Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her får du mest router for pengene

Du behøver ikke at betale kassen for en god internet-forbindelse. Vi tester fem hurtige routere til lavpris.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Modige kunder burde have lov til at bære et særligt emblem, når de går ud. Vi ville i så fald kunne identificere de tapre mennesker, der har betalt for meget for umoden teknologi og takke dem for at sætte fart i processen med at få den næste generation af hardware på markedet. Uden dem stod vi måske stadig over for mængder af dyre og fejlbehæftede trådløse 802.11ac-routere, men det er ikke længere tilfældet.

Ikke blot har Wi-Fi Alliance tilsluttet sig Wireless-AC-standarden – det er henved et år siden, det skete – nu kan man også få enkle 802.11ac-routere til lave priser. De lover alle forskellige grader af forhøjet hastighed i forhold til den forrige generations 802.11n-standard, og de er langt billigere – selv når man tager i betragtning, at de ikke har det ekstraudstyr, som deres større søskende kan fremvise.

 

Er der oplagte grunde til at betale mere for en topklasserouter i stedet for en billig model, eller leverer de alle stort set den samme ydelse? Det er et af de spørgsmål, vi har sat os for at besvare. I den anledning har vi samlet fem billige ac-routere fra Asus (RT-AC52U), D-Link (DIR-818LW),
Buffalo (AirStation WHR-1166D), Netgear (R6100) og Trendnet (TEW-813DRU).

Ingen af disse modeller koster mere end 700 kroner i handlen - og ofte langt billigere, når du kigger på internettet, men det betyder ikke, at vi har taget på dem med fløjlshandsker. Vi har underkastet hver af dem de samme strenge test, som vi udsætter de dyre routere for. Før vi dykker ned i resultaterne, vil vi dog først komme ind på det, man fravælger, når man satser på en billig router.

Det skal man passe på ved køb af en billig router

Hurtig eller langsom USB

Hvis du har tænkt dig at slutte en ekstern harddisk, et flashdrev eller en printer til din router med henblik på at dele filer over hjemmenettet, skal du sikre dig, at den har mindst én USB 3.0-port. Det er et sjældent syn i den billige ende – hver router i denne test var begrænset til en enkelt USB 2.0-port (bortset fra en, der ikke havde nogen USB-porte), og det betyder langsommere filoverførsel fra en tilsluttet lagerenhed.

Tal på hastighederne

To af routerne i denne test bliver solgt som AC750-modeller, hvilket betyder, at de lever op til 300 Mb/s på 2,4 GHz-kanalen og 433 Mb/s på 5 GHz-kanalen, mens de tre andre bærer betegnelsen AC1200. Også de leverer 300 Mb/s på 2,4 GHz-kanalen, men svinger sig op til 867 Mb/s på 5 GHz-kanalen. Dyrere routere har højere hastigheder på begge kanaler – for eksempel lover AC1900-routere som Linksys Smart EA6900 op til 600 Mb/s på 2,4 GHz-kanalen og 1.300 Mb/s på 5 GHz-kanalen. Det er dog teoretiske maksimumtal, som det er stort set umuligt at opnå, men man får dog forøgede hastigheder.

Beamforming

Beamforming er en ekstra funktion ved Wireless-AC-standarden. Den gør det muligt at koncentrere et trådløst signal direkte mod en enhed (eller flere enheder) i stedet for at skyde med spredehagl. Det svarer til at lyse med en lommelygte på et specifikt mål i stedet for blot at tænde for lyset i loftet. Man kan som regel glemme alt om beamforming-support i den billige ende – Trendnets TEW-813DRU er den eneste undtagelse i denne test.

LAN- og WAN-porte

Stort set alle trådløse routere har nu om dage en indbygget switch, der omfatter fire LAN-porte. Desværre udstyrer nogle routerproducenter stadig deres billigere modeller med 10/100 LAN-porte i stedet for 10/100/1000 (gigabit), og det samme gælder WAN. Det fører til en unødig flaskehals, og man skal derfor være omhyggelig med at læse specifika-
tionerne for både LAN og WAN.

