Home » Software » Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre
Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre

Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre

Share
Hvilken farve har mon den blanke pixel mellem de to sorte?

Interpolation er en anden kendt teknik, der har været brugt i over hundrede år. Teknikken består i at erstatte blanke pixels med nabopixels. Interpolation kan på den måde gøre et billede klarere, men ikke nødvendigvis sandere, for teknikken tilføjer jo ikke detaljer, som ikke er der. Det kan jo være, at de pixels på hagen, du erstatter med pixels fra kinden, i virkeligheden er et ar eller modermærke, som kunne identi-ficere gerningsmanden over al tvivl.

Ofte hører kriminaltekniske afdelinger, at en given optagelse skam er fotograferet med HD-videokamera (og så må kvaliteten da også være i orden). Sandheden er imidlertid, at der ikke kan gives nogen mindstekrav inden for billedanalyser, og brugbarheden af en op-tagelse afhænger af mange forhold. Ofte er det lige så galt at bruge det forkerte udstyr og software til en given opgave som at bruge rigtigt udstyr forkert, og i begge tilfælde kan det ende med, at en uskyldig bliver arresteret, eller du får en morder på fri fod. Her er de forhold, du som retsteknisk billedanalytiker må tage i betragtning:

1. Formålet med billedforbedringen Det fordrer sædvanligvis ikke så høj billedkvalitet at bestemme en bils farve (bortset fra hvid eller sølvgrå) som dens registreringsnummer.

2. Opløsningen af det aktuelle billed-område Den generelle opløsning er her mindre vigtig end antallet af farveforskellige pixels i det område, der skal undersøges. Det er selvsagt bedre at have et lavopløst billede af en nummerplade tæt på end et højopløst af en, der er meget langt væk.

3. Graden af videokompression Ofte betyder den sædvanligvis betragtelige komprimering af det enkelte billede, men også fra billede til billede alt efter billedmotivets bevægelser, at du ikke bare kan køre en billedforbedrings-algoritme, og så er alt godt. Det kan godt være, at opløsningen synes høj på papiret, mens er de enkelte pixels i virkeligheden grupperet i blokke med samme farveværdi, har høj komprimering eller andre fejl, bliver opløsningen langt ringere i praksis. Selv om det måske lyder besynderligt, var billedforbedring nemmere i de gode gamle VHS-dage, hvor billederne ikke blev komprimeret.

4. Antal af billeder. Den relative position og størrelse af motivet i hvert billede foruden videoens billedhastighed er andre vigtige faktorer. Men langt det vigtigste for at opnå gode resultater, er at du har flere forskellige billeder at vælge mellem. Derfor er videosekvenser bedre end enkeltbilleder.

5. Generel billedkvalitet. Tilstedeværelsen og kombinationen af støj, flimren, lysstyrke, kontrast og farvegengivelse er andre afgørende forhold. En billedsensor, der er mættet af lys og genskin, så en bils nummerplade kun består af 3 hvide pixels, vil ikke tilbyde meget information, hvad du end foretager dig.

billedeforbedring4

Digital efterbehandling af både spillefilm og tv-serier er i dag så udbredt, at det snarere er reglen end undtagelsen. Men ingen taler højt om det.

Billedforbedring eller billedforskønnelse

Helt modsat retsteknisk billedforbedring anvendes kommerciel billedforbedring, der primært henvender sig til reklame- og filmbranchen, hvor alle tricks gælder. På et lærred eller en skærm skal alting bare se bedst muligt ud. Det vil i første række sige skuespillere og medvirkende, men faktisk efterhånden i lige så høj grad omgivelser og genstande.

billedeforbedring

Den fra engelsksprogede
X-factor-programmer så
navnkundige dommer
Simon Cowells søn Eric
vurderer programmet bliver en ganske køn 20-årig. Han begynder angiveligt først at blive synligt ældre som 40-årig og få vigende hårgrænse som 60-årig på trods af hans fars tykke måtte af mørkt hår. Så dette hårgen må han have efter sin mor Lauren Silverman.

Denne form for billedforbedring eller rent ud billedforskønnelse kaldes derfor også “beauty work” (skønhedsbehandling) og består i, at rutinerede grafikere går ind i efterproduktionen og computerforandrer billederne med alle softwaretricks til rådighed. Med de digitale muligheder filmgrafikere har i dag, kan de ikke bare forskønne til det groteske, men også tilføje alt både tænkeligt og utænkeligt. Teknologien hedder CGI (Computer Generated Imagery) og har været kendt helt tilbage fra 1973, men fik sit helt store gennembrud i 1993, da computeren skabte den første vandrende dinosaur siden kridttiden i filmen Jurassic Park.

Du kan slanke, forynge og style skuespillernes krop (og klæder), som du vil, ligesom du kan gøre omgivelserne ekstra flotte og imponerende og få genstande til at tage sig meget bedre ud end de gør i virkeligheden. Og det er bestemt også noget, der værdsættes og vel også næsten skambruges af reklame-industrien.

Du kan ikke zoome ind på noget, der ikke findes

Hvis du bare kunne zoome ind på hvad som helst, ville du også med et højopløst kamera kunne tage et billede af himlen og zoome ind på overfladen af Saturn. At det ikke kan forholde sig sådan, er egentlig let nok at indse. Forestil dig, at du har et billede af en flugtbil, men taget på så stor afstand, at nummerpladen kun er tre pixels høj.

Det kan du gengive med tre kvadrater oven på hinanden, hvor hvert kvadrat repræsenterer en pixel. Men da langt de fleste bogstaver og tal er bredere, end de er høje, vil de altså kunne repræsenteres af to rækker à tre kvadrater. Men prøv at tegne et bogstav eller tal ind i disse seks felter ved at farve et eller flere kvadrater.

Det er den situation, retsteknikere kan komme til at stå over for, når de bliver bedt om at zoome ind på en nummerplade. Ingen teknologi hverken nu eller i fremtiden vil nogensinde kunne genskabe information, der ganske enkelt ikke er der.

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S