• Home »
  • TV »
  • Billige tv’er [STORTEST]: Flot kvalitet fra de billige tv’er
Billige tv’er [STORTEST]: Flot kvalitet fra de billige tv’er

Billige tv’er [STORTEST]: Flot kvalitet fra de billige tv’er

Share

Hvor godt et tv kan man egentlig få, hvis prisgrænsen ligger på  maksimalt 5000 kroner? Det tester vi her, og resultatet er forbløffende. Du får overraskende god billedkvalitet og ofte alle de vigtigste smarte funktioner

Der findes masser af billige tv’er på markedet. Og det er da fristende at nuppe et godt tilbud, når det nu tilsyneladende har en stor skærm, høj opløsning og indbygget smart-tv. Hvorfor overhovedet betale kassen, når man kan få det samme for halv pris?

I denne stortest går vi tæt på tv-apparater, der koster maksimalt 5500 kroner – vi har endda et par stykker med, som koster omkring eller under 3000 kroner. Vi har bedt de vigtigste tv-producenter stille med de mest interessante modeller i den billige ende af markedet, og vi har undervejs fået en del overraskelser. Af de positive slags.

Den første kom allerede, da vi gik de ankomne kasser igennem. Hele fire ud af seks testdeltagere kunne levere den høje UHD-opløsning (4K), som ser ud til være standard fremover. Og fem ud af seks modeller har smart-tv-funktioner, som er nærmest identisk med dem, som du finder i langt dyrere modeller.

Se også:  Grado iGe [TEST]: Her flyder musikken frit

Forklaringen på det sidste er, at et tv i dag på mange måder er opbygget som en computer med et styresystem. På den måde kan producenterne nøjes med at opdatere softwaredelen af tv’et, og så kan det pludselig det nye.

Konklusionen er derfor soleklar: Du får fantastisk meget for pengene under 5000 kroner. Helt ned til omkring 3500-4000 kroner får du faktisk features, du også finder i tre gange så dyre tv’er.

De kan næsten det hele

Nu er der jo en grund til, at disse tv’er er billige. Det mærker du ikke så meget på antallet af funktioner. Du får ultrahøj opløsning. Du får smart-tv med apps, så du for eksempel kan streame direkte fra Netflix og andre tjenester. Du kan indstille tv’et ret præcist. Det ligger mere i baggrunden: Komponenterne er af en lidt lavere kvalitet. De kommer ikke fra øverste hylde, men er hyppigt sidste års eller forrige års topmodeller.

Se også:  De bedste bud på din nye smartphone [TEST]

Selve tv-panelet kan være sidste års mellemmodel, som nu fås endnu billigere, fordi der er kommet bedre paneler. Det samme gælder den meget vigtige billedprocessor. Den bliver ofte sat til også at tage sig af tv’ets smart-tv-funktioner, og samtidig er den en smule langsommere end de bedste, nye processorer.

Derfor reagerer tv’et lidt mere trægt og langsomt end et nyt og dyrere tv. Når du starter smart-tv-delen op og vælger en app som Netflix eller noget andet, så tager det bare længere tid, før der er hul igennem. Når du starter en film fra en streamingtjeneste, er den lidt længere om at være klar til afspilning, og i det hele taget opleves netforbindelsen mere ustabil end på mere kostbare tv.

Del denne