Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Billig og kvik

Den ser ikke ud af meget den lille Nüvi 255, men efter få minutter finder du ud af, at den faktisk med bravur klarer alt det, du forventer af et gps-anlæg.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skal du bare fra A til B, er den genial. Bevares, den lille 3,5” skærm er ikke prangende, og symbolerne er lidt grove og store. Du får ikke en masse smarte features, men omtrent lige så god navigation som i de dyrere modeller.

Lyden er lidt grov og tydeligt ikke så velopløst som i den større model, men du kan sagtens høre, hvad der bliver sagt, og den lille skærm fungerer faktisk fint – med mindre du har en (ofte fransk!) bil, hvor forruden er placeret meget lagt fra føreren.

Konklusion

Den lille Garmin er meget basal og meget ”ærlig”. Det er navigation, når det er mest enkelt, og det fungerer faktisk fremragende i praksis.

Den er lidt længere tid om at finde gps-signalet end de større typer, men klarer sig ellers stort set lige så godt, når du bare skal frem i Europa.

Til prisen, som reelt er under 900 kroner, er den oplagt til dig, der ikke vil betale formuer og samtidig have et anlæg fra en mærkevareproducent. Testens bedste køb!