Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tidligere DTU-studerende til angreb på manipulerede fotos

Tre studerende fra DTU og CBS får pris for teknologi baseret på kunstig intelligens, som kan afsløre, om billeder er ægte eller manipulerede.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En app til at afsløre manipuleret indhold i digitale billeder og videoer har fået DTU’s pris som årets studenter-startup i 2020. Appen er udviklet af startuppen Defudger, som i dag er en virksomhed med aktiviteter i Danmark, Tyskland og Ungarn. Defudger er stiftet af ungarske Dominik Mate Kovacs og Zoltan Kovacs, som begge er tidligere bachelorstuderende på DTU, og den tidligere CBS-studerende Kristof Szabo. Det oplyser DTU.

Defudgers teknologi er udformet som både en mobiltelefon-app, der kan optage mistænkeligt indhold, og som web-baserede værktøjer til at afsløre eller filtrere manipuleret indhold. Løsningerne kombinerer teknologier som computer-vision, kunstig intelligens og blockchain-teknologi. På den måde er det muligt at identificere uregelmæssige pixeleringer og farveskift i billeder og videoer – og altså afsløre, om de er blevet redigeret.

Vækker opsigt i Tyskland

”Vi er utrolig stolte over at modtage DTU-prisen, og vi er heller ikke i tvivl om, at der internationalt bliver lagt mærke til, at DTU har støttet vores projekt,” siger Dominik Mate Kovacs, som i dag er COO i Defudger.

Han refererer til, at Defudger i 2019 fik en donation på 150.000 kroner fra DTU Skylab Funding og siden hen blev accepteret i Innovation Fund Danmarks Innofounder-program. Finansieringen gjorde det muligt at ansætte den første medarbejder i sommeren 2019, hvorefter Defudger orienterede sig mod det tyske marked.

Her søgte holdet om at blive en del af to tyske accelerationsprogrammer med blandt andet Axel Springer og Porsche, blev accepteret af begge og besluttede sig for at indgå i et 100-dages program i Berlin.

Defudgers løsninger er blevet testet i samarbejde med førende tyske medievirksomheder som Der Spiegel og den tyske tv-kanal ARD. I dag har Defudger otte ansatte, hvoraf de seks er DTU-studerende.

Defudgers løsning kræver så stor datakraft, at løsningen endnu ikke kan bruges af private forbrugere, men målet er at udvikle en brugerflade, som kan anvendes af alle.

Også video og lyd

Inden for de kommende måneder lægger Defudger sidste hånd på en teknologi, der kan afsløre falske billeder i video. Herefter arbejder de på en teknik til at afsløre manipuleret lyd og på at kombinere alle funktioner i en samlet løsning til fakta-kontrol, oplyser DTU.

”Defudger vil gøre noget ved den voksende mængde falsk indhold på internettet, der truer vores demokrati og politiske processer. De er first-mover på markedet. De udviser stærk beslutsomhed og en evne til at omgive sig med mennesker, der hjælper dem med at opretholde høj hastighed og kvalitet i deres arbejde. Defudger får prisen som årets startup for en teknologi, der er til gavn for det internationale samfund som helhed,” sagde Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab på DTU, ved overrækkelsen af prisen og det medfølgende beløb på 25.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere