Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Billige smartphones: Billige mobiler er overraskende gode

Kan man virkelig få en ordentlig smartphone for under 2000 kroner? Vi testede billige mobiler fra Samsung, Huawei og Motorola, og de byder faktisk på overraskende stor power samt innovativt design og smarte funktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man kan nemt kom-me til at slippe over ti tusinde kroner for en topmobil med ultraavanceret kamera, kræfter i gamerklassen og en knivskarp OLED-skærm, men hvis du primært bruger din smartphone til at tjekke mails og gå på Facebook, er det altså at skyde gråspurve med kanoner. Mindre kan gøre det – en del mindre faktisk. Men hvor går grænsen? Vi testede tre billige mobiler for at s, om det er her, vi rammer smertegrænsen.

Flot design

Tidligere var det ret tydeligt at se på designet, om der var tale om en billig mobil. De var skabt i plast, buttede i designet og med store rammer omkring skærmene. Sådan er det ikke længere. De tre deltagere ligner til forveksling markedets topmobiler. Der er glas både for og bag, og skærmene går helt ud til kanterne – i Motorolas og Samsungs tilfælde brudt af et lille kamerahul, henholdvis placeret i øverste hjørne eller i toppen.

Hos Huawei er der intet hul. Her har man fjernet selfie-kameraet fra skærmen og skabt et pop-op-kamera i toppen, som skyder op, når du skal bruge det. Der er derfor næsten ingen spildplads på fronten. Skærmen får lov at fylde stort set det hele – 91 procent for at være præcis. Men det er så til gengæld en ret stor skærm, så mobilen ender alligevel med at være ret stor. Lidt for stor til vores smag. Den er ikke helt nem at betjene med én hånd.

Motorola-mobilen har også en pænt stor skærm, men her har man valgt at udforme den i det klassiske aflange biografformat 21:9, og det betyder, at den er nemmere at håndtere. Galaxy A40 har den mindste skærm af de tre. Det er utroligt, at vi er nået dertil, hvor en mobil med 5,9"-skærm føles lille og fiks, men det gør den faktisk. Den er slank og let at holde i hånden.

Også Huaweis mobil er til den slanke side, mens Motorola One Action er en smule buttet. Betjeningen af mobilerne er stort set identisk med knapperne placeret i højre side, og de har alle en monohøjttaler i bunden ved siden af USB-C-stikket til opladning. Indgangen til sim- og SD-kort samt jackudgangen til hovedtelefoner – som de alle glædeligvis har – sidder dog forskelligt.

Der er fingeraftrykslæser på bagsiden af alle tre mobiler. Samsung og Motorola giver også mulighed for at logge ind med ansigtet, men denne mulighed får du ikke hos Huawei. Det er ulempen ved det skjulte pop-op-kamera.

Forskel i skærmkvalitet

Også skærmkvaliteten har tid-ligere været en tydelig indikator på, at der var tale om en billig mobil, men her er der faktisk også sket en del. Differencen er klart at få øje på, når man sammenligner med de knivskarpe OLED-skærme i de nye topmobiler – der er simpelthen ikke samme farvestyrke og kontrast – men lysstyrken hos de tre deltagere er rigtig god, og de har alle en fin opløsning i FHD+.

Der er dog forskel. I den ene ende af skalaen har vi Samsung med en varm og farvemættet skærm, som er rigtig behagelig at se på, omend en anelse grumset. I den anden ende har vi Motorola, som står i kontrast med en koldere og mere bleg skærm, der er anelse skinger i farvetonen. Midt imellem står Huawei, som rammer en flot balance i gengivelsen. En klar, skarp og farvestærk skærm, der leverer naturlige og troværdige billeder.

Skarpe skærme

Ydelsen har altid været svagere i de billige mobiler – og er det stadig. De tre er ikke i nærheden af de afsindigt hurtige topmobiler, der sendes på markdet i dag, men mindre kan også gøre det, og det er faktisk overraskende, hvor god ydelse de rent faktsk leverer.

Motorola er hurtigst, især på grafikken. På processor-ydelsen er den på linje med Huawei, mens Samsung er bundskraberen. Selvom de alle vil være i stand til at klare alle typiske gøremål som internet-surfing, Facebook, lidt billedredigering osv., så giver den ekstra power i Motorola-mobilen nogle fordele i spil- og medieopgaver. Og det er denne mobil, da langt henad vejen også skabt til.

Her får du også dobbelt op på indbygget lagerplads sammenlignet med de to andre. 128 GB er imponerende i så billig en mobil. Den kommer også med et pænt stort batteri, omend ikke så stort som Huaweis, der rummer imponerende 4000 mAh. Rigeligt til at klare i hvert fald halvanden dag på en opladning. Desværre er der ikke nogen form for hurtigopladning her. Det er der hos Motorola og i en lidt hurtigere form hos Samsung, som dog har et mere beskedent batteri.

Stærke kameraer

Multikameraerne, der for få år siden var det hotteste nye, er nu også rykket ned i denne klasse af mobiler. Ikke bare to, men op til hele tre kameraer finder man på bagsiden af deltagerne. Det er Motorola, der trumfer de to andre her. Foruden et standardkamera og et dybdekamera, har man forsynet mobilen med dedikeret actionkamera.

Det er designet til at få dine vildeste videoer i kassen uden at blive helt rystede og uskarpe. Stærk billedstabilisering, Quad Pixel-teknologi og bredt 117 graders vidvinkel-objektiv sikrer flotte og skarpe videoer, selv når det går heftigt for sig.

For at gøre håndteringen nemmere kan kameraet filme i bredformat, selvom du holder mobilen verikalt, og det er sådan set meget godt tænkt, for især med denne aflange mobil er det betydeligt mere behageligt at filme i den vinkel.

Det er såleds et fint videokamera, men ikke det bedste, når det gælder stillbilleder. Her leverer Huawei skarpere og mere lysstærke resultater med fine farver og god kontrast. Samsungs billeder bliver en anelse uldne i det, og Motorolas stillbilleder er generelt lidt mørkere og knap så skarpe.

Hvor Motorola og Huawei har valgt at dedikere det ene kamera til dybdemåling, så du kan lave lækre slørede bokeh-effekter, består det på Samsungs mobil i et ultravidvinkel-objekt med et nærmest grotesk bred 123 graders synsfelt. Det ser på ingen måde naturligt ud, men kan være en fed effekt og en fin mulighed, hvis det er vigtigt at få en masse med i bredden.

På selfie-fronten tager Huaweis lille pop-op-kamera prisen. Det er lidt langsomt til at poppe op og larmer en del, når det gør det, men det skyder skarpere og mere farveægte billeder end de to andre, der begge har tendens til lidt uldne selfies.

Imponerende kvalitet

Man skal ikke være bange for at bevæge sig ned i den billige klasse af mobiler, hvis behovet for det allernyeste ikke er enorm. Det beviser de tre deltagere ganske tydeligt. Det er ikke kun halvsløje afkog af dyrere mobiler, der bliver også tænkt nyt og skabt innovative løsninger i denne prisklasse.

På designet er de overraskende tæt på topmobilerne, men der er et stykke derop, når det gælder skærm, ydelse og kamera. Ikke desto mindre leverer de mere end rigeligt for at få en glimrende op-levelse. Hver har deres styrker, men i vores øjne er det Moto-rola, der rammer den bedste balance mellem design, features og ydelse.

Huawei er ligeledes stærk, men lovlig stor til vores smag og pop-op-kameraet er ikke nødvendigvis en fordel. Samsung ligger en anelse under de andre på de fleste parametre, men er man ude efter en lille og fiks mobil til billige penge, er den et godt bud.

Det lille pop-op-kamera giver større skærm, men larmer noget, når det aktiveres.

Samsungs model ligger lidt under de to andre mobiler, men er fin til det mindre behov.

[wp-review id="3126757"]

Med tre kameraer og billedstabilisering er Motorola foran Samsung og Huawei på fotofronten.

[wp-review id="3126759"]