Home » Software » Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre
Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre

Billedmanipulation: Computeren kan både afsløre og tilsløre

Share
Nummerpladen, der forsvandt

Digital billedforbedring er i tidens løb blevet et så effektivt redskab for både myndigheder, organisationer og institutioner, at der i dag nærmest er tale om en disciplin i sin egen ret. Men der er naturligvis forskel på, hvordan teknologien bruges, da det afhænger af de resultater, man ønsker.

Retsteknisk billedforbedring kan uddrage information, hvis denne information er til stede i billedet. Men retsteknikere kan og må under ingen omstændigheder tilføje eller skabe information, der ikke er der. Det tager man til gengæld ikke så tungt i filmbranchen, men mere om det om lidt.
Særligt forstærkning af utydelige nummerplader er en hyppig opgave for retstekniske billedanalytikere. Og her er det efterhånden blevet en uomgængelig regel, at hvis den lodrette opløsning på en normal overvågningsvideo er under 12-15 pixels, vil ingen billedbehandlingsprodcedure kunne frembringe noget brugbart.

Hvis billederne imidlertid er foretaget med HD-kamera og er skarpe og fejlfri, kan den lodrette opløsning godt gå under 10 pixels og alligevel kunne afgive læselig information, men det er undtagelsen snarere end reglen. Det betyder på den anden side heller ikke, at enhver lodret opløsning over 15 pixels er brugbar, for det afhænger stadig af mange forskellige forhold.

Desværre har biograffilm og tv-serier givet publikum den opfattelse, at politiet bare kan zoome tilstrækkeligt ind på ethvert mørkt overvågningsbillede og til sidst ikke bare se morderens ansigt, men også tælle hans skægstubbe og læse hans avis. Det er sandt, at der eksisterer billedsoftware, der er i stand til at få ansigter til at træde tydeligere frem ud fra elementære regler om ansigtsgeometri og menneskeansigtets udseende i almindelighed. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der i bund og grund blot er tale om data.

Det kan godt være, at der kan dukke et ansigt frem i et tåget billede, men det er jo i virkeligheden kun et arrangement af pixels og langt fra nødvendigvis forbryderens sande og måske langt fra gennemsnitlige ansigt. Derfor forlader retstekniske billedanalytikere sig nødigt alene på billedbehandlingssoftware, men inddrager også omregninger, motivopmåling, sammenligning og rekvirerer billeder fra andre overvågningssystemer til sammenligning, prioritering og lignende.

Til gengæld har retstekniske billedeksperter efterhånden opøvet en imponerende rutine i hurtigt at vurdere, om der er information nok i et givent billede til, at det er umagen (foruden tiden og omkostningerne) værd at forsøge en billedforbedring. Nogle gange kan oplagte råbilleder, der ellers tilsyneladende blot synes at skulle kantforstærkes en anelse for eksempelvis at gøre en nummerplade læselig eller et ansigt genkendeligt, vise sig komplet ”uforbederlige”, mens tilsyneladende umulige og utydelige billeder kan ende med at give den ønskede information. Du vil nok kunne udvikle forskellige former for AI-software, der muligvis kan fremsætte mere eller mindre kvalificerede gæt. Men ville du bryde dig om at blive identificeret som flugtbilist på det grundlag?

Tiden er også en alvorlig faktor. Ikke alle videoovervågningssystemer er ganske nye, og selv om datalagerplads er rigelig og billig i dag, var den det ikke engang. Derfor er mange videoovervågningsanlæg skabt til at bruge så lidt lagerplads som muligt, hvilket kan betyde, at billederne både komprimeres kraftigt og slettes igen efter bare 24 eller 48 timer. Kan materialet ikke umiddelbart bruges, har billedteknikerne derfor ikke meget tid til at forsøge at skaffe sig supplerende materiale (måske fra et overvågningsanlæg i nærheden). Der findes ganske vist specialister, der er i stand til at genskabe slettede data, men det er tidsrøvende ekspertarbejde, der er kostbart og i sig selv tager tid.

To fiaskoer og en succes

billedeforbedring8

Intet at gøre

I dette billede er nummerpladen fuldstændig mættet af hvidt lys (dvs. alle pixels har en værdi på 255), og det er komplet umuligt at hente nogen information overhovedet.

billedeforbedring7

Intet at gøre I

dette billede er den lodrette opløsning af nummerpladen blot 8 pixels, og samtidig er komprimeringen høj. Billedet er derfor for dårligt til at kunne afgive nogen brugbar information.

billedeforbedring5

HAPS!

Nummerpladen i dette billede er forvrænget af bevægelsesflimmer. Men opløsningen er til gengæld høj nok, og kompressionen lav nok til, at et nummer kan aflæses. De mest effektive teknologier kombinerer de mest tydelige dele af flere billeder i sammenhæng.

billedeforbedring6

Selv om du næsten ikke skulle tro, det kan retsmedicinske billedanalytikere faktisk få fornuft ud af både utydelige og rystede billeder.

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S