Home » Erhverv » Big Data er samfundets skjulte reserver
Big Data er samfundets skjulte reserver

Big Data er samfundets skjulte reserver

Share

Alt for mange data ligger bare og samler støv på en disk, og danske virksomheder skal blive meget bedre til at udnytte de skjulte værdier. Det var fokus på en konference for nylig i DI Digital, hvor man også opridsede de mere overordnede samfundslinjer i fremtidens databaserede samfund

Ikke bare danske virksomheder, men virksomheder over hele verden opsamler data i rå mængder. Gigabyte, terabyte og petabyte gemmes, lagres og passes på, som var det guld. Og hvem ved – det er det måske også. For selv om adskillige undersøgelser har vist, at lagrede data efterfølgende kun anvendes i forbløffende ringe grad, når først de er blevet arkiveret, giver den omsiggribende digitalisering rig mulighed for optimering af såvel processer som forretningsmodeller.

For nylig satte DI Digital fokus på emnet gennem konferencen ”Join the Data-Driven (R)evolution – Unlocking the Business Potential of Big Data”, der fandt sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen. DI Digital er netop et spinoff af den hæderkronede organisation Dansk Industri, så egentlig kunne man vel næppe forestille sig noget mere passende sted til en konference om, hvordan Danmark gør Big Data til Big Business, og hvordan anvendelsen af data kan være med til at styrke dansk erhvervsliv.

Se også:  Europas ansatte stresses af for mange data
Ministeropsang fra Christiansborg

Konferencen blev afviklet sammen med Innovation Centre Denmark, der er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. På konferencen deltog således også uddannelses- og forskningsminister Søren Pind samt udenrigsminister Anders Samuelsen. De kom begge med deres bud på, hvorledes danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner bedst kan udnytte mulighederne i Big Data og datadreven innovation.

bigdata02

På konferencen gav udenrigsminister Anders Samuelsen bud på, hvordan danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner bedst kan udnytte mulighederne i Big Data og datadreven innovation.

Således blev det understreget af de to ministre, at i en tid med stadig mere global konkurrence, bliver anvendelsen af data mere og mere essentiel. Specielt når det gælder det at kunne yde god kundeservice, for selv om det lyder som en kliché, er konkurrenten ikke mere end et museklik væk. Så er det lige meget, om man er en stor, global koncern eller en mindre webbutik – og fra ministerhold blev det understreget, at det er en disciplin, danske virksomheder skal blive meget bedre til.

Se også:  For få virksomhedsledere ved hvordan de kan bruge data
Data er kilde til indsigt og velstand

Det handler om at gøre Danmark til et land, hvor befolkning, virksomheder og vidensinstitutioner med største naturlighed ser data som kilden til ny indsigt og fremtidig velstand. For at det kan lade sig gøre, er det helt essentielt, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner har adgang til den nyeste viden om globale trends og muligheder inden for Big Data og datadreven innovation.

Konferencen bød både på en række spændende internationale keynote talere, blandt andre Daniel Yoo fra Samsung SDS, der talte om opsamling og brug af sundhedsdata, samt en række breakout sessions med fokus på blandt andet Fintech, Digital Health og Smart Manufacturing. Men også danske talere markerede deres standpunkt, nemlig André Rogaczewksi, der er direktør i Netcompany og Ole Kjeldsen, der er teknisk direktør i Microsoft Danmark.

bigdata04

Data skal kombineres med cloud-baserede løsninger samt ikke mindst systemer og løsninger med embedded intelligens, understregede teknisk direktør i Microsoft Danmark Ole Kjeldsen.

TAGS
big data
data
virksomhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S