Maximum PC Lab Midwest

Det er ikke den store kunst at teste routere, men det kan alligevel være noget af en udfordring. Vores testmilø er et typisk forstadshjem på 130 kvadratmeter. Det er ikke et isoleret laboratoriemiljø, men det giver os mulighed for at se, hvordan routere fungerer i et realistisk scenario.

Når indstillingerne tillader det, konfigurerer vi hver router til at køre i 802.11n-tilstand på 2,4 GHz-kanalen og i 802.11ac-tilstand på 5 GHz-kanalen, både med WPA2-kryptering og channel-bonding. Meget ofte er det ikke muligt at lægge så stramme begrænsninger på hver kanal – i nogle tilfælde kan man kun sætte grænsen ved for eksempel N+AC – og i disse tilfælde lader vi routerens Auto-indstillinger konfigurere den for at få den bedste ydelse.

Afhængig af resultaterne skrider vi sommetider ind og vælger manuelt den bedste kanal, og i den forbindelse bruger vi Metageeks inSSIDer-værktøj (20 dollar, www.inssider.com).

Vi foretager disse hastighedstest på fem separate lokationer, herunder tre indendørs test og to udendørs test. De finder sted i soveværelset (3 meter fra routeren, ingen forhindringer), spisestuen (5 meter, 2 mure) og entreen (6 meter, 3 mure). Udendørs gælder det indkørslen (10 meter) og baghaven (27 meter).

Målingerne af overførslen ved hver lokation foregår med open source-programmet Jperf, der er en gui-variant af Iperf. Under disse test forbinder vi en desktopmaskine (serveren) til routeren og bruger en laptop med en Linksys USB6300 dual-band AC USB-adapter som klient. Hvis det er muligt, runder vi det hele af med at måle filoverførsel fra hver routers USB ved hjælp af en Lexar JumpDrive P10 USB 3.0-flash, der rummer en fil på 3 GB og en mappe på 1 GB med flere mindre filer.

Eftersom dette er en test af billige routere, ser vi på forholdet mellem hastighed og pris. Det betyder, at vi ikke forventer, at en AC750-router til 700 kroner yder det samme som en AC1900-router til en meget højere pris. Men vi forventer at se forbedringer i hastighed i forhold til 802.11n-standarden. Ellers er der ikke megen idé i at købe en AC-router.

det er sjældent nemt at udpege en klar vinder i en test. Men i dette tilfælde levner Trendnet ikke megen plads til diskussion. Det eneste negative er, at TEW-813DRU er en af de dyreste, da de fleste andre kan fås en lidt billigere på nettet.

Men vi taler kun om en forskel på 100 kroner i forhold til de andre seriøse kandidater, og alene beamforming-support er hele prisforskellen værd. Det er intet tilfælde, at Trendnet var den hurtigste over hele linjen, navnlig i 802.11ac-området, hvor signalet er meget følsomt over for forhindringer.

Vi må rose Asus for en god pris, men det bliver undermineret af 10/100 WAN- og LAN-porte, der trækker routeren ned. Hertil kommer, at 5 GHz-kanalen var ekstremt usikker, både i vores test og i daglig brug. Vi så hyppigt downloads på 5 GHz-kanalen svinge i hastighed og helt falde ud.

Vi havde også forventet meget af Netgears R6100, men ligesom Asus’ model bliver routeren hæmmet af, at både LAN- og WAN-portene er begrænset til 10/100 i stedet for gigabit. Det behøver ikke at være en katastrofe blandt billige routere, men det er en klar påmindelse om årsagen til, at disse modeller koster så meget mindre end deres højtydende modstykker, og det fremgår af testresultaterne.

Så er der Buffalo og D-Link. Buffalo ryger hurtigt ud på grund af dens meget beskedne udstyr og langsomme 802.11n-ydelse, mens D-Link derimod er et gedigent valg. Selvom ingen taler om beamforming-support, gav D-Links DIR-818LW Trendnet kamp til stregen på kort afstand, i hvert fald på 802.11ac-kanalen. Men den kunne ikke holde niveauet på større afstande, og dens 802.11n-ydelse haltede langt efter Trendnet.

Ingen af disse routere har det, der skal til for at konkurrere med dyrere modeller, men hvis man blot er ude efter en beskeden stigning i hastig-hed, er her nogle få billige valgmuligheder.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]