Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det har Nissan gjort med deres nye Nissan Leaf. Leaf er en fuldt elektrisk bil, som Nissan lige har introduceret på markedet.
Når folk taler om elektriske biler, lyder det nogle gange, som om elektriciteten er gratis i forhold til benzin. Det er den ikke, så derfor kan det være en rigtig god idé, hvis bilen har indbygget metoder til at lære føreren at spare på energien.
Oven i købet har denne teknologi en særlig fidus for Nissan. El-biler har notorisk svært ved at køre langt på en opladning, så hvis Nissan kan lære folk at spare, bliver køberne af bilen mere tilfreds, fordi den kører længere på en opladning.
Sparespillet vises på den indbyggede skærm, og du spiller med ved den måde, som du kører på. Bilen holder automatisk styr på, hvor meget el du bruger.
Hvis du giver den lov, uploader den disse data til en central server, hvor dit forbrug bliver sammenlignet med andre bilister.
På den måde kan du se, hvor økonomisk du kører i forhold til dem. Så kan du for eksempel se, at du er den tredjebedste sparebilist i dit område.
Lidt sjovt når man kører forbi en anden Nissan Leaf-chauffør og hilser på dem med et lille vink.