Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Billig og kraftig med Optimus

Bærbare kan nå nye højder i ydelse til meget lav pris, viser denne maskine fra Asus.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus U30Jc hedder denne bærbare. Den har en række interessante nye designvalg, som meget vel kan blive fremtiden for billige og kraftige bærbare.

God ydelse og lav pris er sværere at kombinere, fordi ydelsen som regel skal findes ved at købe Intels mobilprocessorer, som stiger kraftigt i pris, jo hurtigere de bliver. I U30Jc har Asus valgt at bruge en billig mobilversion af Core i3.

Den er af den nye Nehalem-generation af Intelchips og har blandt andet integreret hukommelseskontroller og integreret grafikprocessor.

Det er en to-kerneprocessor, men uden Turbo Boost, hvor en enkelt kerne kan sætte hastigheden op, hvis chippen ikke er for varm. Til gengæld kører den 2,23 GHz, hvad der er pænt hurtigt for en bærbar – og så har den Hyperthreading, så den ser ud til at have fire kerner.

På trods af den indbyggede grafikprocessor har Asus også installeret en NVIDIA GeForce GT 310M med 512 MB hukommelse. Og det mest interessante i hele maskinen er måske, at den er kombineret med Nvidias Optimus-teknologi.

Optimus er et system, som Nvidia har udviklet til at skifte mellem den indbyggede grafik og Nvidia-chippen. Det er en supersmart idé, fordi Nvidia-chippen bruger meget mere strøm end den integrerede Intel grafikprocessor.

Så hvis du kun brugte Nvidia-chippen, ville du spilde meget batterilevetid, når du bare læser mails eller andre ikke krævende aktiviteter.

Hvis du bare havde Intelgrafikken, ville computeren ikke kunne spille særligt godt og ville også have problemer med at afspille højopløste film. Så med Optimus får du begge dele – lang batterilevetid og høj grafikydelse, når du har brug for det.

De første test af maskinen viser, at den kører mindst en time længere på batteriet, hvis man kun bruger den indbyggede grafik.

Skiftet mellem de to grafiksystemer sker helt automatisk, du behøver aldrig at lægge mærke til det.

Prisen for U30Jc bliver formentlig omkring 7.000 kroner, når den kommer til salg herhjemme. Det er stadig en halvdyr computer, men til gengæld får du også fire GB hukommelse, dual layer dvd, og alt hvad du ellers kan ønske dig.

Vigtigste mangler er en lidt lille skærm med 13,3” og opløsning på 1366x768 punkter, og så mangler den mulighed for Expresscard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere