Home » Software » Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre
Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre

Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre

Share
Skuespiller på tyve år med fyrre års erfaring

Selv om filmstjerner kan nå langt med makeup, plastiskkirurgi, muskeltræning, hårtransplantationer, tandarbejde og pedicure mv. vælger stort set alle at lægge sig under den digitale kniv, når de nu kan eller fordi de ofte er nødt til det af karrieremæssige grunde. Ved at foretage en håndholdt scanning af skuespillernes kroppe og hud, får computeren rede på hver enkelt lille muskel, hudpore og hårsæk, og det er navnlig blevet en rutine for unge upcoming talenter, der på den måde kan sikre sig en digital ungdommelighed, fordi computeren altid vil kunne føre dem tilbage til deres udseende under denne scanning, selv om de siden er blevet både rynket og ældet.

På den måde vil en ældre skuespillerinde, der er fyldt fyrre, nemt portrættere en tyveårig, uden at nogen vil lægge specielt mærke til det. Og skal det endelig være, kan grafikerne bare sætte skuespillerens hoved på en anden krop. I de fleste tilfælde er der dog tale om ren forfængelighed, og lige så mange eller flere mænd end kvinder lader sig blive digitalt forskønnet.

MIT-algoritme udleder opskrift og ingredienser ud fra billeder af færdige retter
billederobedring2

Et enkelt snapshot på din mobil er alt, hvad der skal til, for at få at vide indholdet i en madret.

Du behøver ikke længere at spørge værtinden om opskriften på aftenens dessert. Tag et billede af den og lad et program fra MIT’s Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL) give dig ingredienslisten. I samarbejde med Qatar Computing Research Institute (QCRI) kan programmet Pic2Recipe både udlede bestanddelene i de madvarer, der ses på billedet og foreslå anvisning på, hvordan de er tilberedt.

Som database til optræning af den kunstige intelligens har forskerne benyttet billeder og opskrifter på nettet og sociale medier, der er rige på netop sådanne emner. Foreløbig virker Pic2recipe bedst til kager og desserter, mens mere sammensatte gryderetter, variationer af lasagne, supper og lignende endnu forekommer lige så vanskelige at gennemskue for programmet som for os andre.

Fuldt virkende vil programmet eksempelvis kunne oplyse allergikere, hvis en madret indeholder uønskede fødevarer, og skaffe værdifuld viden om folks spisevaner til gavn for folkesundheden. I den mere grænse-søgende afdeling vil programmet kunne afsløre særlige restauranters hemmelige opskrifter over for nysgerrige kokke og madanmeldere.

Blandt de meget anvendte softwareværktøjer er Flame, der er udviklet af firmaet Autodesk, der ud over software til grafiske designere i almindelighed også for tyve år siden udviklede den første realtime forskønnelsespakke til billedindustrien ved navn Inferno, der dengang kostede 50.000 dollar. Med den slags software kan du stort set foretage dig alt med et ansigt eller en krop selv i ultranærbillede.

Du kan erstatte en ældre skuespillers mere markerede smilerynker med et yngre talents knapt så fremtrædende og alt, hvad du ellers kan se og forestille dig. Men det kræver viden, og kan du se det, er det ikke godt nok. Processen fordrer endvidere stor viden om menneskeansigtets og menneskekroppens aldring, så du ved, hvor du skal sætte ind, så det virker naturligt. Det eneste, som selv Flame endnu ikke rigtigt kan, er at ændre øjnene særlig meget. Øjnene er ansigtets mest markante træk. Flyt et øje to mm, og personen bliver en anden.

Men ingen taler naturligvis særlig højt om disse teknologier. Samtidig er det tidskrævende og kostbart og kan let koste flere tusinde kroner pr. billede i en totimers biograffilm, der kører med 25 billeder pr. sekund.

Fra 0-100 og retur
billedeforbedring3

Disse billeder viser, hvor tæt aldringssoftware i dag kan komme, når de behandlede billeder sammenlignes med autentiske billeder af samme person.

På internettet svirrer et hav af forskellige face-apps, der på forskellig vis kan ændre et billede, så personen kommer til at se ud på forskellig måde. Ældre som yngre, sur eller smilende og med forskellig tosset frisure. Men disse apps manipulerer kun billederne overfladisk ud fra nogle stive regler og er i realiteten blot underholdning. Dog findes der enkelte professionelle aging-programmer, der kan lægge år til en persons udseende, men kun i forhold til hvordan personen ser ud her og nu.

Universitetet i Bradford (nær Leeds i England) har imidlertid skabt en algoritme baseret på seriøs analyse af tusindvis af ansigter. Oprindelig var det hensigten, at programmet skulle indkredse potentielle terrorister i en menneskemængde og genkende længe savnede personer. Men algo-ritmen kan også bruges til at lancere en app, der kan vurdere, hvordan børn og unge kommer til at se ud som ældre.

Programmet vil seriøst kunne hjælpe til at genkende og opspore længe savnede personer. Hver dag verden over meldes adskillige tusinder af mennesker savnet, og som årene går kan de oprindelige billeder ikke længere bruges som grundlag for sikker identifikation, da de kan have forandret sig meget. Den nye software er udviklet af Hassan Ugail, der er leder af Bradford Universitetets center for Visual Computing.

Virkemåden bygger lidt på den videnskabelige kendsgerning, at vores forældres gener udgør en slags skabelon for, hvordan vi selv kommer til at se ud. Programmet har gennemgået tusinder af fotografier af personer i forskellig alder og kortlagt, hvordan ansigtstræk som mund, hage, kinder, pande og hår ændrer sig gennem livet. Ud fra disse forandringer kan programmets kunstige intelligens vurdere, hvilke af barnets træk, der mest sandsynligt bliver videreført fra forældrene, og hvordan de ændres op gennem livet.

Desuden blander programmet barnets udseende med forældrenes træk og kan også inddrage søskende som del af processen samt endog komme med et kvalificeret skøn på, hvordan et forældrepars kommende barn vil komme til at se ud. Programmets snedige neurale algoritme kan lægge fra få år op til årtiers alder til en person, hvad enten vedkommende er barn, ung eller voksen.

Programmet kan således forudsige et barns udseende til helt op som 60-årig. Forskerholdet bag programmet hævder, at træfsikkerheden ligger på omkring 80 %. Der kan i sagens natur gå fra ca. 40-55 år, før det er muligt at evaluere programmets resultater, men som led i udviklingen har forskerholdet også ladet algoritmen arbejde ”omvendt” gennem en ”de-aging”proces, hvor de ud fra billeder af en person i voksen alder kunne føre vedkommende tilbage til barndommen og sammenligne resultatet med autentiske fotografier af personen som barn med bemærkelsesværdig præcision.

Ved på den måde at kunne virke begge veje har programmet demonstreret sin duelighed i praksis. Bliver programmet en dag til en smartphone- app vil forældre kunne se, hvordan deres barn kommer til at se ud som både ung, voksen og ældre ved blot et tryk på en knap. Blot kan programmet naturligvis ikke forudsige, hvordan den skiftende mode vil få indflydelse på udseende og fremtræden.

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S