Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gelid Slim Hero

På trods af sin beskedne størrelse arbejder Slim Hero glimrende.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Gelid har præsteret at vride fire 6 mm heatpipes ind i Slim Hero, til trods for at hele køleren kun er 59 mm høj – og det inkluderer ventilatoren. Gelid har brugt et design, der indebærer, at kølerens heatpipes ikke har direkte kontakt med cpu’en. Slim Hero kan dog stadig understøtte cpu’er med en TDP på op til 136 W. Vi finder det en smule optimistisk, men vi må stole på specifikationerne.

Når man installerer en Slim Hero på et mini-ITX- eller et Micro-ATX-kort, skal man vide, hvor langt den rager ud over ram-soklerne. Der er kun 19 mm under en af disse heatpipes, og det hjælper derfor, hvis man har adgang til nogle billigere hukommelsesmoduler – for eksempel Crucial Ballistix Tactical LP.

Den 120 mm store PWM-ventilator (der arbejder mellem 750 og 1600 rpm) klarer sin opgave meget effektivt. Hvad der er nok så vigtigt for en køler, som sigter på hjemme-biografer, er, at den er meget tyst, også når den bliver presset hårdt.

På trods af sin beskedne størrelse arbejder Slim Hero glimrende og halter kun en anelse bag efter den langt større Thermalright AXP-200 ved standard-clockfrekvenser. Den præsterede endda at holde vores test-cpu under 38 grader overclocket og med 100 procents belastning – men kun lige akkurat. Ligesom testens to andre kølere skal man ikke bruge Slim Hero til hardcore-overclocking, men det har Gelid heller aldrig hævdet, at man kan.