForce GTX 280 fra Asus solide tæsk. Det er simpelthen hurtigere. Men vi kan ikke skjule vores forbehold mod at give 4.150 kroner for et kort, der i så høj grad er afhængigt at rettidige driveropdateringer. Den omstændighed parret med GeForces lavere pris gør, at vi kalder det uafgjort.
Men hvad med en sikker vinder? Det er vel forudsigeligt, at denne titel tilfalder HIS’ Radeon HD 4850. 4800-gpu’en er et fremragende chipsæt og et meget velkomment comeback fra AMD. HIS har kun gjort det bedre ved at skrue op for clockhastigheden og tilføje en god køler.
NVIDIAs GeForce 9600 GT lignede en vinder, da den kom i februar 2008. Så kom AMD stoltserende og baskede NVIDIA rundt med Radeon HD 4800. Resultatet blev, at vældig stærk 3D-hardware kom ned under 1.00 kroner. Det har gjort livet langt sværere for den tapre lille GT.
For at imødegå det har Gigabyte lanceret denne imponerende fabriksoverclockede udgave. Kerne og shaderclocks er gået fra henholdsvis 650MHz og 1.650MHz til 720MHz og 1.800MHz. Det gør kortet til det nok hurtigste 9600 GT, vi har set, og det er adskilligt hurtigere end Sapphires Radeon
HD 4670. Når man lægger den glimrende passive køler oveni, er det lige ved at være de flere penge værd.
Radeon HD 4670 er et ungt chipsæt, så det er ikke overraskende, at Sapphires første forsøg holder sig tæt til AMD’s referencedesign. Det er ikke dårligt, når man tager i betragtning, at det er et ekstremt kompakt singleslot-kort, der ikke kræver ekstra strømkabler.
Det klarer sig fint med strømmen fra PCI Express-bussen. Det er et godt valg til hjemmebiografer. Det er stadig et komplet kort med et par duallink-DVI-porte, understøttelse af HDMI-kryptering og en tilstrækkelig mængde GDDR3-hukommelse på 512MB.
Når det gælder 3D-rendering, leverer ikke mindre end 320 streamshaders en imponerende ydelse, prisen taget i betragtning. Det eneste problem er hukommelsesbussen på 128 bit. Det kniber lidt ved høj opløsning og høje kvalitetsindstillinger.
En stor, fed overclocking-venlig køler med 800 streamshaders og 40 teksturenheder, takket være AMD’s imponerende RV770-gpu – til blot 1.450 kroner. Man får vældig megen pixelkraft for sine penge.
4850-chipsættet fungerer fint i standardversionen. Men HIS har skruet op for clockhastigheden til 685MHz (fra 625MHz) og har tilføjet 200MHz hukommelsesfrekvens for at nå op på 2,2GHz.
Bevares, det er ikke nok til at gøre en dramatisk forskel, men det er med til at fastholde 4850’s forspring frem for Zotacs overclockede GeForce 9800 GT. Hvis man har en bredskærm på 22 tommer, er dette kort ideelt. Det kan køre ethvert spil ved 1.680x1.050 (undtagen Crysis, naturligvis) silkeglat.
Er det et GeForce 8800 GT under et andet navn? Bortset fra, at G02-chippen er gået ned på 55nm, passer det. Alle de vigtigste hardwarefunktioner, herunder 112 streamshaders, 16 ROP’er og er hukommelsesbus på 256bit er nøjagtig de samme.
NVIDIA har rodet rundt med firmaets chipsæt i GeForce 8 og 9.
Ikke desto mindre har man gjort en indsats for at give dette kort et løft. Bortset fra det flotte udseende, har Zotac skruet op for clockværdierne.
Kernefrekvensen springer fra 600MHz til 700MHz, og shaders er gået 200MHz op til 1.700MHz. Det er nok til at løfte det op på 9800 GTX-niveau det meste af tiden. Hurra. Men det er stadig meget langsommere end HIS’ tilsvarende overclockede Radeon HD 4850. Øv. Men det er stadig et attraktivt kort.
Der findes et parallelunivers, hvor GeForce GTX 280 er gpu’ers sværvægtsmester. Det er, hvad NVIDIA har tænkt sig med denne store stygge gpu. Man laver trods alt ikke en gpu med 1,4 millioner transistorer uden at satse på total dominans.
Tilbage i denne verden klarer GTX 280 sig over for alle andre single-gpu-kort. Takket være en enestående hukommelsesbus på 512 bit og ikke færre end 32 ROP’er ryger der uhørt mange pixel igennem. Problemet er, at AMD’s slankere Radeon HD 4870-chipsæt koster omkring det halve og er tæt på at levere den samme ydelse.
Det gør, at AMD kan tilbyde sin dualchip-variant, X2, i samme prisklasse som GTX 280. Men når det gælder rå ydelse, er X2 meget sej.
Dette er en dual-gpu, der fungerer. Når det gælder hardwarespecifikationer, har dualchip-kort tidligere haft problemer med hukommelsesadgang og båndbredde.
Men ikke her. X2 har de samme GDDR5-chip på 3,6GHz (effektiv datarate) som søsterchippen 4870. Og hver gpu har fået 1GM at lege med. Det er et monsterkort på 2GB.
Resultatet er overvældende ydelse næsten hele tiden. X2 tårner sig op over de andre i testen. Ikke desto mindre har vi til gode at sikre os, at AMD har løst driverproblemerne, før vi tør anbefale X2 som et helt sikkert køb.
