Home » Bærbar computer » Billige bærbare [STORTEST]: Du får enormt meget computer for pengene
Billige bærbare [STORTEST]: Du får enormt meget computer for pengene

Billige bærbare [STORTEST]: Du får enormt meget computer for pengene

Share

Acer Chromebook 14 CB3-431-C5HB [TEST]: Ikke helt godt nok

En lidt sløv maskine, men i pæn indpakning.

Her får du en Chromebook, der på overfladen er ret nydelig i sit metaldesign. Rammen omkring skærmen er dog stor, og det betyder, at maskinen er lige lovlig voluminøs. Tilmed er den relativt tung.

Skærmen har desuden svært ved at holde sig selv oprejst. Ryster du blot en smule med computeren, vipper skærmen bagover. Der er blevet plads til et fuldstørrelse tastatur, som egentlig er okay at skrive på, dog noget vagt i sin respons. Touchpad’en er imidlertid ret gedigen med præcis reaktion på dine input.

Det er en af de få maskiner, der ikke har USB-C-port. Der er dog to USB 3-porte, HDMI og lyd ind/ud, så de fleste brugere skal nok kunne klare sig. Kræfterne kommer fra en Intel Celeron-processor, suppleret af 4 GB ram, som præsterer betydeligt under de andre i testen. Der er mere ventetid og sløvere respons generelt. Download af apps tager også længere tid.

Lyden er heller ikke noget at skrive hjem om. Den er lidt skramlet og helt uden bund. Batteriet holder nogle timer, men du skal ikke forvente at klemme en hel arbejdsdag ud af maskinen.

Det er imidlertid, når vi kommer til skærmbilledet, at det går helt galt. Det er lang tid siden, vi har set en skærm, der var så tydeligt pixeleret. Den er samtidig udvasket i farverne og med så ringe betragtningsvinkler, at du skal sidde lige for, hvis ikke billedet skal forsvinde for dig.

Det var, hvad man oplevede med de allerførste Chromebooks på markedet, men vi troede ærlig talt, at den tid var forbi.

Denne maskine, som ikke engang er den billigste i testen, viser, at det godt kan blive for skrabet. Betal blot lidt mere, for eksempelvis Asus Chromebook, og du vil få en markant bedre oplevelse.

TAGS
budget
god pris
køb af bærbar
Stortest

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S