80% af alle nye biler har Apple CarPlay, så mange kan allerede nu bruge løsningen og betale for parkering af bilen via EasyPark – uden at røre telefonen.
CarPlay bringer Apples enorme univers af apps direkte ind i bilen på en nem og smart måde, og CarPlay får nu sin første parkeringsapp til parkering både på gaden og i p-huse, og det er parkeringsappen EasyPark.
Telefonen skal være forbundet til bilen, men så kan man også bruge de fleste af funktionerne i EasyPark via Apple CarPlay, som skift mellem privat betaling og erhvervsparkering, gadeparkering og kameraparkering, samt betaling for opladning af elbil.
– Vi ser et stort potentiale i at komme på endnu en Apple-platform, som netop har åbnet op for parkerings-apps. EasyPark har været i front inden for app-udvikling til iOS i årevis, og dette er en naturlig udvikling for os. Potentialet ved at køre appen fra bilens display er enormt og vil sandsynligvis medføre yderligere innovation i fremtiden. Jeg tror på, at vores brugere også vil sætte stor pris på at kunne bruge appen på det store display i deres bil, siger Johan Birgersson, CEO, EasyPark Group.
App’en er den første af sin art og er en i helt ny kategori for mere seriøse apps til CarPlay, som hidtil mest har været kendt for underholdning og musik samt navigation.
EasyPark i Apple CarPlay betyder, at man nu kan betale for parkering og elbilopladning i hele Europa med den samme løsning. EasyPark er den førende parkerings-app i Europa og dækker mere end 2200 byer i 20 lande.
– Du kan køre fra det nordlige Skandinavien til det sydlige Italien og Spanien og bruge EasyPark i Apple CarPlay hele vejen. Det er helt unikt, siger Johan Birgersson.
Fremadrettet ser EasyPark også et stort potentiale i yderligere digitalisering af bilen, parkering og trafik generelt. At tage en analog ting som en bil og gøre den digital og tilsluttet, åbner en række muligheder på baggrund af EasyParks eksisterende services.
– Et eksempel på digitalisering er, hvordan vi giver kommuner og parkeringsoperatører mulighed for at få adgang til vores “Parking Dashboard”, der samler og visualiserer parkeringsdata, hvilket muliggør datadrevne beslutninger og dermed hjælper med at skabe smartere byer, konkluderer Birgersson.