Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Billig kvalitetsmobil

G2 koster væsentligt mindre end testens øvrige deltagere, men det mærkes ikke på kvaliteten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

LGs største salgsargument for G2 er, at den har knapperne på bagsiden. Smart, hvis du vil ændre volumen, mens du taler. Men det er nu ikke mobilens største styrke. Af vigtigere features kan nævnes stærk ydelse, velfungerende software, en flot og responsiv skærm samt ikke mindst en imponerende lang batterilevetid og hurtig opladning.

Det giver alt i alt en virkelig god allround mobil, som bare fungerer og gør det, den skal, uden at være proppet med en masse ubrugelige funktioner. Dertil kommer, at den ikke føles særlig stor eller tung på trods af skærm på hele 5,2" samt den smarte detalje, at du kan tænde den med to tryk på skærmen.

Kameraet er ikke så godt om i Xperia Z1, og derfor tager G2 ikke sejren, men det er uden tvivl testens bedste køb og en stærkt anbefalelsesværdig mobil til dem, der gerne vil spare nogle hundrede kroner, men ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten.