Nokia 5.4 er en moderne Android-smartphone med 6,39 tommer HD+ punchhole-skærm. Bagpå er den forsynet med fire kameraenheder, hvoraf hovedkameraet har 48 megapixels. Med den indbyggede ”Cinema”-funktion skydes 24 billeder i sekundet – filmindustriens standard – i 21:9-biografformat, mens automatisk colour grading giver en biograffølelse i dine videoer. Dertil kommer OZO-lydoptagelse og avanceret billedestabilisering, og et frontkamera på 16 megapixel.
Nokia 5.4 er udstyret med Qualcomms Snapdragon 662-mobilchip, som med en indbygget AI optimerer dit batteriforbrug alt efter, om du spiller spil, taler i telefon eller streamer. På den måde forlænges batterilevetiden, så du har strøm til to dage på en enkelt opladning. Batteriet rummer 4000 mAh, hvilket er ganske fornuftigt, dog ikke på højde med nyere billigmobiler fra Motorola og Samsung.
Styresystemet er Android 10 og mobilen vil modtage funktionsopdateringer to versioner frem samt sikkerhedsopdateringer i tre år.
Skal Nokia 5.4 benyttes af børn, kan den opsættes sammen med HMD Globals Family Link, så forældre aktivt kan beskytte og guide børnene i den digitale verden med retningslinjer og regler.
Telefonens ydre består af polykarbonat, der gør den hårdfør og modstandsdygtig overfor hverdagens udfordringer.
”For os handler det om at bygge en smartphone, der er bygget til at give en fremragende brugeroplevelse nu og om mange år. Det lykkes kun ved at udvikle et flot, men hårdført design, og samtidig have fokus på at sikre rettidige og brugbare software-opdateringer, så telefonen forbliver relevant i mange år – og som dermed også er mere bæredygtig. Jeg er stolt af at kunne sige, at vi er en af de virksomheder, som klarer den opgave bedst – og Nokia 5.4 er et bevis på dette,” siger Juho Sarvikas, produktchef hos HMD Global.
Nokia 5.4 er er også egent til virksomheder. Nokia smartphones er det mest tillidsfulde brand i Counterpoints årlige tillidsrapport, og har det største antal enheder, som anbefales af Google til virksomhedsbrug i Googles Android Enterprise Recommended-program.
Nokia 5.4 er tilgængelig i Norden fra den 15. januar 2021 og kommer i farverne Polar Night (blå) og Dusk (lilla) med 4 gigabyte hukommelse og 64 gigabyte lagerplads til en vejledende pris på 1.599 kroner.